Studerende: Mit universitet burde vende 180 grader fra sin virkelighedsfjerne og forældede kurs

"Få jer en god uddannelse". Sådan har rådet lydt fra velmenende forældre til deres børn i årtier.

Det er en del af den herskende historie, at med gode uddannelser kommer klogere beslutninger og et bedre samfund. Den fortælling bygger vi nu traditioner og ældgamle institutioner på.

Men historien hviler også på den forudsætning, at vores uddannelser udvikler sig med tiden. Så hvad sker der, hvis de ikke gør det? Hvad sker der, hvis uddannelsesinstitioner mister grebet om nutiden og gør sig selv irrelevante? Hvad sker der, når vi står i altoverskyggende økologiske kriser, men uddannelsernes modsvar udebliver?

I den sidste strategi blev bæredygtighed nævnt nul gange. Klima blev nævnt to gange. Tilhørende var ingen konkrete initiativer

Caroline Bessermann
Studerende og aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse

Københavns Universitet er lige nu ved at udforme sin strategi for 2030. Den skal give universitetet en klar kurs ind i fremtiden. Men bestyrelsen har nu besluttet sig for, at bæredygtighed ikke skal være en ambition.

Det er ikke bare uforståeligt. Det er uforsvarligt.

Klimakrisen tager plads på sidelinjen

Som landets ældste og største universitet, skulle man tro, at Københavns Universitet var langt mere klar over situationens alvor og deres ansvar i den.

Der er 36.715 studerende på KU, og hvert år sendes tusindvis af dem ud i en verden defineret af økologiske kriser, der kræver den største omstilling af vores samfund nogensinde.

Netop de kriser stiller nye store krav om bæredygtig dannelse på landets universiteter. En international undersøgelse fra 2020 viste, at hele 92 procent af studerende mener, at bæredygtig udvikling bør være en del af deres uddannelser.

Alligevel skal man ikke tale med mange KU-studerende før man møder en frustration over haltende eller helt fraværende bæredygtighedsperspektiver i undervisningen. Det står klart, at universitetets undervisning mange steder er fortsat med klimakrisen og bæredygtighed på sidelinjen.

De studerende og ansatte har spottet problemet – og de har også udtrykt deres bekymringer. Da bestyrelsen bad om input til strategien, var markeringen tydelig: Bæredygtighed var dét emne, som flest havde nævnt.

Bæredygtighed nævnt nul gange

Noget tyder også på, at KU i grunden godt selv kender opgaven, de står over for.

I en fælleserklæring fra Danske Universiteter fra 2021 blev det slået fast, at universiteterne har en central rolle inden for udfordringen med klima og bæredygtighed. Universiteterne mener selv, at "det vigtigste bidrag, universiteterne kan give den grønne omstilling, er deres forskning og uddannelse".

Det er et svigt af de studerende og de ansatte, og vil efterlade KU på en virkelighedsfjern kurs, hvor man kan begynde at tvivle på universitetets fortsatte relevans

Caroline Bessermann
Studerende og aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse

Men det er netop i forskning og uddannelse, hvor den grønne omstilling har haft svært ved at trænge ind. Udviklingen drives decentralt på forskellige institutter, i fagråd og studienævn, mens universitetets øverste ledelse aldrig er kommet på banen.

For på trods af fine hensigterklæringer og diverse skåltaler mangler KU endnu at gøre bæredygtighed til en bærende søjle i en af universitetets styrende strategier, som de denne gang vil finansiere med 300 millioner.

I den sidste strategi fra 2018-2023 blev bæredygtighed nævnt nul gange. Klima blev nævnt to gange. Tilhørende var ingen konkrete initiativer.

Og det ligner, at universitetets bestyrelse er ved at begå samme fejl igen.

På virkelighedsfjern kurs

Hverken det tiltagende fokus på klimakrisen, naturkrisen og biodiversitetskrisen udenfor universitets mure eller de studerendes og ansattes inputs har fået universitetet til at genoverveje deres ambitioner i udkastet til strategien.

Det er et svigt af de studerende og de ansatte, og vil efterlade KU på en virkelighedsfjern kurs, hvor man kan begynde at tvivle på universitetets fortsatte relevans.

Vi skal uddannes til en verden af i morgen. Og skal det lykkes, bliver KU nødt til at vågne op til en ny virkelighed, der også kræver store beslutninger og forandringer hos dem.

De bør gøre bæredygtighed til den mest centrale ambition for universitetet de næste syv år, så KU's udvikling følger med et samfund i fundamental forandring

Caroline Bessermann
Studerende og aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse

Lige nu føler vi os som studerende ikke rustet til at træde ud i den verden, der er i gang med at blive redefineret af økologiske kriser. Vi mangler bæredygtige perspektiver, teori og færdigheder.

Vores undervisere mangler ressourcer og tid til at udarbejde nye undervisningsmaterialer. De mangler muligheden for efteruddannelse, og de mangler, at man skaber tværfaglige fora for sammen at kunne løse de mange bæredygtighedsudfordringer, vi som samfund befinder os i.

Vi mangler forandring.

Bør være det mest centrale

Derfor er Den Grønne Ungdomsbevægelse nu gået konstruktivt til værks. En række studerende har defineret den bæredygtighedssøjle, der så inderligt mangler i bestyrelsens udkast til universitetets strategi.

Vi har udarbejdet en liste over, hvilke konkrete tiltag KU kunne indføre, for at bæredygtighed rent faktisk fik sin daglige gang på universitetets mange campusser.