Støjberg: Den værdimæssige regning af indvandringen kan blive næsten ubetalelig

Denne artikel blev bragt første gang 12. november 2018.

Hun forsøger ikke ligefrem at nedtone, hvad der er hendes fokusområde.

På reolen står tre krus påmalet Kurt Westergaards ikoniske Muhammed-tegning flankeret af endnu en af Westergaards tegninger lavet efter Charlie Hebdo-terrorangrebet. Ved siden af står et foto af Inger Støjberg i konfrontatorisk debat med en islamist og et foto af Støjberg under et tumultarisk besøg i Udrejsecenter Sjælsmark; et besøg, der udviklede sig farligt for hende.   

De omgivelser er meget passende for udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der mere end nogen anden minister identificeres med sit ressortområde. Udlændingepolitikken farver hele den politiske tænkning hos den rapkæftede minister, der er lige så hadet af sine modstandere, som hun er elsket af sine tilhængere.  

Man skal både have evnen, lysten og viljen til at stille op som formand. Jeg ved ikke, om jeg har evnen og lysten. Men jeg ved, at hvis det kom dertil, så ville jeg have viljen.

Inger Støjberg (V)
Udlændinge- og integrationsminister

Terrorangrebet i London
Inger Støjberg blev valgt ind i Folketinget helt tilbage i 2001, men de første mange år hørte man hende ikke sige noget om udlændingepolitik, selvom det allerede dengang var et centralt politisk område.

Hvorfor begyndte du pludselig at interessere dig for udlændingepolitik?

"Det har faktisk altid interesseret mig, men det var i det hele taget nok ikke så meget, man hørte til mig i de første år i Folketinget," siger Inger Støjberg og fortsætter:

"Helt tilbage i gymnasiet skrev jeg min 1. g.-opgave om moskébyggeri. Det var ellers ikke en diskussion, der fyldte særlig meget i Salling, hvor jeg kommer fra. Siden terrorangrebet i London i 2005 er udlændingepolitik det område, der har fyldt mest for mig." 

Sociale eller kulturelle problemer
Ser du arbejde og uddannelse som det afgørende for en god integration, eller er den kulturelle og værdimæssige integration det vigtigste for dig?

"Tingene hænger til en vis grad sammen. Arbejde er en af de bedste måder til integration, og vi er nødt til at få flere i arbejde for at nedbringe den årlige regning på 36 milliarder for ikke-vestlige indvandrere."

"Men ved siden af ligger en værdimæssig regning, der kan være næsten ubetalelig, fordi for få indvandrere har taget vores levevis til sig."

"Hvis der er for ringe ligestilling mellem kønnene, for mange, der ser homoseksualitet som en forbrydelse, og for mange mener, at sharia bør stå over demokratiet, så anfægter man selve fundamentet af frihedsrettigheder, som generationer før os har lagt. Hvis der er for mange, der hakker løs på fundamentet, revner det på et tidspunkt. Det er en enorm bekymring for mig." 

Jøder, hinduer og buddhister
Ifølge udlændingeministeren gør de værdimæssige forskelle det helt afgørende, hvilke grupper der kommer til landet:

"Det vakte en del furore, da jeg skrev, at det er lettere at integrere en kristen amerikaner end en muslimsk somalier. Men det er jo ubestridelig rigtigt," siger Støjberg med eftertryk.

Nu minder USA også meget mere om Danmark, end Somalia gør. Men mener du også, at det vil være lettere at integrere en indisk hindu end en muslimsk pakistaner?

"Man må i hvert fald sige, at det ikke er hinduen, buddhisten eller jøden, der skaber problemer. Det er den muslimske indvandring, der skaber problemer. Det er en helt nøgtern konstatering."

"Dermed ikke være sagt, at det gælder alle muslimer. Der er muslimer, der står op hver dag og bare passer deres arbejde. Og jeg kan da godt forstå, hvis de er trætte af at høre om det her. Men man kan bare ikke komme udenom, at det er der, problemstillingen er."

Venstres ansvar
Det har længe været en prioritet at få en langt større andel ikke-vestlige indvandrere ud på arbejdsmarkedet. Alligevel er der stadig en meget stor andel af indvandrerkvinderne, der er på offentlig forsørgelse.   

Er det ikke for dårligt i betragtning af, at Venstre har haft regeringsmagten i 13 af de sidste 17 år?

"Jo, helt sikkert. Ser man på de sidste 30 år, er det i virkeligheden ligegyldigt, om røde eller blå regeringer har været ved magten. Man har hverken turdet stille håndfaste krav til, at indvandrere skulle ud på arbejdsmarkedet, eller at de skulle tilpasse sig."   

"Man har abonneret på et synspunkt om, at hvis ikke 1. generation kom til at klare sig, så kom 2. generation til at klare sig, for de er født og opvokset her. Og hvis heller ikke det lykkedes, ville 3. generation i hvert fald klare sig. Problemet er bare, at det ikke er rigtigt."

Men du erkender, at det også er de Venstre-ledede regeringer, der ikke har løftet opgaven?

"Ja, jeg synes ikke, at man har noget at lade hinanden høre her. Alle har vendt det blinde øje til." 

"Eksempelvis anså man kun 3 procent af de flygtninge, der kom hertil i 2015, som arbejdsmarkedsparate. Det kan jo ikke passe, når de alle sammen kommer fra et samfund, hvor man er vant til at forsørge sig selv - og det tilmed er de stærkeste, der kommer herop. 97 procent har nok ikke mistet arbejdsevnen på vej hertil. Derfor regner vi nu knap 80 procent af dem for at være arbejdsmarkedsparate."

"Det er også derfor, vi har sat voldsomt ind, både i forhold til at halvere ydelser, lave 225-timers-regel og indføre kontanthjælpsloft." 

Men de såkaldte fattigdomsydelser går vel også ud over børnene?

"Der er bare en anden side af den mønt: nemlig at få lagt pres på folk, så de kommer ud på det danske arbejdsmarked, så deres børn også får en reel chance. Hvordan skal det gå en dreng, der vokser op i en familie, hvor hverken mor eller far taler dansk eller er på arbejdsmarkedet? Hvem er det, den dreng skal læne sig op ad?"

Europas selvmord
Den britiske journalist og kommentator Douglas Murray var for nylig i Danmark for præsentere bogen "Europas Undergang". Murray ser de sidste mange års migrant- og flygtningestrømme til vores del af verden som "Europas selvmord".

Er det en analyse, du deler?

"Ja, vi har ikke udvist stolthed nok over vores kultur og værdisæt og heller ikke vilje nok til at forsvare det, selvom vi fra dansk side gjorde et forsøg under Muhammed-krisen," siger udlændingeministeren og fortsætter:

"Vi bliver nødt til at skabe et nyt asylsystem, så de her mennesker ikke kommer hertil. Det er derfor, vi sammen med Østrig har lagt et forslag på bordet. Det lægger op til, at man skal søge asyl i det første sikre land, man kommer til, og så har vi selvfølgelig en forpligtelse til at hjælpe dem der. Og så skal vi have en konsekvent hjemsendelsespolitik."

"Disse år kommer til at forandre Danmark og hele Europa. Spørgsmålet er bare, hvor meget vi vil lade os forandre. Flygtningekriser kommer og går, men samtidig står vi over for en helt reel folkevandring. Det er derfor, der skal noget helt andet til end det, vi har set tidligere."

"Så jeg er fuldstændig enig i, at det er Europas skæbnetime."

Kage med bismag
Selvom der generelt er bred opbakning til en stram udlændingepolitik, deler Inger Støjbergs metoder ofte vandene. Ikke mindst den berygtede strammer-kage, der kom på bordet efter de første 50 stramninger. Mange så kagen som udtryk for mangel på empati.

Kan du ikke forstå, at kagen bliver set, som om du hoverer over de migranter, der bliver sendt tilbage til elendige forhold?

"Næ, det kan jeg egentlig ikke, men jeg kan se, at der er nogle, der har opfattet det sådan.

"Det er ikke et spørgsmål om at fejre folks ulykke. For mig handlede det om at fejre, at vi havde gennemført de stramninger, vi gik til valg på. Men det kunne måske være godt samtidig at have sagt, at de stramninger betød, at der blev knap en milliard mere til ulandsbistand."

Kommer der en ny kage, når vi lige om lidt når 100 stramninger?

"Nu må vi se."

Værdifællesskabet
Støjbergs absolutte modpol i Venstre er Jan E. Jørgensen, der for nylig udgav bogen "En ægte liberal". Under et arrangement hos Altinget erkendte han et vist slægtskab med Liberal Alliance, mens Støjberg ofte bliver slået i hartkorn med Dansk Folkeparti. 

Står du nærmest DF eller LA?

"Jeg er Venstremand. Hvis jeg så mig selv som DF'er, havde jeg nok været medlem der. Men det er klart, at på dele af udlændingepolitikken ser jeg og DF meget ens på det."

"Men der er også mange forskelle. Det er derfor, vi har livlige diskussioner med DF om integrationsgrunduddannelsen, og om man skal have lov til at arbejde. På en række af de områder, jeg har arbejdet rigtig hårdt for at gennemføre, der er jeg jo uenig med DF."

Men har du ligesom Claus Hjort Frederiksen et værdifællesskab med DF?

"På udlændingepolitikken, ja, det har jeg."

Nu er der med Nye Borgerlige kommet flere bud på en stram udlændingepolitik. Ser du det som godt eller skidt, at Vermund er kommet på banen?

"Hendes retning er rigtig, men midlerne er ikke gennemførlige. For vi kommer ikke til at bryde konventionerne. Men vi skal ikke have svenske tilstande, så vi vil forsøge at finde kompromiser med Nye Borgerlige, hvis de kommer ind. Og det tror jeg, de gør."

Den næste formand
Næstformand Kristian Jensen er kandidat til at efterfølge Lars Løkke Rasmussen som Venstres formand, og de fleste andre potentielle modkandidater er faldet fra. Men der er stadig én, der holder kortene på hånden.

Hvis Inger Støjberg stiller op, er vurderingen, at Kristian Jensen vil vinde over hende, hvis valget som hidtil foretages af de delegerede på Venstres landsmøde. Ved en urafstemning blandt alle Venstres medlemmer, spås Støjberg derimod gode chancer.

Socialdemokraterne vælger deres formand ved urafstemning. Mener du, at Venstre også skal gøre det?

"Mig bekendt er Venstres vedtægter sådan, at det er landsmødet, der vælger den nye formand. Jeg har ikke spekuleret over, om man skal ændre på det, for det er en helt uaktuel diskussion. Jeg arbejder hårdt på, at vi vinder, og at Lars Løkke fortsætter lang tid endnu."

Men hvis vi lige ser bort fra tesen om, at Løkke fortsætter 20 år endnu, har du så afgjort, om du er kandidat til formandsposten næste gang?

Støjberg tøver et øjeblik, men siger så:
"Man skal både have evnen, lysten og viljen. Jeg ved ikke, om jeg har evnen og lysten. Men jeg ved, at hvis det kom dertil, så ville jeg have viljen."