Socialdirektør: Serviceloven er ude af trit

DEBAT: Et paradigmeskifte finder i disse år sted på socialområdet. Men det er serviceloven ikke gearet til, skriver Aarhus' socialdirektør, Erik Kaastrup-Hansen.

Af Erik Kaastrup-Hansen
Direktør, Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune og formand, foreningen af socialchefer i Region Midtjylland

Det er tiltrængt, når social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) bebuder en revision af Servicelovens voksenbestemmelser. I modsætning til børneområdet, hvor loven lægger op til helhedsbetragtninger, er voksenbestemmelserne baseret på bevilling af konkrete ydelser og tilbud. Det indebærer en rigiditet og mangel på helhedsvurdering, der gør det vanskeligt at tilbyde en fleksibel støtte, målrettet den enkelte borger.

Dermed er Serviceloven ude af trit med det paradigmeskifte, der finder sted på socialområdet i disse år. Et skifte, hvor vi går fra at betragte borgerne som kunder, der har ret til at plukke specifikke varer fra specifikke, kommunale hylder, til at se dem som samarbejdspartnere. Borgerne er eksperter i eget liv, og det skal være vores indgangsvinkel i støtten til borgerne. Nogle gange har man behov for professionel, socialfaglig støtte til at kunne (mere) selv - for nogle i kortere eller længere perioder, for andre livslangt.

I landets kommuner arbejdes der med et skifte, der har rehabilitering i fokus - i Aarhus Kommune arbejder vi strategisk med begrebet Den Aktive Borger. Borgerne skal rustes til at være aktive og selvhjulpne, fordi det giver selvværd og livskvalitet. Og det forudsætter et handlerum for individuelle indsatser. Det rum er for snævert i dag.

Rigide regler er en byrde
Rigide regler indebærer desuden en byrde i form af sagsbehandling, kontrol og dokumentationskrav. Kommunerne bruger kostbare ressourcer på bureaukrati, og det betyder færre ressourcer til borgerne.

For eksempel er det unødigt tungt at tilbyde flytning efter Servicelovens § 129 af borgere, der kognitivt og kommunikativt ikke kan give samtykke. Det forlænger borgernes ophold i tilbud, der ikke er de rette for dem. Et andet eksempel drejer sig om merudgifter efter Servicelovens § 100.

I Aarhus Kommune bruger vi 16 procent af de administrative ressourcer på voksenhandicapområdet på at sagsbehandle merudgifter, som i sig selv kun udgør 1 procent af budgettet. Det er et misforhold, som en lovrevision bør se på.

En vinkel kunne være et princip om, at hvis udgifterne til administration overstiger udgifterne til ydelsen, gives området frit. En anden vinkel kunne være, at borgerne får skattefradrag for merudgifter, i stedet for at kommunerne skal sagsbehandle og udbetale dækning. Generelt har vi behov for, at Serviceloven bliver mere tydelig i forhold til, hvad man kan - og ikke kan - få bevilget. Det vil spare borgere og medarbejdere for mange frustrationer og spildte timer, når der er større klarhed om bevillingsgrundlaget.

Kritik af borgernes retssikkerhed
Brugerorganisationerne vil givetvis hejse et advarselsflag i forhold til retssikkerheden.

Hvis en revideret servicelov giver kommunerne for frie tøjler, er det frygten, at borgerne kommer i klemme. Det er helt legitimt at hejse flaget, og man kan kun dele ønsket om at værne om borgernes retssikkerhed. Men der behøver ikke at være et misforhold mellem retssikkerheden og det fornødne handlerum for kommunerne.

Fleksibilitet vil fremme mulighederne for, at borgerne får den rette støtte, og som Serviceloven er stykket sammen i dag, kan der med rette rejses kritik af borgernes retssikkerhed. Både når det gælder den materielle, processuelle, og især når det handler om, hvorvidt borgeren hjælpes til et selvstændigt og aktivt liv. 

En lovrevision ser ud til at blive budt velkommen bordet rundt, så indtil videre er håbet lysegrønt, når det gælder handling. Men jeg vil samtidig opfordre ministeren til at planlægge en grundig proces med reel inddragelse og en reel mulighed for at implementere ændringerne. Så det vil være rart, at vi får vejledninger og cirkulærer, før ændringerne træder i kraft.

Forrige artikel EL: Er der ressourcer nok til forskning på højt niveau? EL: Er der ressourcer nok til forskning på højt niveau? Næste artikel K-borgmester: Bør vi se bort fra kommunegrænser? K-borgmester: Bør vi se bort fra kommunegrænser?
  • Anmeld

    Charlotte Markussen

    En revision der understøtter rehabilitering og gør området mere økonomisk styrbart, tak!

    Det er stærkt bekymrende at flere og flere mennesker med psykisk sygdom og handicap får brug for en kommunal indsats. Hvad er det for mekanismer i vores samfund som fører til øget udstødelseog behandlingsbehov?
    Vi lykkes bedre og bedre med rehabilitering på det sociale område. Det kan lade sig gøre for fx mennesker med psykisk sygdom som bor i botilbud at vende tilbage til deres egen bolig og et liv med job og uddannelse. Men serviceloven understøtter det ikke. På ældreområdet findes pgf 83 a, som sikrer en rehabiliterende tilgang. Eriks forslag om en helhedsorienteret tilgang a la børneområdet vil også klart være en fremgang.
    Endelig er det vigtigt at en revision af serviceloven fører til at området bliver mere økonomisk styrbart.

  • Anmeld

    Hanne Lommer

    Regeringens og Kommunernes rod med Serviceloven...

    Serviceloven skal naturligvis hænge sammen med Ny lovgivning- eller skal nye love hænge sammen med Serviceloven?

    Der er ingen tvivl om, at der er behov for at uvildige professionelle Faglige personligheder ser Serviceloven igennem i forhold til Vores andre Lovgivninger.

    Tillid- Når Lov ikke hænger sammen- bliver Borgerne altid Taberne!

  • Anmeld

    Peter Hansen

    Serviceloven: "Gøgeunge-aktig"

    Kære Charlotte Markussen & Erik Kaastrup-Hansen. Begge embedsmand/kvinde.

    Jeg bemærker, at I begge er interesseret i borgernes retssikkerhed og at Serviceloven i den nuværende form tillader "borger der har ret til at plukke specifikke varer fra specifikke, kommunale hylder"

    Nu ved jeg ikke hvilken verden I befinder Jer i, men som "kunde" "patient"" højeste førtidspensionist" " §4-patient" oplever jeg en noget anden verden, som til tider kan være direkte modbydelig, både i handling og tonefald.

    Netop inden for brugen af Serviceloven, som eksempelvis, tillader handicappede børn at modtage specialiseret undervisning og som efterfølgende bliver kaldt "Gøgeunge-agtigt" og en belastning for kommunernes budget.

    Fremført af den private interesseorganisation KL, Kommunernes Landsforening.

    Eller når en medborger i EL-kørestol ikke kan få genbevilget sin invalidebil og sagen helt bevidst havner ved Ankestyrelsen, som tilfældigvis ikke har nogle fastsatte sagsbehandlingsfrister og man derved overflytter udgiften til næste års budget.
    http://www.tveast.dk/artikler/nu-mister-anette-sin-handicapbil

    I de kredse jeg befinder mig, er vores tilgang til en revision af Serviceloven noget anderledes, grundet erfaringer med Venstres revisioner af ydelser til borgerne generelt bekymrende.

    Men tilbage til Jeres bekymringer for borgernes retssikkerhed, vil jeg opfordre Jer begge til at oplyse her i dette debatindlæg Jeres kommunalbestyrelsers offentliggjorte sagsbehandlingsfrist for udskiftning af en bevilget invalidebil iht Servicelovens § 114 samt Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 med Vejledning nr. 73 af 3/10-2006 http://www.socialjura.dk/content-storage/regler/2006/vejl-73-af-310-2006/

    Hvis I ikke kan finde disse for handicappede borgere, sagsbehandlingsfrist, hvad vil I så gøre ved det? S.U.

    Ved samme lejlighed kunne I også oplyse hvor mange gange Jeres kommuner har brugt "Tro- og loveerklæring" som Folketinget har gjort muligt at bruge inden for Serviceloven for at lette sagsbehandlingen? S.U.
    http://www.ft.dk/samling/20091/lovforslag/l168/beh1/forhandling.htm?startItem=-1&noThread=1

    Retssikkerhed.

    Ja, her er startet en ny æra, hvor de handicappedes eneste mulighed for en såkaldt uvildig Ankestyrelse kan se på ens sag, men hvor Ankestyrelsen desværre taber mange af deres ulovlige afgørelser ved de civilretslige domstole. Ført af fagforeninger og ressourcestærke borgere.

    At tabe en sag ved domstolene eller to vil ingen bemærke.

    Men når bare et eneste advokatfirma vinder over Ankestyrelsen 25 gange på 1 år,...... ja så ryger retssikkerheden sig en tur. Eller hvad.....?
    http://www.k10.dk/showthread.php?t=31037

    Serviceloven skal revideres som bekendt:
    http://www.k10.dk/showthread.php?t=33087

    Nu får vi se, hvad politikerne kommer frem til, men mon ikke det bliver en lille besparelse fordi vi kan sgu ikke fortsætte med: "som kunder, der har ret til at plukke specifikke varer fra specifikke, kommunale hylder"

    Nu vil jeg ønske Jer begge en god arbejdsuge og ser frem til at I begge besvare hvilken sagsbehandlingsfrist for genansøgning af invalidebil iht Servicelovens § 114 er for hver af Jeres kommuner, Aarhus & Høje-Taastrup kommune er iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2

    Når vi nu alligevel er ved det der behagelige med den svages retssikkerhed, oplys venligst også sagsbehandlingsfrist for bevilget ekstraudstyr til invalidebil, som skal oplyses selv ved meget korte sagsbehandlingsfrister, vedtaget af kommunalbestyrelsen.

    Med venlig hilsen

    Peter Hansen.

    BILAG
    http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/tvaergaende/bil-transport/sporgsmal-og-svar-bil-og-transport/sporgsmal-om-handicapbil/stotte-til-saerlig-indretning

    Departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K

    Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail sm@sm.dk

    KPU/ J.nr. 222-1559

    Samtlige amtskommuner, Københavns, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune

    __________________________________________________ ____________



    8. september 2005

    Fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger.

    Ministeriet skal hermed takke for modtagelse af bidrag til besvarelse af spørgsmål fra Folketinget om fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger. Ministerens svar til Folketinget vedlægges.

    Ministeriet har noteret sig, at der ikke i alle tilfælde er fastsat en tidsfrist, der omhandler afgørelse i sådanne sager.

    I den forbindelse skal ministeriet understrege, at de enkelte afgørelser, en kommune eller en amtskommune træffer, skal være omfattet af en tidsfrist jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Dette gælder, selv om afgørelser i den enkelte type af sager i praksis typisk træffes efter selv meget kort sagsbehandlingstid.

    § 3. Kommunen og amtskommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

    Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

    I den forbindelse skal ministeriet henstille, at de myndigheder, der således ikke lever op til kravet i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om fastsættelse af en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet afgørelse i sager vedrørende reparation af særlige indretninger i handicapbiler, til snarest at bringe forholdet i overensstemmelse med lovgivningen."

  • Anmeld

    Hanne Lommer

    "Kunder" i det offentlige...

    Vi er alle "Kunder" i Samme Butik
    - og derfor skal alle også kunne forstå og følge Vores Lovgivning.

  • Anmeld

    inge bertelsen

    At gribe efter en redningskrans.

    Med 45 års efraring som mor til en psykisk og fysisk handicappet datter, kan jeg kun sige: Servicelovens vedtagelse var i sin tid en markant ændring til det bedre. MEN: Det, vi mange gange løb ind i, var udtrykkene "kan" og "bør", som betød, at den pågældende medarbejder (og politikerne) havde mulighed for at skønne efter eget forgodtbefindende. DET betød, at vi var dybt afhængige af, om den pågældende havde den nødvendige viden, indsigt samt evner til at anskue os som en samarbejdspartner eller blot anskuede os som borgere, der ville plukke varer ned fra specifikke hylder.
    For os greb vi ofte som druknende efter redningskranse. Eksempelvis en stol i passende størrelse med to store og to små hjul, en stor gangvogn, så vores datter kunne træne gang og være med i legen blandt de andre børn. En seng, der kunne hæves og sænkes, vejledning omkring brug af sonde osv osv.
    Og gudskelov en god specialbørnehave, en god specialskole,- og god aflastning 14 dage i sommerferien.
    Vi greb efter redningskransene både for at tilsikre vores datters stimulering og udvikling, men også for at kunne fastholde og bruge vores gode uddannelser i vore jobs. Vi ønskede at være så selvhjulpne som muligt. Vi ønskede at "kunne svømme", så også hendes to søskende kunne få et liv så nært det normale som muligt.
    Indimellem var vi nødt til at gribe efter redningskransene, - finde hjælpen og hjælpemidlerne. Ellers var vi ikke forblevet selvhjulpne med to andre børn, der i dag efter lange uddannelser har gode jobs og familier, - og ellers havde vi ikke kunnet blive på arbejdsmarkedet indtil pensionsalderen.
    Vores datter er flyttet hjemmefra og bor et godt sted, hvor hun elsker at være. En utrolig gave.
    Men det hele kræver stadig hår på brystet!
    Et serviceeftersyn, en revision af Serviceloven er nok tiltrængt. Ingen tvivl om det. Forhåbentligt lytter man til dem, der kender virkeligheden, så det ikke blot bliver et serviceeftersyn med sparekniven som værktøj.
    Jeg har mødt mennesker, der gav udtryk for misundelse, fordi vi fik hjælp. Mit skarpe og spontane svar har altid været: "Vil du bytte betingelser?"

  • Anmeld

    M.S. Carstens

    Som før sagt:

    Det vil da være glædeligt

    om handicappede ikke skal trækkes rundt i årelange sagsbehandlinger, der kun har to formål:
    1. at få den handicappede til at opgive ønsket om hjælp
    2. at få så mange andre sagsbehandlere som muligt beskæftiget.

    Det vil også være glædeligt, om handicappede så ikke mere behøver at arrangere sig med advokater og private socialvejledere, for at få håndhævet lov og retssikkerhed.

    At kommunerne skal offentliggøre sagsbehandlingstider på deres hjemmeside er allerede et krav til kommunalbestyrelserne, men der mangler, på alle måder, sanktionsmuligheder.
    Jeg har erfaring fra Thisted Kommune, om at der med sagsbehandlingstid på 8 uger, går 18 måneder og at man på forespørgsel efter 12 måneder får svaret:
    "Vi har temmelig travlt for tiden, så mon ikke du lige kan finde lidt mere tålmodighed".

    En bedre retsstilling af borgeren i forhold til ankenævnet vil også være at ønske, da kommunen her får det sidste ord på borgerens klage, således at sagsbehandler igen kan nå, at fordreje en sag til ukendelighed.

    Det vil også være glædeligt, om kommuner/sagsbehandlere ikke mere kan omgås f.eks. §100 med trusler om, at hvis man ikke dokumenterer, gerne i form af kvitteringer, at man havde opfyldt behovet sidste år, så er sandsynliggørelsen at regne som ikke værende opfyldt.

    Slutteligt vil det også være glædeligt, om en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger tæller mere end kommunalbestemte (stærkt begrænsende og besparende) serviceniveauer.

  • Anmeld

    inge bertelsen

    "Du, som ikke savner noget".

    Poul Hemmingsen kunne andet, end at sætte godt lys i lamper.
    Under intens oprydning i alle papirerne fandt jeg dette digt, han har skrevet. Titlen og årstal har jeg misset, men indholdet taler vist for sig selv.
    Jeg tillader mig at citere:

    "Du som ikke savner noget,
    som kan se når lyset tænder,
    som kan bruge dine hænder,
    dine ører, dine hænder,
    du som ikke savner noget.

    Har du fantasiens gave,
    tænk dig så når lyset svinder.
    Alle farver blir til minder,
    landskab, himmel, skønne kvinder.
    Har du fantasiens gave

    tænk dig så det liv du ejer,
    slettet ud undtagen stolen.
    Andre bær dig ud i solen.
    Andre plukker martsviolen.
    Tænk dig så det liv du ejer.

    Du som har det privilegium,
    at din højre hånd kan fatte
    om et glas, at du kan glatte
    håret, som hun helst vil ha' det.
    Du som ejer dette privilegium-.

    I dit hjerte, i dit hjerte
    står din pligt mod livet skrevet:
    Ræk den hånd du har bevaret,
    til hver knust og sønderrevet.
    I dit hjerte står det skrevet
    Poul Henningsen"

    Synes, han var god til at sætte spot på det væsentlige i virkelighedens verden.

  • Anmeld

    Peter Hansen · Menneske

    Andre magtfulde ansatte embedskvinder mener også at revision af Serviceloven ikke er en spareøvelse.

    http://denoffentlige.dk/revision-af-serviceloven-ikke-et-spoergsmaal-om-besparelser#comment-5294

    Hvortil jeg har kommenteret med følgende:

    Revision af Serviceloven vs Retssikkerhedsloven vs SKAT vs Politisk Spin

    Vi oplever oftere og oftere, at ansatte, embedsmænd/kvinder i kommunerne, ansatte konsulenter og kontorchefer i private organisationer som KL, Kommunernes Landsforening, deltager i den offentlige debat med navn og titels nævnelse.

    Det kan være godt for demokratiet og ytringsfriheden. Fortsæt med det!

    Men,…. fordi der er en stort men.

    PT har Danmark en liberal socialminister, som vil sætte Serviceloven under revision. Ministeren og ansatte embedsmænd/kvinder fastholder "Ikke et spørgsmål om besparelser"

    Man begrunder det bla. med at Serviceloven CITAT "Serviceloven er ude af trit" & "Et skifte, hvor vi går fra at betragte borgerne som kunder, der har ret til at plukke specifikke varer fra specifikke, kommunale hylder" CITAT slut.

    Påstande, som viser, hvor langt et lysår er. Imellem min verden, som handicappet og gennem tiderne ansøger til krykker, urinposer, kørestol, invalidebil, morfinsprøjter og TLSO-korset, …….. og mellem embedsmænd/kvinders verden. En verden, som åbenbart tror at Serviceloven er "ret til at plukke specifikke varer fra specifikke, kommunale hylder".

    http://www.altinget.dk/artikel/socialdirektoer-serviceloven-er-ude-af-trit

    Intet kan være mere fejlagtigt, at tro vi borgere bare plukker ned fra hylderne efter en kort henvendelse til kommunens sagsbehandler eller i bedste fald en socialrådgiver.

    Den sidste scleroseramte unge kvinde jeg hjalp gennem lidt kommunale sagsbehandlingsproblemer, måtte vente 2 år 7 måneder på UDSKIFTNING af sin bevilgede 11 år gamle invalidebil iht Servicelovens § 114, da den unge kvinde nu havde mistet sin gangfunktion. I 3 år var denne unge scleroseramte kvinde bundet til sit hjem, hvor hun kunne se sin gamle ubrugelige invalidebil stå i indkørslen.

    Her var der ikke tale om, at borgeren plukkede ydelser ned fra de kommunale hylder, efter for godt befindende, som antydet, af en kommunal ansat direktør, fejlagtigt tror.

    Jamen det problem skulle jo være løst gennem Retssikkerhedslovens § 3 stk.2, hvor kommunalpolitikerne har pligt til. siden den 1. juli 1998, hvor Folketinget vedtog netop Retssikkerhedsloven, hvor borgerne på FORHÅND skal have mulighed for at kende sin sagsbehandlingsfrist til afgørelse. Den frist beslutter embedsmænd/kvinder ikke men kommunalbestyrelserne. Det kaldes retssikkerhed for de svageste og kommunernes serviceniveau.

    Loven blev i øvrigt skærpet af en anden liberal minister i 2009 med retsvirkning i 2010. http://www.danskeaeldre.launch-it.dk/uploadedImages/4992-orienteringsbrevfraskrivelsediaeter140409.pdf">http://www.danskeaeldre.launch-it.dk/uploadedImages/4992-orienteringsbrevfraskrivelsediaeter140409.pdf

    Påstanden fra ansatte embedsmænd/kvinder og ministeren lyder, at revision af Serviceloven IKKE er og bliver en spareøvelse! Muligvis lidt ude af trit med virkeligheden. Men ingen besparelser.

    http://www.tveast.dk/artikler/nu-mister-anette-sin-handicapbil

    Danmark har fået en ny formand for FSD, Foreningen af Socialchefer i Danmark. Afløser til Ole Pass, Rødovre kommune som tidligere heller ikke havde vedtaget og offentliggjort sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2. Dette skulle nu være bragt i orden, hvis ikke embedsmænd/kvinder har, som sædvane, slettet dem påny.

    Rødovre kommune, som blev ledet af….. ja den private interesseorganisations KL, Kommunernes Landsforenings tidligere formand.

    Nu har jeg læst den nuværende forkvinde for FSD og ansat socialdirektør i Vordingborg kommunes indlæg, som også oplyser til landets vælgere, at CITAT. "Ikke et spørgsmål om besparelser" CITAT slut

    Hvilken dokumentation for revision af Serviceloven ikke er en spareøvelse ligger mon til grund, for, at en ansat forkvinde for FSD kan påstå det? S.U.

    Politikerne er jo ikke færdige med sine forhandlinger.

    Hvorfor tror vælgerne mon, at Annette i det tidligere link fik afslag på invalidebil trods hun har siddet i EL-kørestol i mange år?

    Det er spin for at advare alle andre invaliderede handicappede førtidspensionister, at der findes en konsekvens ved afslag iht Servicelovens § 114.

    I disse samkørsels-tider vil der gå ca 14 dage, så modtager Anette en lille opkrævning fra SKAT da hun ikke er berettiget til afgiftsfri invalidebil og denne afgift skal nu betales inden få dage. Bilen var oprindelig vurderet til ca 400.000 kr men nu neddroslet skattemæssigt.

    Kun din fantasi kan oplyse, hvor stor den regning lyder på. Her ventes der ikke på Ankestyrelsens lange sagsbehandlingstid, da de ikke er underlagt Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 men her fastsætter embedsmænd/kvinder selv deres sagsbehandlingstider, alt efter hvor travlt de har.Helt lovligt.

    Forkvinden for FSD er også ansat som Socialdirektør i Vordingborg kommune, som jeg netop skrev til i går, da en handicappede ønskede lidt hjælp til ansøgning af invalidebil iht Servicelovens § 114 men havde fået verbalt besked om at der var en ny og billigere kassebil på vej ind på markedet, så afgørelsen ville trække lidt ud.

    Altså en lille privat selvfortolkning af Retssikkerhedsloven for at spare på Serviceloven.

    Udført af ansatte embedsmænd/kvinder der omgår sagsbehandlingsfrister, som kommunalpolitikerne skulle have taget ansvaret for.

    Jeg har skrevet følgende til Vordingborg kommune, CC socialudvalgsformanden Dansk Folkeparti, før jeg læste dette indlæg med påstanden om, at revision af Serviceloven ikke er en spareøvelse:

    Til Vordingborg kommune

    Kommunalbestyrelsen og rette vedkommende.

    VEDR.: Sociale sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 og offentliggørelse af samme

    I forbindelse med en rådgivning til en borger har jeg forgæves forsøgt at finde kommunalbestyrelsens offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, som er kommunalbestyrelsens ansvar.

    I første omgang om ansøgning af invalidebil iht Servicelovens § 114.

    Der skal vedtages og offentliggøres sagsbehandlingsfrister, inden for alle områder, selv meget korte frister, som afstedkommer en kommunal afgørelse og dermed en ankemulighed.

    Borgerne skal på forhånd have mulighed for uopfordret at kende sin sociale sagsbehandlingsfrist til afgørelse, uden først at kontakte kommunen. Sagsbehandlingsfristerne er politisk vedtaget og kan være forskellige fra kommunen til kommune. Lovgivningen blev vedtaget af Folketinget tilbage til den 1. juli 1998 og skærpet 2009 tidligere Velfærdsminister Karen Jespersen, Venstre.

    http://www.danskeaeldre.launch-it.dk/uploadedImages/4992-orienteringsbrevfraskrivelsediaeter140409.pdf">http://www.danskeaeldre.launch-it.dk/uploadedImages/4992-orienteringsbrevfraskrivelsediaeter140409.pdf

    Jeg har fundet følgende på Vordingborg kommunes hjemmeside:

    https://www.vordingborg.dk/borger/omsorg-og-saerlig-stoette/hjaelpemidler/handicapbiler/

    "Senest 10 arbejdsdage efter, at vi har modtaget din ansøgning, vil vi sende dig en kvittering for modtagelsen og orientere dig om om vores tidsfrist for sagsbehandlingen"

    Hvilket desværre ikke er i overensstemmelse med Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 fordi det skal være en politisk vedtaget sagsbehandlingsfrist til afgørelse og offentliggjort af kommunalbestyrelsen,….. ikke sagsbehandlere. Kaldet en kommunes serviceniveau og den svage borgers retssikkerhed.

    Venligst få vedtaget og offentliggjort sociale sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2.

    Med venlig hilsen

    Peter Hansen

    Bilag

    http://www.socialjura.dk/content-storage/regler/2006/vejl-73-af-310-2006/

    http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/sou/bilag/204/1234199.pdf

    http://www.k10.dk/showthread.php?t=5664

    Brev til samtlige kommuner fra ministeriet 2005

    Departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K

    Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail sm@sm.dk

    KPU/ J.nr. 222-1559

    Samtlige amtskommuner, Københavns, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune

    8. september 2005

    Fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger.

    Ministeriet skal hermed takke for modtagelse af bidrag til besvarelse af spørgsmål fra Folketinget om fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger. Ministerens svar til Folketinget vedlægges.

    Ministeriet har noteret sig, at der ikke i alle tilfælde er fastsat en tidsfrist, der omhandler afgørelse i sådanne sager.

    I den forbindelse skal ministeriet understrege, at de enkelte afgørelser, en kommune eller en amtskommune træffer, skal være omfattet af en tidsfrist jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Dette gælder, selv om afgørelser i den enkelte type af sager i praksis typisk træffes efter selv meget kort sagsbehandlingstid.

    § 3. Kommunen og amtskommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

    Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

    I den forbindelse skal ministeriet henstille, at de myndigheder, der således ikke lever op til kravet i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om fastsættelse af en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet afgørelse i sager vedrørende reparation af særlige indretninger i handicapbiler, til snarest at bringe forholdet i overensstemmelse med lovgivningen."