SSP-formand efterlyser nye strafformer for unge

INTERVIEW: Regeringen bør sætte såkaldt genoprettende retfærdighed i centrum for et nyt system for unge kriminelle. Det virker, lyder det fra SSP-Samrådets formand, Jørgen Pedersen.

  

Straf skal ikke kun handle om at ’betale sin gæld’, men også om at gøre ’skaden god igen’.

Det første er den mere traditionelle udlægning af straffens opdrag. Sidstnævnte perspektiv er grundstenen i den såkaldte genoprettende retfærdighed, der de senere år trænger sig stadig mere på i den danske retspolitiske debat.

Står det til SSP-Samrådets formand, Jørgen Pedersen, er det netop den genoprettende tilgang, der bør gøres til omdrejningspunktet i regeringens arbejde med at udvikle et helt nyt system for unge kriminelle.

”Vi skal have ændret lidt på opfattelsen af straf. Med den genoprettende retfærdighed tager man både ofret alvorligt og arbejder med, at gerningsmanden skal forstå, at der er sket en skade, som skal gøres god igen,” siger Jørgen Pedersen, der de seneste 27 år har været SSP-konsulent i Silkeborg Kommune.

Nyt udspil lader vente på sig
Det var i en kronik i Berlingske for godt halvandet år siden, at partiformændene for de fire borgerlige partier bebudede en gennemgribende reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, hvis de fik flertal i Folketinget.

Fire temaer står centralt. Oprettelsen af særlige ungdomsdomstole, som skal tage sig af kriminalitet begået af 12-17-årige. Mulighed for skræddersyede sanktioner, der er tilpasset den konkrete situation.

 

Hertil kommer, at særligt hårde forbrydelser vil skulle kunne overføres til en almindelig domstol. Og endeligt oprettelsen af en ny ungdomskriminalforsorg, der skal bidrage til tilsynet og driften med de institutioner, der tager sig af ungdomskriminalitet

De nødvendige mandater kom som bekendt på plads ved valget i sommer, og nu arbejder Justitsministeriet sammen med Social- og Indenrigsministeriet om at forberede et samlet udspil til et nyt system.

Udspillet skal være parat til den kommende folketingssamling. Og dette forår bruges blandt andet på at samle inspiration og indspark fra myndigheder og fagpersoner, der har førstehåndskendskab med området.

”Vi får ikke noget ud af bare at hælde hårdere straffe på. Det hjælper ikke noget. Genoprettende retfærdighed skal være en sanktionsform. Det er noget, der er gode erfaringer med i sager, som ikke handler om den hårde personfarlige kriminalitet,” siger Jørgen Pedersen.

Glem ungdomsdomstole
Han mener ikke, at løsningen er at sænke den kriminelle lavalder, hvis det blot handler om at kunne straffe endnu yngre børn ud fra en traditionel logik om konsekvens og afskrækkelse.

Heller ikke tanken om egentlige ungdomsdomstole huer ham. Men begge dele kan sådan set godt forenes med de tanker om genoprettende retfærdighed, som han erklærer sig som en stor tilhænger af.

”Jeg tror ikke på ungdomsdomstole. Jeg tror mere på, at vi skal lave nogle konferencemøde eller nogle grupper i de forskellige politikredse, der kan tage de der sager,” siger Jørgen Pedersen.

Han henviser først og fremmest til erfaringer fra Nordirland og Norge, hvor den genoprettende retfærdighed har vundet solidt indpas.

I Irland kombineres det med en officiel kriminel lavalder på 12 år, mens man i Norge har holdt fast på en lavalder på 15 år og sågar har drøftet at hæve den yderligt.

”Serviceloven giver allerede muglighed for at pålægge meget strenge foranstaltninger over for dem under 15 år, der har lavet noget virkelig slemt. En lukket institution er jo i den grad social kontrol,” siger Jørgen Pedersen.

Kriminalitet som socialt symptom
Han hæfter sig ved, at regeringen har valgt at lade Justitsministeriet køre parløb med Social- og Indenrigsministeriet under forarbejdet til den kommende reform.

Det betrygger ham i, at man ikke umiddelbart har til sinds at skylle den socialt faglige tilgang, som i dag dominerer arbejdet med kriminelle unge, ud med badevandet.

Samtidig synes han, at de begrænsede politiske udmeldinger om emnet fra regeringen og dens støttepartier bærer præg af, at det store fokus på konsekvens og lavalder er røget lidt i baggrunden.

Blandt andet hæfter de to ministerier sig i et nyligt svar til Folketingets Retsudvalg ved forskellen mellem det strafferetlige og det sociale system.

Inden for sidstnævnte opererer man ikke med sanktioner, men kun indsatser, der kan berettiges med henvisning til barnets sundhed eller udvikling.

”I den forbindelse kan kriminalitet enten være et symbol på underliggende alvorlige sociale problemer, eller karakteren af kriminaliteten kan i sig selv være skadelig for barnets udvikling eller sundhed,” lyder det blandt andet.

Konsekvens er andet end straf
I et andet svar til Retsudvalget skriver justitsminister Søren Pind (V), at det er ”afgørende for regeringen,” at man får sikret, at unge konfronteres med ”alvoren og konsekvenserne af deres handlinger".

Samtidig skal der være større spillerum til at skræddersy den sanktion, der er mest effektiv i den konkrete sag.

I stedet for at høre det som et signal om, at unge skal straffes hårdere og tidligere, vælger Jørgen Pedersen at se det som en åbning for principperne i den genoprettende retfærdighed.

Her er essensen netop at gøre unge kriminelle bevidste om alvoren og konsekvenserne af deres handlinger.

”Det handler om, at man tager de her unge mennesker ind og får talt med dem og gjort dem begribeligt, hvad de har lavet, og at det her altså er alvor. Det er vigtigt at forstå, også for politikere, at det også er en konsekvens,” siger Jørgen Pedersen.

Husk forebyggelsen
To af de centrale elementer i den norske model er de såkaldte ungdomskoordinatorer og ungdomsstormøder.

Mens ungdomskoordinator er den gennemgående myndighedsperson i et forløb omkring en kriminel ung, så er ungdomsstormødet er forum, hvor relevante personer fra den unges netværk samles om den påkrævede indsats.

Det kan være repræsentanter fra skole, politi, kommune, familie og kærester. Tanken er, at det er den unges sociale relationer, der skal bane vejen ud af kriminalitet.

Derfor taler man også om at flytte fokus fra ’isolation’ til ’relation’ ved at fastholde den unge i et sundt netværk. En form for menneskelig fodlænke omkring den unge, som det indimellem betegnes.

Men det er ikke nok, at politikere udelukkende diskuterer, hvordan man skal indrette et nyt system for unge, der allerede har begået kriminalitet. Forebyggelsen skal også med.

”Forebyggelsen har trange kår i øjeblikket. Politiet har næsten lukket den helt ned på grund af alle de ekstraopgaver, de har fået. Det er i hvert fald det, vi mærker i SSP-samarbejdet,” siger Jørgen Pedersen.

Forrige artikel Udflytning forsinker klagenævnssager Udflytning forsinker klagenævnssager Næste artikel Forskere: Gevinster ved udlicitering svinder ind Forskere: Gevinster ved udlicitering svinder ind
Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

TOPMØDE: De europæiske ledere har torsdag aften nikket ja til briternes nye udtrædelsesaftale. Næste skridt er en godkendelse i det britiske underhus. Men det er fortsat meget usikkert, hvorvidt den britiske premierminister, Boris Johnson, kan samle et flertal blandt de britiske parlamentarikere.