Sjældent har en nytårstale været så kemisk renset for politisk fremsyn

Hvis man leder efter nyheder eller mindeværdige slaglinjer, der har potentiale til at blive gentaget i de næste ti års tv-tilbageblik, fra statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale 2023, så leder man helt forgæves.

Medmindre den usædvanlige kombination af henvisninger til B. S. Ingemanns ”Dejlig er jorden”-salme og Anne Linnets fortolkning af Tove Ditlevsens digt om ”Barndommens gade” vil blive husket som retoriske greb til at forene juletradition og socialrealisme.

Vi fik en lyrisk stemningsrapport fra Vor Frelser Kirke i København: ”Det var en kold dag. Vi skuttede os på træbænkene i det smukke, gamle kirkerum. Men vi fik luft på stemmerne og varme i hjerterne”, lød det fra statsministeren.

Og om pigen med de vagtsomme øjne i ”Barndommens gade ”-digtet fik vi Mette Frederiksens udlægning: ”Jeg har set de øjne. Den vagtsomhed. Hvis man er født på samfundets skyggeside, kan det være svært at have tillid til andre mennesker. Sådan skal det ikke være.”

Sagen er, at statsministeren holdt sig helt væk fra at levere nye ting fra regeringssamarbejdets kommende arbejdsprogram, som vi higer efter at få mere konkret viden om. ”Vi har dannet en ny regering hen over midten. Det vil I se i vores politiske løsninger. Vi balancerer. Og vi vil gøre vores bedste for at skabe et stærkere, grønnere og mere trygt Danmark”, sagde statsministeren. Og derved blev det.

Statsministeren holdt sig helt væk fra at levere nye ting fra regeringssamarbejdets kommende arbejdsprogram, som vi higer efter at få mere konkret viden om

Lisbeth Knudsen

Ikke er ord om den hårdt tiltrængte akutpakke, som alle i sundhedsvæsenet spændt går og venter på. Ikke et ord om mulig ekstra krisehjælp til økonomisk udsatte danskere, som ikke kan få pengene til at slå til. Ikke et ord om psykiatripakke eller unges trivsel.

Men til gengæld gamle kendinge om frisætning af medarbejderne i den kommunale sektor og mere tillid frem for kontrol.

Om de 45.000 unge uden for job og uddannelse, som samfundet har hårdt brug for. Om et presset velfærdssystem de kommende år. Om en mindre boglig tung folkeskole og en opprioritering af erhvervsuddannelser. Om en fremrykket klimaambition med CO2 neutralitet allerede i 2045.

Det var en statsminister i den samme krisemodus, som hun konsekvent har holdt gennem valgkampen, regeringsforhandlingerne og præsentationen af den nye regering. Der var eftertryk på krigen i Ukraine og de fortsatte sikkerhedspolitiske udfordringer i Europa.

På et enkelt sted fik nytårstalen modhager. Afskaffelsen af Store Bededag. Her fornemmede man klart, at vi har fået en flertalsregering, der selv medbringer mandaterne til at gennemføre, hvad den ønsker. Også selv om fagbevægelsen og rød side af Folketinget kalder det et angreb på den danske model på arbejdsmarkedet, og blå blok kalder det politisk spin og en helt tosset idé.

”Vi skal fremrykke investeringerne i vores forsvar og sikkerhed. Så vi i 2030 når op på de to procent, der er brug for, og som vi har lovet vores allierede. Det vil kræve noget af os alle sammen. Derfor har regeringen foreslået, at vi afskaffer en helligdag. Jeg fornemmer, at forslaget ikke har opbakning hos alle. Men hånden på hjertet. Vi kan ikke overkomme både krig i Europa, klimakrisen og udfordringerne herhjemme, hvis ikke vi – hver og én – er klar til at yde mere. Vi kan kun udvikle vores samfund. Hvis vi tør forandre”, lød Mette Frederiksens urokkelige svar på kritikken leveret med de karakteristiske mange punktummer i hendes taler.

Hvis det her skal være en reformregering, så skylder den vælgerne snart at løfte sløret for mere af retningen for det politiske arbejde

Lisbeth Knudsen

Man fornemmer et ”lev med det”, selv om kritikken tilsyneladende er blevet hørt helt ind i Statsministeriet.

Og vi sluttede ikke med særlig stor overbevisning på en håbefuld tone: ”Lad os møde modgang med fremsyn. Alvor med håb. Og huske i vores hjerter, også i en usikker tid – især i en usikker tid – at dejlig er jorden”.

Sjældent har en nytårstale fra en statsminister været så kemisk renset for et konkret politisk opspil af det nye år. Den var i øvrigt også kemisk renset for invitationer til bredt samarbejde og større åbenhed omkring regeringsførelsen.

Man kommer i den grad til at længes efter en normalisering af den politiske arbejdsintensitet på Christiansborg efter et valg, mange ugers regeringsforhandlinger og en lang jule- og nytårsferie.

Statsministeren satte kun bilen i første gear med nytårstalen. Forhåbentlig kommer den snart i femte gear med regeringsprogrammet. Hvis det her skal være en reformregering, så skylder den vælgerne snart at løfte sløret for mere af retningen for det politiske arbejde.