SF prikker blidt til statsministeren om børn og unges mistrivsel: ”Noget er sket de sidste fem år. Men for Søren, hvor mangler vi meget”

Ida Binderup er aktiv i Ungdommens Røde Kors og hovedbestyrelsesmedlem i SIND. Hun lytter med på Pia Olsen Dyhrs tale med personlige erfaringer at trække på. Ida Binderup lever selv med en blandet personlighedsforstyrrelse, som adskiller sig fra psykisk sygdom ved at være en varig lidelse.

”Det havde jeg kunnet leve væsentligt nemmere med, hvis vores samfund havde været klar til at gribe mennesker med psykisk handicap. Og se mennesker med udfordringer som mennesker med ressourcer og ikke bare nogle, der skal parkeres på overførselsindkomst,” siger hun.

Ida Binderup har en kandidat i medievidenskab, og selv siger hun, at hun var ”heldig” at der ikke var så meget mødepligt under uddannelsen, som hun fik handicaptillæg til.

Hun er overordnet meget begejstret for, at Pia Olsen Dyhr sidestiller mistrivselsproblematikken med klimaproblematikken.

”Man kunne håbe på, at det kommende folketingsvalg kunne blive et trivselsvalg,” siger hun.

Ida Binderup kalder talen ”god” og ”ambitiøs”, men ”ikke en bindende valgløfte-tale”.

”Så i princippet vil hun kunne løbe fra det igen. Men jeg håber, de vil holde fast i ambitionerne, hvis de bliver en del af det parlamentariske grundlag efter valget,” tilføjer hun.

Lyttede forgæves efter melding om ressourcer

Pia Olsen Dyhr indikerede dog i sin tale, at hun gerne vil skynde yderligere på processen med henvisning til statsminister Mette Frederiksens (S) tale for fem år siden: 

”Vores statsminister slog fast, at hun gerne ville begynde en samtale om børn og unges mistrivsel.”

”Og jo, noget er sket siden hen. Men for Søren, hvor mangler vi meget. Lige nu venter vi både på en handleplan for børn og unges mentale sundhed. Og vi venter på en tiårsplan for psykiatrien. SF foreslår i dag, at vi kommer i gang med begge dele nu … men i virkeligheden også, at vi også angriber børn og unges mistrivsel som et Apollo-projekt,” sagde hun.

Selvom Ida Binderup altså hæftede sig ved det positive i den ambition, var der dog én sætning, hun gerne ville have hørt:

”Jeg hørte ikke sætningen: ”Psykiatrien skal have flere ressourcer.”. Og at tiårsplanen skal komme snart, kan jo godt betyde, at den kommer – men uden de fornødne ressourcer,” konstaterer hun.

Er det samfundets skyld?

Det vækker til gengæld begejstring og klapsalver, da den rødklædte partileder taler om sin barndoms ironiseren over TV2-hittet ”Det er samfundets skyld” og mantraets klæben til venstrefløjen.  

”Måske er det på tide at vende pilen væk fra individerne og over på samfundet og sige: ”Ja, nogle gange så er det faktisk samfundets skyld,” lyder det.

Og det er Ida Binderup også enig i:

”Det er vigtigt, at det ikke dig og mig, den er gal med, det er samfundet – det synes jeg, vi skal arbejde ud fra. Der er det afgørende, at vi begynder at se det som et strukturelt problem, der skal løses i fællesskab, og ikke som et individuelt problem, der skal løses af den enkelte,” siger hun og tilføjer: 

”Det er vigtigt med et holistisk blik på den her problemstilling. Problemet kan ikke løses af sundhedsministeriet alene. Så vi skal både tænker det offentlige og civilsamfundet med ind i løsningen, på alle områder og alle niveauer.”