Roche og Novo Nordisk: Regeringen skal tage initiativ til ny life science-strategi

DEBAT: Life science-industrien kan efter krisen blive en økonomisk redningsplanke. Regeringen bør tage initiativ til en life science-strategi, der sætter barren højere, mener Roche og Novo Nordisk.

Af Richard Wright og Kasper Bødker Mejlvang
Direktør ved Roche samt Roche Innovation Center Copenhagen og landechef for Danmark og Island i Novo Nordisk

VLAK-regeringen søsatte i 2018 en ambitiøs vækstplan for life science i Danmark. Fokus var at styrke innovation, forskning og produktudvikling, så Danmark kunne blive en førende life science-nation i Europa.

Planens 36 konkrete initiativer, der rummede hele værdikæden fra bedre betingelser for at forske og udvikle i Danmark til igangsættelse af flere kliniske forsøg med danske patienter, er tæt på at være implementeret.

Med udsigten til økonomisk smalhals på bagkanten af covid-19 krisen kombineret med et stigende krav om adgang til nye innovative behandlinger kan fremtiden synes dyster.

Den danske life science-industri kan her blive én af de redningsplanker, som Danmark skal betræde for hurtigt og sikkert at komme på fode igen.

Med en årlig eksport på over 130 milliarder kroner og direkte skattebetalinger på mere end 21 milliarder kroner har life science-industrien nemlig potentialet for at blive en afgørende motor for vækst og velfærd i Danmark i de kommende år.

Regeringen bør derfor tage initiativ til en ny, ambitiøs og visionær life science-strategi, der sætter barren endnu højere for at sikre, at Danmark bliver en af Europas stærkeste life science-nationer.

Strategien bør samtidig udgøre en hjørnesten for et bæredygtigt dansk sundhedsvæsen med stort eksportpotentiale.

Skal sikre et sundhedsvæsen i verdensklasse
I dag er sundhedsvæsenets faglige udvikling afhængig af, at life science-industrien kan skabe nye innovative løsninger, mens industrien omvendt er afhængig af, at sundhedsvæsenet har evnerne og viljen til at implementere disse løsninger.

Life science-industrien og sundhedsvæsenet er således tætte samarbejdspartnere, der stræber mod det samme mål: At sikre den bedst mulige behandling til danske patienter med høj grad af innovation og stærke patientforløb.

De globale tendenser peger samtidig på, at flere og flere mennesker rundt om i verden kommer til at lide af kroniske sygdomme. Her skal den danske life science-industri bidrage med nye innovative løsninger – såvel i Danmark som globalt.

Men life science-industrien tilfører ikke kun værdi for sundhedsvæsenet i snæver forstand. Tværtimod skaber industrien en betydelig værdi for hele samfundet via blandt andet arbejdspladser, eksport og tiltrækning af betydelige udenlandske investeringer.

Dette værdifællesskab skal udgøre fundamentet for fremtidens bæredygtige sundhedsvæsen. Vi skal sikre innovation og behandling i verdensklasse, vi skal sikre effektive og fagligt funderede evalueringsinstitutioner, og vi skal sikre høj grad af leverings- og forsyningssikkerhed.

De udfordringer skal vi adressere i den nye life science-strategi for at bringe potentialerne for vækst og fremskridt bedst muligt i spil.

Styrk rammebetingelser for klinisk forskning
Som en del af den nye life science strategi bør en række konkrete temaer udfoldes: At styrke rammebetingelserne for at udøve klinisk forskning i Danmark, at give bedre adgang til sundhedsdata og at udbygge offentlige-private partnerskaber.

Med en homogen befolkning, lige adgang til et moderne sundhedsvæsen med en god infrastruktur og et veluddannet sundhedspersonale er Danmark et attraktivt land for at gennemføre kliniske forsøg af lægemidler og afprøvning af medicinsk udstyr.

Det er til gavn for patienterne, som får hurtig adgang til nye innovative behandlinger. Det er også til gavn for samfundsøkonomien. Alene i 2018 investerede danske og udenlandske lægemiddelfirmaer således mindst 240 millioner kroner i klinisk forskning og andre forskningsaktiviteter på danske hospitaler.

Skal Danmark fastholde sin internationale position som attraktivt land at bedrive klinisk forskning i, er det nødvendigt at styrke rammebetingelserne yderligere ved blandt andet at sikre en bedre incitamentsstruktur, mere smidige og transparente godkendelsesprocedurer og et konkurrencedygtigt omkostningsniveau.

Giv bedre adgang til sundhedsdata
Set i et internationalt perspektiv råder Danmark over helt enestående sundhedsdata. Man kan faktisk sige, at Danmark er verdensmestre i at indsamle sundhedsdata.

Hver dag registrerer sundhedspersonalet omhyggeligt de prøver og behandlinger, som patienterne modtager. Netop mængden og omfanget af registre betyder, at danske sundhedsdata er særdeles værdifulde, da de kan indgå i klinisk forskning, udvikling af personlig medicin, kortlægning af smittekæder ved for eksempel pandemier.

Danmark har en unik mulighed for at omsætte disse data til ny viden, der kan stimulere innovation og fremme udvikling af kunstig intelligens – men også komme patienterne til gavn her og nu i form af en mere målrettet og skånsom behandling.

Det er vigtigt, at denne unikke adgang til sundhedsdata positioneres og bringes i spil. Det skal ske gennem en forbedring af vilkårene for adgang til og anvendelse af sundhedsdata.

Der er derfor behov for en ambitiøs national strategi for fremtidens brug af sundhedsdata og sikring af investeringer til en fortsat optimering af nationale sundhedsregistre.

Der er ligeledes behov for et offentligt-privat forum, der kan komme med konkrete forslag til en enkelt, transparent og effektiv adgang til sundhedsdata på et aggregeret niveau, uden at det enkelte individs rettigheder og personlige oplysninger sættes over styr. 

Udbyg offentlig-private partnerskaber
Det offentlige sundhedsvæsen og life science-­industrien har en lang tradition for at samarbejde. Senest har covid-19 anvist nye former for samarbejde, hvor grænserne mellem sektorer blødes op og fokus flyttes til løsninger på en specifik problemstilling.

Den nye life science-strategi bør bygge videre på de gode erfaringer og afsøge nye områder, hvor der kan etableres partnerskaber omkring fælles udfordringer. Det kan være partnerskaber om at fremme innovationsviljen og incitamentsstrukturen hos begge parter.

En anden mulighed er partnerskaber med fokus på at forbedre den kliniske værdi og betydning af bivirkninger for patienten. En tredje mulighed er udvikling af nye afregningsmodeller for lægemidler, der afspejler værdien for patienten, procesoptimering og bæredygtig økonomi. 

Hver især har vi ikke løsningen på disse udfordringer. Men gennem etablering af konstruktive partnerskaber kan vi sammen skabe løsninger, som kan være med til at udvikle et bæredygtigt sundhedsvæsen.

Til sidst skal der lyde en opfordring til regeringen om hurtigt at nedsætte en særlig taskforce med deltagelse af relevante offentlige og private aktører. Denne taskforce skal have til opgave at identificere udfordringer og barrierer for life science-industrien i Danmark.

Videre skal den fremsætte klare, konkrete mål for den nye life science-strategi, som reflekterer og adresserer disse udfordringer og barrierer.

Det skal bane vejen for verdens bedste sundhedsvæsen i Danmark, som er understøttet af en stærk life science-sektor.

Forrige artikel KD-formand efter Brostrøm-interview: Sådan bekæmper vi danske unges drukrekord KD-formand efter Brostrøm-interview: Sådan bekæmper vi danske unges drukrekord Næste artikel Gigtforeningen: Patienter lider under voksende behandlingspukkel Gigtforeningen: Patienter lider under voksende behandlingspukkel