Debat

Socialborgmester i København: Vi skal afkriminalisere narkotika til eget forbrug

Vi kan ikke straffe os ud af udsathed. Hverken bøde eller fængsel virker, når stofbrugere bliver taget med stoffer til eget brug. Lad os følge andre lande og afkriminalisere besiddelse af alle stoffer til eget brug – og overveje lovlig regulering af øvrige stoffer, skriver Mia Nyegaard (R).

En lovlig regulering vil give kontrol med indholdet og styrken af stofferne, som bliver taget derude, skriver Mia Nyegaard. 
En lovlig regulering vil give kontrol med indholdet og styrken af stofferne, som bliver taget derude, skriver Mia Nyegaard.  Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Mia Nyegaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Socialdemokratiets spidskandidat til kommunalvalget i Københavns Kommune, Sophie Hæstorp, har genstartet debatten om legalisering af hash. Hun sparker en åben dør ind til Københavns Borgerrepræsentation, hvor der allerede er flertal for et forsøg med legalisering af hash – ikke mindst for at tage det store marked fra de kriminelle.

Desværre har regeringen allerede afvist Hæstorp, ligesom de tidligere har afvist samtlige konstruktive forslag, selv om vi ser flere positive erfaringer fra stadig flere lande, som allerede har ophævet deres forbudspolitik.

Forbudspolitik virker ikke
Afhængighed af rusmidler er et alvorligt problem for både ramte stofbrugere og for samfundet som sådan. Men forbudspolitikken virker ikke, det har jeg ment i mange år, og det ser jeg nu med al tydelighed i mit arbejde som socialborgmester i København. Igennem snart fire år har brugere, ngo’er, eksperter og øvrige aktører på området bevæbnet mig med viden og erfaringer.

Faktum er, at flere og flere har fået problemer med stoffer. Så selvom der udskrives bøder i tusindvis, mister vi hvert år over 250 stofbrugere ved narkotikarelaterede dødsfald.

Mia Nyegaard (R), socialborgmester, Københavns Kommune

Vi skal en anden vej i narkotika-politikken.

Besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug straffes i dag med en bøde på mindst 2.000 kroner. Ved større mængder og ved gentagelser stiger bøden. Under visse skærpende omstændigheder straffes stofbrugere endda med fængsel for at have købt stoffer til deres eget brug.

Formålet med at straffe stofbrugere er i følge regeringen at begrænse udbredelsen af stoffer og beskytte befolkningen mod skadevirkninger. Men faktum er, at flere og flere har fået problemer med stoffer. Så selvom der udskrives bøder i tusindvis, mister vi hvert år over 250 stofbrugere ved narkotikarelaterede dødsfald.

Presser stofbrugere ud i skyggerne
Den udeblevne effekt af bøderegnen er en ren tilståelsessag. Justitsministeriet har i et svar til Folketinget erkendt, at der ikke er noget belæg for sammenhæng mellem brugen af straf og antallet af stofbrugere.  Derimod er det åbenlyst, at risikoen for straf presser stofbrugerne ud i skyggerne og væk fra vores offentlige hjælpetilbud.

Samtidig underminerer forbudspolitikken i mange tilfælde muligheden for dialog mellem politiet på gaden og udsatte borgere. Derfor er der også kræfter i politiet, som ønsker andre værktøjer end bødeblokken. Et godt eksempel herpå er projektet ’Fra lommevending til behandling’ hos Københavns Vestegns Politi.

Med stofindtagelsesrummene og særlige regler for stærkt afhængige stofbrugere, har vi i de senere år forsøgt at sende nogle borgere uden om strafsystemet. Det er gode tiltag, men reglerne er alt for snævre og ifølge ngo’er og advokater, der arbejder med gadens folk, anvendes undtagelserne ikke af politiet, som de er tiltænkt. 

Forbud virker ikke, og vi kan ikke straffe os ud af udsathed. Derfor skal fokus rettes mod at hjælpe dem, der har problemer. Det har de gjort i Portugal med stor succes, hvor de har afkriminaliseret besiddelse af alle stoffer til eget brug. I stedet for at indlede en straffesag, henviser politiet til en særlig myndighed, hvis de møder en person med stoffer på sig. Her får stofbrugeren skadesreducerende rådgivning og tilbud om behandling, hvis det er relevant.

Portugals model har virket i to årtier, og en lang række lande søger inspiration i deres erfaringer. Vi skal gå samme vej i Danmark og i stedet henvise stofbrugere til de steder, hvor de lokalt kan få hjælp.

Færre havde problembrug før i tiden
Afkriminalisering kan umiddelbart lyde vildt, men tilgangen ligner faktisk det, man gjorde i Danmark før i tiden. Indtil der blev indført nultolerance og høje bøder i 00’erne, fik stofbrugerne en advarsel i hvert fald første gang, og politiet skulle overveje, om det var relevant at henvise til et misbrugsbehandlingssted.

Den gamle tilgang var bedre. I hvert fald havde færre borgere problemer med stoffer. Siden er antallet af borgere med problembrug steget her, mens det faldt i Portugal, hvor også dødeligheden blandt stofbrugere er rekordlav.

Regulering vil give kontrol med indholdet og styrken af stofferne, som bliver taget derude. Det afgørende er, at narkotika-politikken reducerer skadevirkningerne mest muligt, sikrer hjælp til dem, der får problemer og ultimativt får løftet personer helt ud af afhængighed.

Mia Nyegaard (R), socialborgmester, Københavns Kommune

Afkriminalisering er en god start. Men som samfund skal vi helt generelt turde tale åbent om, det vil give mening at gennemføre lovlig regulering af flere rusmidler.

I Norge har man netop fremlagt et meget progressivt og gennemarbejdet lovkatalog om stofindtagelse. Det blev desværre ikke vedtaget. Men det gør ikke ideerne i oplægget mindre inspirerende.

Lovlig regulering af flere rusmidler
Vi behøver ikke stoppe ved hash. Hvis der er gode argumenter for forsøg med andre stoffer, så lad os se på det. For regulering vil give kontrol med indholdet og styrken af stofferne, som bliver taget derude. Det afgørende er, at narkotika-politikken reducerer skadevirkningerne mest muligt, sikrer hjælp til dem, der får problemer og ultimativt får løftet personer helt ud af afhængighed.

Her har strafpolitikken spillet fallit. Og utrygheden og den hårde organiserede kriminalitet er her stadig. Det er tid til at prøve noget nyt.

Som socialborgmester giver det mening for mig, at vi som samfund hjælper brugerne til at få det bedste ud af deres tilværelse. Hvad nu hvis vi startede med at sætte os i stofbrugernes sted, tog højde for hvor de står i livet og hvad det er for en hjælp, de reelt har brug for.

Med den tilgang foreslår jeg, at vi i Danmark:

  • anerkender, at stofferne er medicin for de mennesker, der bruger dem. Og at vi fokuserer på, hvordan kan de få en fornuftig dagligdag til at fungere med deres stof.
  • afkriminaliserer narkotika i Danmark, så eget forbrug ikke er ulovligt.
  • udbreder de meget positive erfaringer, som Københavns Kommune høstede under COVID 19-nedlukningerne med udgående rusmiddelbehandling til hele landet. Flere kom i behandling og flere blev i behandling.   
  • gør stoffer receptpligtige, så de kan udleveres fra apotekerne.
  • udarbejder en ny national plan for stofområdet.
  • arbejder for en fælles EU-regulering.

Hvad er der at miste ved en langt mere konstruktiv tilgang til en ny og tidssvarende narkotika-politik? Ingenting.

Det er den vej, vindene blæser internationalt. Det er en lang bedre social- og sundhedspolitik, fordi den er værdig og bedst for både den enkelte og for samfundet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophie Hæstorp Andersen

Overborgmester (S), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)