Skyttegravskrig på naturens folkemøde

”Hvis jeg selv kunne bestemme, var der ingen konventionel landbrug tilbage i Danmark. Nul. Det er også det, som er vores vision i DN.”

Sådan lagde Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, ud under debatten ”Helligdom eller ressource” på Naturmødet i Hirtshals. 

”Det er ikke noget, der kommer til at ske fra den ene dag til den anden, men der er tale om årtier. Vi kan se, at der kommer til at være en større indtjening, mindre belastning af vores drikkevand og mere natur på den måde,” fortsatte hun.

Arrangørerne af Naturmødet i Hirtshals havde lagt op til dialog mellem de forskellige interesser i naturdebatten, men under mødets første dag var det ikke den forsonende stemning, der kendetegnede debatten.

Naturforståelsen og naturglæden opnås ikke gennem bøger inde på Stenbroen. Den skal indlæres ude i naturen

Flemming Fuglede Jørgensen
Formand for Bæredygtigt Landbrug

Lone Andersen, vicedirektør i Landbrug & Fødevarer, virkede heller ikke kompromissøgende. Til spørgsmålet om, hvor meget fødevareeksport hun ville ofre for naturen, var svaret klart:

”Vi skal ikke ofre noget af eksporten. Den er utroligt vigtig, hvis vi skal have råd til vores børnehaver, skoler og plejehjem. Det er eksporten med til at finansiere, og derfor skal vi blive ved med at have en stor fødevareproduktion herhjemme,” sagde hun.

Højaktuel timing
Naturmødet i Hirtshals er verdens første folkemøde med naturen i centrum, der med inspiration fra Folkemødet på Bornholm vil gøre den nordjyske fiskerby til epicenter for naturdebatten. Og i kølvandet på Landbrugspakken og Naturpakken er naturen ifølge Hjørrings borgmester, Arne Boelt (S), blevet aktuel som aldrig før.

”Det at sætte naturen til debat er væsentligt for alle og har aldrig været mere aktuelt. Som vi siger her i Hirtshals: Det var da god timing,” sagde han under åbningen af Naturmødet.

For der bliver gravet dybe grøfter mellem parterne i naturdebatten. Under åbningen talte også Gitte Seeberg, generelsekretær i WWF Verdensfonden, og Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug. Og her var prioriteterne og visionerne også milevidt fra hinanden.

”Med tilbagegangen i biodiversitet er det vigtigt, at vi handler nu. Naturpakken viste sig desværre ikke at være mere end kunstigt åndedræt til naturen og med de ulykker, der kom med landbrugspakken, bliver det på ingen måde opvejet af de gode elementer i naturpakken,” sagde Gitte Seeberg.

I Bæredygtigt Landbrug mente man derimod, at forskerne og politikerne i storbyerne ikke har forstand på naturen, for landbrug er også natur, som landmanden værner om hver dag.

”Naturforståelsen og naturglæden opnås ikke gennem bøger inde på Stenbroen. Den skal indlæres ude i naturen,” sagde Flemming Fuglede Jørgensen.

Hverken enten eller
Men selvom skyttegravskrigen mellem naturforkæmpere og landbruget var varmere end nogensinde før, var der måske enkle lysglimt af håb på Naturmødets første dag.

”Naturen er både en helligdom og en ressource. Det er ikke enten eller. Man kunne forestille sig natur, der i højere grad lå inde på landbrugsarealerne. En læresætning kunne være, at vi skal have så meget natur i god trivsel, som det nu er muligt,” sagde Peder Agger, biolog på Roskilde Universitet.

Naturmødet forløber over tre dage mellem torsdag 25 til lørdag 28. maj i og uden for Hirtshals by. Gennem 90 forskellige arrangementer på seks forskellige scener skal politikere, biologer, landmænd og almindelige naturinteresserede danskere blive klogere på naturen og måske komme tættere på hinanden.