Socialdirektør: Serviceloven er ude af trit

DEBAT: Et paradigmeskifte finder i disse år sted på socialområdet. Men det er serviceloven ikke gearet til, skriver Aarhus' socialdirektør, Erik Kaastrup-Hansen.

Af Erik Kaastrup-Hansen
Direktør, Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune og formand, foreningen af socialchefer i Region Midtjylland

Det er tiltrængt, når social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) bebuder en revision af Servicelovens voksenbestemmelser. I modsætning til børneområdet, hvor loven lægger op til helhedsbetragtninger, er voksenbestemmelserne baseret på bevilling af konkrete ydelser og tilbud. Det indebærer en rigiditet og mangel på helhedsvurdering, der gør det vanskeligt at tilbyde en fleksibel støtte, målrettet den enkelte borger.

Dermed er Serviceloven ude af trit med det paradigmeskifte, der finder sted på socialområdet i disse år. Et skifte, hvor vi går fra at betragte borgerne som kunder, der har ret til at plukke specifikke varer fra specifikke, kommunale hylder, til at se dem som samarbejdspartnere. Borgerne er eksperter i eget liv, og det skal være vores indgangsvinkel i støtten til borgerne. Nogle gange har man behov for professionel, socialfaglig støtte til at kunne (mere) selv - for nogle i kortere eller længere perioder, for andre livslangt.

I landets kommuner arbejdes der med et skifte, der har rehabilitering i fokus - i Aarhus Kommune arbejder vi strategisk med begrebet Den Aktive Borger. Borgerne skal rustes til at være aktive og selvhjulpne, fordi det giver selvværd og livskvalitet. Og det forudsætter et handlerum for individuelle indsatser. Det rum er for snævert i dag.

Rigide regler er en byrde
Rigide regler indebærer desuden en byrde i form af sagsbehandling, kontrol og dokumentationskrav. Kommunerne bruger kostbare ressourcer på bureaukrati, og det betyder færre ressourcer til borgerne.

For eksempel er det unødigt tungt at tilbyde flytning efter Servicelovens § 129 af borgere, der kognitivt og kommunikativt ikke kan give samtykke. Det forlænger borgernes ophold i tilbud, der ikke er de rette for dem. Et andet eksempel drejer sig om merudgifter efter Servicelovens § 100.

I Aarhus Kommune bruger vi 16 procent af de administrative ressourcer på voksenhandicapområdet på at sagsbehandle merudgifter, som i sig selv kun udgør 1 procent af budgettet. Det er et misforhold, som en lovrevision bør se på.

En vinkel kunne være et princip om, at hvis udgifterne til administration overstiger udgifterne til ydelsen, gives området frit. En anden vinkel kunne være, at borgerne får skattefradrag for merudgifter, i stedet for at kommunerne skal sagsbehandle og udbetale dækning. Generelt har vi behov for, at Serviceloven bliver mere tydelig i forhold til, hvad man kan - og ikke kan - få bevilget. Det vil spare borgere og medarbejdere for mange frustrationer og spildte timer, når der er større klarhed om bevillingsgrundlaget.

Kritik af borgernes retssikkerhed
Brugerorganisationerne vil givetvis hejse et advarselsflag i forhold til retssikkerheden.

Hvis en revideret servicelov giver kommunerne for frie tøjler, er det frygten, at borgerne kommer i klemme. Det er helt legitimt at hejse flaget, og man kan kun dele ønsket om at værne om borgernes retssikkerhed. Men der behøver ikke at være et misforhold mellem retssikkerheden og det fornødne handlerum for kommunerne.

Fleksibilitet vil fremme mulighederne for, at borgerne får den rette støtte, og som Serviceloven er stykket sammen i dag, kan der med rette rejses kritik af borgernes retssikkerhed. Både når det gælder den materielle, processuelle, og især når det handler om, hvorvidt borgeren hjælpes til et selvstændigt og aktivt liv. 

En lovrevision ser ud til at blive budt velkommen bordet rundt, så indtil videre er håbet lysegrønt, når det gælder handling. Men jeg vil samtidig opfordre ministeren til at planlægge en grundig proces med reel inddragelse og en reel mulighed for at implementere ændringerne. Så det vil være rart, at vi får vejledninger og cirkulærer, før ændringerne træder i kraft.

Forrige artikel EL: Er der ressourcer nok til forskning på højt niveau? EL: Er der ressourcer nok til forskning på højt niveau? Næste artikel K-borgmester: Bør vi se bort fra kommunegrænser? K-borgmester: Bør vi se bort fra kommunegrænser?
Ny EU-måling: Venstre haler ind på Socialdemokratiet

Ny EU-måling: Venstre haler ind på Socialdemokratiet

MÅLING: Venstre fordobler sine nuværende to mandater i ny meningsmåling, mens resten af blå blok går markant tilbage. SF går frem og risikerer dermed, at politisk ordfører Karsten Hønge vælges ind i Parlamentet. "Det har nok ikke været meningen," vurderer Erik Holstein.