Kommentar af 
Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Simon Emil Ammitzbøll: Vermund i Liberal Alliance? Det var aldrig gået i min tid

Pernille Vermunds skifte til Liberal Alliance vidner om den glidning, Liberal Alliance har foretaget hen mod det nationale og konservative. Personligt kommer jeg fremover til at savne et mere rent liberalt parti, der vil kæmpe for den enkeltes ret til at leve sit liv efter egne ønsker, skriver Simon Emil Ammitzbøll.

Liberal Alliance er stadig et økonomisk liberalt parti, men værdimæssigt har partiet foretaget en glidning hen imod det nationale og konservative, skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille.<br>
Liberal Alliance er stadig et økonomisk liberalt parti, men værdimæssigt har partiet foretaget en glidning hen imod det nationale og konservative, skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Pernille Vermund skifter til Liberal Alliance. Alle breakingbjælkerne gik i gult, selv om det ikke rigtigt kom som en overraskelse.

Gangsladderen havde løbet i forvejen på Christiansborg. Der er sprækker i selv i de mest professionelle partier og måske endda enkelte lommer af indre opposition.

Selv havde jeg mest lyst til at lave en Maude og gå op og lægge mig, da Vermunds LA-partikort blev offentliggjort. For det er ganske vist. Pernille Vermund er blevet LA’er. Politikeren, der påstod, at hun ikke var politiker, har meldt sig ind i sit tredje parti, og selv om hun gjorde det til en æressag kun at sidde på Borgen i to perioder, melder hun sig også klar til at stille op til sit tredje folketingsvalg. Fred være med det. Hvem er jeg til at hykle?

Politikeren, der påstod, at hun ikke var politiker, har meldt sig ind i sit tredje parti, og selv om hun gjorde det til en æressag kun at sidde i to perioder, er hun klar til at stille op til sit tredje valg

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Selv om jeg selv forlod Liberal Alliance for mere end tre år siden, har partiet stadig været på min bruttoliste over de partier, jeg kan stemme på ved valg. De har mange gode folk, selv om jeg har slået mig på enkelte af dem.

Men Vermund i Liberal Alliance? Det var aldrig gået i min tid. Og det er ikke bare noget, jeg siger.

Allerede før Pernille Vermund stiftede Nye Borgerlige, var der stærke kræfter i og omkring Liberal Alliance, der ønskede det på daværende tidspunkt tidligere konservative byrådsmedlem indlemmet i den liberale fold.

Jeg var imod. Hun virkede allerede dengang mere national end liberal. Og jeg gjorde opmærksom på, at jeg ville gøre brug af min uofficielle vetoret, hvis der blev presset yderligere på. Det blev der ikke. Og resten er historie, som man siger.

Nu sidder jeg tilbage med en fornemmelse af, at jeg vandt slaget, men tabte krigen. For nu – ni år senere – er Vermund ikke bare taget til nåde af Liberal Alliance. Næh, hun er såmænd blevet inviteret ind i partiet af selveste partiformand Alex Vanopslagh.

Men jeg tænker også, at Christina Egelund og jeg havde ret, da vi advarede imod en nationalkonservativ strømning i det ellers så liberale parti. Det har måske først og fremmest givet sig udtryk i Henrik Dahls friløb, men også på en række andre punkter: Vanopslaghs tiltagende åbenlyse personlige konservatisme, udmeldingen om, at Liberal Alliance vil gå med i den konservative gruppe, hvis de bliver repræsenteret i Europa-Parlamentet, og trægheden i forhold til en højere abortgrænse for at nævne nogle eksempler.

Læs også

Andre ting har glimtvist kunnet trække i modsat retning og har fået mig til at glædes.

Men Vermund? Altså samme dame, som har stiftet og fået repræsenteret et nationalkonservativt parti på tinge. Som er en del af den nationalkonservative strømning, der modarbejder folkestyre, retssikkerhed, frihed og stabilitet i hele den vestlige verden i disse år. 

Nye Borgerlige står på række med Trump, Orban, Le Pen og Alternative für Deutschland. Alle dem, der vil omstyrte den liberale verdensorden og det, som vi kender som den vestlige verden

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Nye Borgerlige står på række med Trump, Orban, Le Pen og Alternative für Deutschland. Alle dem, der vil omstyrte den liberale verdensorden og det, som vi kender som den vestlige verden og de vestlige værdier.

Alt det mener Pernille Vermund ikke mere. Ifølge hende selv. Hun har faktisk hele tiden kunnet lide EU. Hun er slet ikke så voldsom i rets- og udlændingepolitikken længere. DF’erne og de tilbageværende i Nye Borgerlige håner hende. Med rette. Synes hun stadig, man skal sige perker? Eller at EU ikke skal støtte Ukraine?

Liberale partisoldater er ude og modtage hende med åbne arme. Nogle af dem måske mere tilbageholdende. Det sidste er jeg i hvert fald selv. Politik er vel for pokker ikke som at sælge rødbeder på glas, hvor man bare kan skifte til asier eller ananas, hvis det er det, folket vil have.

Det er ikke længere siden end marts måned, hvor Pernille Vermund på 24syv bedyrede, at hun er konservativ i hjertet. Det banker åbenbart ikke så taktfast længere.

Læs også

På den korte bane er der utvivlsomt den gevinst for Liberal Alliance og Vanopslagh, at de har lukket en potentiel konkurrent ned og dermed øger chancerne for at opfyldt deres egne (stats-)ministerdrømme. På den længere bane kan Liberal Alliance måske tiltrække flere vælgere som en slags borgerligt catch all-parti. Men personligt savner jeg et mere rent liberalt parti, der ville kæmpe for den enkeltes ret til at leve sit liv efter egne ønsker.

Partiet er stadigt økonomisk liberalt. Som vel også Nye Borgerlige var. Men værdimæssigt er der foretaget en glidning hen imod det nationale og konservative

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Da Anders Samuelsen tilbage i 2009 inviterede mig med i Liberal Alliance, var det med liberal reform- og værdipolitik i højsædet. Vores vælgere fik mere frihed og lavere skat. Det var de dagsordener, de købte ind på, og så længe vi holdt os til det, steg opbakning fra valg til valg.

I de år rejste Samuelsen landet rundt med den såkaldte firefeltstabel, der viste, at der kun var et parti, der både var økonomisk liberal og globalt orienteret, nemlig Liberal Alliance. I dag er den kvadrat nærmest tom i tabellen.

Partiet er stadigt økonomisk liberalt. Som vel også Nye Borgerlige var. Men værdimæssigt er der foretaget en glidning hen imod det nationale og konservative. I Anders Samuelsens og min tid måtte vi altid kæmpe imod beskyldninger om at være en slags halve radikale. Fremover er det op til nutidens version af Liberal Alliance at modbevise mistanken om nationalkonservatisme.

Alt i alt var det en dårlig dag for den liberale sag, at Vanopslagh lod sig friste til at tage Vermund med i Liberal Alliance.

Nuvel, der er kræfter, der kæmper imod. Dem må man som liberal vælger sætte sin lid til. Men foreløbig må vi tørre tårerne væk og holde godt øje. Med Vermund og med Liberal Alliance.

Så må vi se, om de er et liberalt kryds værd, når Mette Frederiksen (S) kalder os til stemmeurnerne næste gang.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Vermund

MF (LA), fhv. formand og stifter, Nye Borgerlige
cand.arch. (Kunstakademiets Arkitektskole 2001)

Alex Vanopslagh

Partileder, MF (LA)
cand.scient.pol. (København Uni. 2016)

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Radiovært, 24syv, fhv. MF, fhv. økonomi- og indenrigsminister (LA)
ba.scient.soc. (Roskilde Uni. 2003)

0:000:00