SF om læringstab: ”Ro på. Vi har en af verdens bedste skoler”

LÆRING: Jacob Mark (SF) angriber begrebet ”læringstab” og advarer mod panik over coronaskolens konsekvenser. Konservative ryster på hovedet og kritiserer regeringen for at sidde på hænderne.

Jacob Mark er ikke bange for læringstab.
Jacob Mark er ikke bange for læringstab.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Tyson W. Lyall

"Jeg er ikke bange for læringstab".

Sætningen gentages igen og igen i et såkaldt digt, undervisningsordfører Jacob Mark mandag aften lagde på sin Facebook-profil.

Her forklarer SF’eren blandt andet, at han i stedet er ”bange for politikere, der er bange for læringstab”.

”Jeg mener ikke, at man gavner børnene eller familierne ved at gå i panik og råbe læringstab hele tiden. Ro på. Vi har en af verdens bedste skoler i et af verdens bedste samfund og verden har været lukket ned,” skriver han i sit opslag

Jacob Marks opfordring til ro mødes imidlertid ikke med begejstring alle steder.

I en kommentar til opslaget skriver den tidligere undervisningsminister Merete Riisager eksempelvis, at det må være ”rart” at være ubekymret i forhold til elevernes corona-skolegang.

”Uanset hvilken klasse, man går i, så er det et kæmpe tab for corona-årgangene. Det er et skoleår, der ikke kommer tilbage. Det kan man sagtens erkende helt stilfærdigt uden at gå i panik,” skriver hun.

”Alle alarmklokker burde ringe”
Konservatives undervisningsordfører Mai Mercado undrer sig tilsvarende over Jacob Marks tilgang.

Enhver med ”fornuft og kendskab til skolevæsenet” bør være bekymret, siger hun til Altinget Uddannelse.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00