SF: Folkeafstemning handler også om asyl

Artiklen opdateret med kommentarer fra Venstre 16.45

Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bygger garanti på garanti for at forsikre om, at folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december absolut intet har med EU's asylpolitik at gøre, argumenterer et andet af ja-partierne nu for det stik modsatte synspunkt:

Ifølge SF går den eneste vej til et fælles asylsamarbejde gennem et ja ved afstemningen, og statsminister Lars Løkke Rasmussen og S-formand Mette Frederiksen forplumrer vandene ved at påstå, at afstemningen overhovedet ikke handler om asyl.

”De siger hele tiden, at det ikke har noget med flygtninge at gøre. Det fører til, at de, der gerne vil have Danmark med i det fælles flygtningesamarbejde, tror, at de skal stemme nej. Det er ikke smart,” siger SF's garvede europaparlamentariker Margrete Auken.

Det er meget dumt af Løkke at blive ved med at påstå, afstemningen intet har med asylsamarbejdet at gøre. Man behøver ikke være særlig intelligent for at opdage, at det er fup. Det er destabiliserende for ja-kampagnen, for folk kan høre, det ikke passer

Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Eneste vej
For hende er der slet ingen tvivl om, hvad man skal vælge, hvis man er tilhænger af, at Danmark på et tidspunkt tilslutter sig det fælles asylsamarbejde:

”Et ja kan skabe en vej til at deltage i det fælles flygtningesamarbejde. Ved et nej er der slet ingen vej,” siger Auken.

Hun understreger, at SF står ved den aftale, der er indgået mellem ja-partierne, men vil ikke af den grund købe de andre ja-partiers argumentation:

”Det er vigtigt, at SF får lov til at føre sin egen politik. Venstrefløjen skal føle sig hjemme i vores ja,” siger Margrete Auken og fortsætter:

”Vi bliver nødt til at få hele venstrefløjen og sådan nogle som ”Venligboerne” til at forstå, at hvis vi overhovedet skal have en chance for at komme igennem med det, de gerne vil, så skal de stemme ja.”

Frygter reaktionen
Selvom Danmark fortsat står uden for EU's asylpolitik ved et ja ved folkeafstemningen 3. december, er analysen hos de andre ja-partier, at mange vælgere frygter, Danmark på et tidspunkt kommer med i en fælles asylpolitik.

Derfor gav partierne først en politisk garanti for, at en deltagelse i EU's asylsamarbejde kun kan ske efter en ny folkeafstemning. I tirsdagens spørgetime i Folketinget underbyggede Løkke yderligere garantien ved at love, at den bliver skrevet ind i bemærkningerne til lovforslaget.

Dumt gjort
Den tilgang til sagen er helt forkert, mener Margrete Auken:

”Det er meget dumt af Løkke at blive ved med at påstå, afstemningen intet har med asylsamarbejdet at gøre. Man behøver ikke være særlig intelligent for at opdage, at det er fup. Det er destabiliserende for ja-kampagnen, for folk kan høre, det ikke passer,” siger Auken og fortsætter:

”Det dummeste, ja-siden kan gøre, er at skabe forvirring. Hvis vi taber den her kampagne, så er det, fordi ja-siden har forvirret, hvad vi stemmer om.”

Partibeslutning
Margrete Auken har nogle gange været længere fremme i skoene end resten af SF, når det gælder EU-politikken. Men i dette tilfælde er det en partibeslutning, at SF skal bringe flygtningespørgsmålet ind i kampagnen op til folkeafstemningen.

Således har SF's partiforeninger netop fået tilsendt materialet, der skal bruges i partiets ja-kampagne, og på en af partiets fire plakater er teksten:

”Sammen om hjælpen til flygtninge. Dit ja hjælper den 3. december.”

Drømmerier
Venstres EU-ordfører Morten Løkkegaard afviser blankt kritikken:
"Det er Margrete Auken, der er ude på en vildmand. Hun er ude i wishful thinking, fordi hun så forfærdelig gerne vil diskutere udlændinge og asyl. Men afstemningen d. 3. december har ikke noget med asyl at gøre," siger Løkkegaard og tilføjer:

"SF's synspunkter er velkendte, men her er SF altså bundet af en politisk aftale, og det burde Margrete Auken skrive sig bag øret i stedet for at prøve at skabe tvivl om sagen."

Morten Løkkegaard mener, at den politiske garanti for, at Danmark ikke går med i asylsamarbejdet uden en ny folkeafstemning, er lige så stærk som aftalen bag de fire danske undtagelser fra 1993: 

"Vi har den stærkest mulige garanti, nemlig en politisk garanti fra alle de partier, der har betydning i denne sammenhæng. Det er en aftale, der er helt magen til det nationale kompromis fra 1993 og som efter mine bedste begreber er lige så holdbar," siger Morten Løkkegaard.