Slettede mails og frygt for kinesisk ansigtstab: Få fem centrale nedslag fra Tibetkommissionen

Kritikken for at krænke kina-kritiske demonstranters ret til at forsamle og ytre sig efter grundloven rammer nu også øverste hylde i det ministerielle hierarki.

Samtidig finder Tibetkommissionen II, som er den gennedsatte kommission fra 2018, at der er grund til at gemme mails længere tid end i dag, og at det også skal være muligt at vurdere det retlige ansvar for fratrådte embedsmænd.

Læs mere om det og andre nedslag fra Tibetkommissionens nyeste beretning her: 

Det vakte undren, da ansvaret for grundlovsbrud i beretningen fra Tibetkommissionen I i 2017, alene blev afgrænset til to operative ledere i Københavns Politi.

For hvilket motiv skulle de to mellemledere have for at knægte demonstranters ret til at forsamle og ytre sig?

Med beretningen fra Tibetkommissionen II bredes ansvaret længere op og bredere ud i embedsværket, i særdeleshed til Udenrigsministeriet.

Kommissionen konkluderer, at Udenrigsministeriet lagde “et betydeligt pres” på PET og Københavns Politi for at imødekomme ønsker fra kinesiske embedsmænd om, at kinesiske delegationer på besøg i Danmark hverken skulle se eller høre anti-kinesiske demonstrationer og meningstilkendegivelser.

Formålet var, at kineserne ikke skulle “tabe ansigt”, fordi Danmark som konsekvens heraf kunne gå glip af betydelig handel.

“Det er kommissionens samlede indtryk, at Udenrigsministeriets håndtering af kinesiske besøg i Danmark generelt har været præget af en forvaltningskultur, hvor hensynet til at undgå at støde de kinesiske gæster for at sikre danske handelsinteresser med videre er sat over grundlovens og EMRK´s beskyttelse af forsamlings- og ytringsfriheden,” skriver kommissionen. 

Tibetkommission II finder det utilfredsstillende, at sådanne centrale dokumenter ikke er tilgået Tibetkommission I. 

Tibetkommissionens beretning fra marts 2022