SF's forebyggelses-sandwich skydes ned

SF's forslag:

1) Alle nye lovforslag skal vurderes ud fra deres konsekvenser for sundheden.

2) Der skal udarbejdes forpligtende mål for forebyggelsen, så indsatsen kan måles.

3) Kommunerne skal i følge SF have langt flere penge øremærket til forebyggelse og sundhedsfremme. Så følger en pligt til at lave sundhedsfremmende tilbud, der er lettilgængelige for borgerne. De nævner, at der skal være mere motion, og det bliver sværere at få fat i alkohol og cigaretter. Kommuner med de bedste resultater på forebyggelsesområdet skal derefter præmieres.

4) SF vil også have indført lavere afgifter på frisk frugt og grønt, flere forbud og højere afgifter på sukker, tobak og alkohol.

Læs SFs fire beslutningsforslag i deres fulde ordlyd her:

1. Forslag til folketingsbeslutning
Om vurdering af lovforslagets konsekvenser for sundheden

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at der med virkning fra folketingsåret 2009-10 foretages en sundhedskonsekvensvurdering af de direkte og indirekte virkninger på sundheden af lovforslag, som regeringen fremsætter. Sundhedsstyrelsen skal udarbejde en vejledning for, hvordan konsekvensvurderingen skal gennemføres med inddragelse af relevante organisationer m.v.

2. Forslag til folketingsbeslutning
Om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden

Folketinget pålægger regeringen senest i folketingsåret 2009-10 at tage initiativ til følgende tiltag, der kan bidrage til at forbedre folkesundheden:

- Afgiftsdifferentiering. De sunde fødevarer (f.eks. frisk frugt, friske grøntsager, fisk) skal være markant billigere og de usunde fødevarer markant dyrere ved at differentiere moms og afgifter.

- Øget sukkerafgift.

- Øget afgift på tobak og alkohol, således det bliver markant dyrere.

- Der skal indføres særlig bevilling for at kunne sælge tobak, så tilgængeligheden af tobak bliver indskrænket.

- Ved den fremtidige revision af rygeloven bør der ske ændring, så etablering af rygekabiner og rygerum og rygning på enkeltmandskontorer ikke er tilladt.

- Der skal indføres forbud mod tilsætningsstoffer i tobak.

Dette er ikke en udtømmende liste over virkningsfulde tiltag. Det vigtigste er efter forslagsstillernes opfattelse, at vi tager fat på at bruge mere ambitiøse metoder, som rammer bredere, når vi vil imødegå de problemer, der er på sundhedsområdet. Forslagsstillerne ser derfor med velvillighed på forslag til øvrige tiltag, som direkte kan påvirke danskernes sundhed.

3. Forslag til folketingsbeslutning
Om at indføre forpligtende mål for bedre sundhed, større lighed med hensyn til sundhed og bedre behandling af kronisk syge

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde et sundhedspolitisk program og på dette grundlag senest i folketingsåret 2009-10 at fremsætte lovforslag, der indeholder konkrete forpligtende målsætninger for sundhedens udvikling i Danmark. Formålet er, at det danske samfund forpligter sig på ambitiøse mål for den generelle sundhed, at mindske den sociale skævhed i befolkningens sundhed, og at kronisk syge kan regne med en effektiv og velkoordineret behandling. Det sundhedspolitiske program skal også sikre en langt større satsning på forebyggende tiltag, herunder såkaldt strukturel forebyggelse.

Programmet skal bl.a. indeholde årlige delmål, succeskriterier og statusopgørelser frem til år 2018.

Programmet og lovforslaget skal mindst indeholde følgende målsætninger:

A. Generel sundhed

- Danskernes (middel)levetid skal mindst op på samme niveau som svenskernes.

- Andelen af rygere skal være nede på 15 pct.

- Antallet af unge, der begynder at ryge, skal være halveret.

- Antallet af overvægtige i Danmark skal reduceres med 30 pct. i forhold til det nuværende niveau.

- Indtaget af frugt, grønt og fuldkornsprodukter skal øges. Indtaget af fedt, særlig mættet fedt og transfedt, og tilsætningen af sukker skal reduceres.

B. Større lighed i sundheden

- Uligheden i forekomsten af somatiske sygdomme skal mindskes: rygerlunger, hjerte-kar-sygdomme, lungekræft, apopleksi, diabetes og hørenedsættelse samt psykiske lidelser; antallet af depressioner og omfanget af alkoholmisbrug, stofmisbrug og demens skal i 2018 være udjævnet med 50 pct. i forhold til i dag.

- Den sociale ulighed i andelen af borgere, der ryger, motionerer for lidt, er svært overvægtige (BMI over 30) og spiser usundt, skal i 2018 ligeledes være halveret i forhold til i dag.

C. Bedre behandling og forebyggelse af kroniske sygdomme

Gennem bedre behandling og forebyggelse skal antallet af personer med kronisk sygdom reduceres med 10 pct. på 10 år. Følgende tiltag bør endvidere realiseres som led i det sundhedspolitiske program, og denne beslutning pålægger regeringen at udarbejde:

- Obligatoriske sundhedsaftaler mellem regionerne og kommunerne om forløbsprogrammer for de kroniske patientgrupper, der sikrer en klar arbejdsdeling mellem de praktiserende læger, hospitalerne og kommunerne om den forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsats, og som bør indgå i det sundhedspolitiske program.

- Bedre opsøgende og rådgivende indsats over for kroniske sygdomme. Senest i 2013 skal alle kommuner tilbyde systematisk opsporing af kronisk syge borgere, og de kommunale rehabiliteringstilbud målrettet kronisk syge borgere skal være fuldt udbyggede. Indsatsen skal ske i tæt samarbejde med de praktiserende læger og sygehusene. Indsatsen skal omfatte f.eks. patientskoler, hvor patienter og deres pårørende lærer at omgås og leve med deres sygdomme, tilbydes rygestopkurser, motion etc.

- Krav om obligatoriske sundhedspolitikker på alle private og offentlige virksomheder. Arbejdspladsen er et vigtigt sundhedsfremme- og forebyggelsesområde, der har stor betydning for den enkeltes sundhed og udviklingen af kroniske sygdomme. Sundhedspolitikkerne skal indeholde klare retningslinjer i forhold til rygning, sund kost, motion, alkohol, stress samt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

D. Oprettelse af en uafhængig koordineringsenhed for sundhed og forebyggelse

Det foreslås endelig, at der oprettes en ministerielt uafhængig koordineringsenhed for sundhedsfremme og forebyggelse i Danmark. Enheden skal have ansvaret for løbende at overvåge realiseringen af det sundhedspolitiske handlingsprogram og sikre uafhængig forskning i sundhedsfremme og forebyggelse.

4. Forslag til folketingsbeslutning
Om, at kommunerne skal være stærke generatorer for sundhedsfremme og forebyggelse

Folketinget pålægger regeringen senest i folketingsåret 2009-10 at fremsætte forslag til ændring af sundhedsloven, der indebærer, at der formuleres klare, forpligtende mål for kommunernes indsats. På den måde vil kommunerne i fremtiden kunne spille en afgørende rolle som generatorer for den sundhedsfremmende og forebyggende indsats i Danmark.

Kommunerne skal have et reelt incitament til at sætte sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende initiativer i gang. Det skal ske ved, at kommunerne markant tilføres ressourcer øremærket til opgaven, men med ressourcetilførslen skal følge nedenstående meget klare krav til indsatsen:

- Kommunerne skal formulere konkrete mål for sundhedens udvikling og iværksætte ekstra initiativer, hvis målene ikke nås. Der bør startes med at lave kommunale sundhedsprofiler.

- Regioner og kommuner skal forpligtes til at iværksætte ekstra initiativer, hvis sundhedsaftalernes mål ikke nås - dog således, at regioner og kommuner selv formulerer indsatserne.

- Der skal indføres en præmiering af de kommuner, der opnår de bedste resultater i deres borger- og patientrettede forebyggelsesindsats, og der skal lægges særlig vægt på resultater inden for ulighed i sundhed. Præmieringen kan være udbetaling af et ekstra bloktilskud, som bliver øremærket til borger- og patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme.

- Kommunerne skal udvikle en mere forebyggende lokal fysisk planlægning, således at lysten til og sikkerheden ved bevægelse til fods, på cykel og i leg fremmes. Der er brug for nytænkning af sundhedsfremmende parker, pladser m.v. og øget adgang til sportsfaciliteter (f.eks. udvidede åbningstider og adgang for alle).

- Kommunerne skal som arbejdsgivere formulere konkrete mål og indsatser for bedre sundhed for deres ansatte.

- Kommunerne skal indgå partnerskaber med de frivillige organisationer og f.eks. udvikle særligt designede motionstilbud til storrygere, overvægtige og førtidspensionister.

- Kommunerne skal forpligtes til at lave sundhedsfremmende tilbud, der er lettilgængelige for borgerne. De skal sikre sundere rammer, muligheder og tilbud, der giver borgerne bedre muligheder for at træffe de sunde valg, f.eks. ved at begrænse tilgængeligheden af alkohol og cigaretter samt øge mulighederne for at købe/få sund mad.

Bemærkninger til forslaget

Ifølge anbefalinger fra Institut for Folkesundhed er den mest effektive måde at forebygge sygdomme og fremme sundheden hos borgerne på at ændre rammerne for borgerne i et lokalsamfund. På den måde kan man fremme en hensigtsmæssig ændring af sundhedsadfærden hos størsteparten af borgerne. Kommunernes rolle på forebyggelsesområdet er således yderst vigtig. (Sundhedsprofilen, Region Hovedstaden, 2008)

Kommunerne har med kommunalreformen fået ansvaret for at lave sundhedsfremme og forebyggelse i nærmiljøet. De har imidlertid hverken fået penge til at løse opgaven eller fået stillet krav til opgaveløsningens omfang, hvorfor mange kommuner i øjeblikket ikke har ressourcer til at prioritere forebyggelse og sundhedsfremme i lokalsamfundet.

Økonomi
Indsatsen vil - sammen med beslutningsforslag nr. B 67 om et sundhedspolitisk program indeholdende forpligtende målsætninger for sundhedens udvikling i Danmark - koste 500 mio. kr. årligt. Indsatsen skal indfases over et par år. Der er derfor afsat 250 mio. kr. i 2009 og 350 mio. kr. i 2010.