Søren Hove kigger i krystalkuglen for 2021: Pas på med yderligere finans­politisk stimulans

Sjældent har prognosemagere – inden for økonomi såvel som på andre områder – ramt så meget ved siden af, som da de mod slutningen af 2019 kom med deres bud på, hvad der ville præge den økonomiske dagsorden i 2020.

Alle andre emner blev naturligvis overskygget af den økonomiske krise, som fulgte i kølvandet på corona. Det kan derfor virke letsindigt at forsøge at forudsige, hvad økonomerne kommer til at debattere i 2021, men her kommer alligevel et par bud.

Selvom det økonomiske tilbageslag må forventes at strække sig et stykke ind i året, så virker det derfor rimeligt at forvente, at 2021 før eller siden vil byde på et ganske kraftigt økonomisk opsving.

Det betyder, at politikerne skal tænke sig grundigt om, før de lancerer yderligere finanspolitisk stimulans, som måske nok kan hjælpe på kort sigt, men som kan vise sig svær at afskaffe, så snart økonomien igen er selvkørende.

Det gælder eksempelvis den foreslåede forhøjelse af håndværkerfradraget, som er en dårlig idé af netop den årsag (og flere andre).

Samtidig bliver 2021 året, hvor vi får det første indtryk af coronaens mere langvarige effekter på både dansk og international økonomi, når røgen har lagt sig efter selve krisen.

Det kan virke som en detalje, men er det ikke nødvendigvis i praksis

Søren Hove Ravn

Hvilke sektorer vil være permanent styrket eller svækket efter krisen? Vil eksempelvis stigningen i onlinehandel vare ved, og betyder det i så fald, at der bliver brug for færre butikker og butiksansatte i fremtiden?

Også her er det vigtigt at drage de rigtige økonomisk-politiske konklusioner. I det øjeblik, hvor en sektor ikke længere lider nød på grund af coronanedlukninger, men derimod som følge af teknologisk udvikling eller ændret efterspørgsel, er det langt sværere at argumentere for redningspakker målrettet den pågældende sektor.

Forhåbentlig kommer 2021 dog ikke udelukkende til at stå i coronaens tegn. Et vigtigt nedslag kan ventes i andet halvår, hvor Den Europæiske Centralbank (ECB) planlægger at afslutte og offentliggøre sin gennemgang af den pengepolitiske strategi.

Det lyder måske som en effektiv kur mod søvnløshed for mange læsere, men kan ikke desto mindre få stor betydning for den fremtidige pengepolitik i Europa og dermed i Danmark, da vi jo som bekendt fører fastkurspolitik over for euro.

Hvad handler det så om? ECB's mandat er at sikre stabile priser i eurozonen, og da dette er traktatbestemt, er det naturligvis ikke til debat i denne omgang.

Men det er ECB selv, som har defineret prisstabilitet som en årlig inflationstakt på "under, men tæt på to procent", som er centralbankens officielle målsætning.