Sudans gæld til Danmark er eksploderet

Selvom statslån i mange år ikke er blevet brugt som dansk udviklingsbistand, er der fortsat udviklingslande, der har en kæmpe gæld til Danmark, de formentlig aldrig vil kunne tilbagebetale.

Således har Sudan, der er et af verdens absolut fattigste lande, siden starten af 1980'erne opbygget en gæld på 3,3 mia. kr. til Danmark, fordi den danske stat har garanteret betalingen til danske firmaer for leverancer til Sudan og overtaget firmaernes krav på pengene.

Gældens vokseværk skyldes især såkaldte strafrenter for knap 2,7 mia. kr., fordi landet ikke har afdraget på det oprindelige lån på ca. 438 mio. kr. siden 1984.

Vagn Berthelsen, generalsekretær i udviklingsorganisationen IBIS, kalder strafrenterne for "tyveri ved højlys dag".

Hvis vi ikke tror på, at gælden bliver betalt tilbage, så må det blive lagt oven i udviklingsbistanden.

Christian Juhl (EL)
Udviklingsordfører

"Det skriger til himlen, at man fiktivt lader gælden vokse med godt 2,7 mia. kr. med fuldstændig fiktive tal på grund af strafrenter og så i fuld alvor vil kræve det betalt fra et fattigt uland som Sudan," siger han og peger på, at det er urealistisk, at Sudan vil kunne betale tilbage foreløbig.

Vagn Berthelsen er især kritisk over gælden, fordi eksportkreditter er givet som sikkerhed for "skrantende" danske virksomheder. Sudan købte af danske virksomheder i starten af 1980'erne nogle fabriksanlæg og to skibe, som aldrig blev betalt, efter landets borgerkrig udbrød i 1983.

Udviklingslandene har ifølge Udenrigsministeriet en samlet gæld på omkring 28 mia. kr. til Danmark. Langt størstedelen består i eksportkreditter fra før 1992 til den tidligere Danmarks Erhvervsfond.

Her fører Sudan an sammen med Cuba, der skylder ca. knap 4 mia. kr., hvoraf strafrenter udgør 3,7 mia. kr. af en oprindelig gæld på ca. 147 mio. kr.

(Artiklen fortsætter under figuren)

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0ArFrmmRhsmV4dGdQY1ZrZWNTWXh1YmFxMWdtTjBNcVE&transpose=1&headers=1&range=I30%3AJ32&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"useFormatFromData":true,"title":"Mio. kr.","minValue":null,"logScale":false,"viewWindow":{"max":null,"min":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"logScale":false,"viewWindow":{"max":null,"min":null},"maxValue":null}],"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":16},"booleanRole":"certainty","title":"Strafrenter f\u00e5r Sudans g\u00e6ld til at eksplodere","height":320,"animation":{"duration":500},"legend":"right","width":450,"hAxis":{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":null,"viewWindow":null,"maxValue":null},"isStacked":true,"focusTarget":"series","tooltip":{"trigger":"none"}},"state":{},"view":{"columns":[{"calc":"emptyString","type":"string","sourceColumn":0},0,1,2]},"isDefaultVisualization":false,"chartType":"ColumnChart","chartName":"Diagram2"} </script>

Penge ender i Finansministeriet
Det meste af Sudans gæld er parkeret i Parisklubben - et internationalt samarbejde, der koordinerer og forsøger at sikre bæredygtige løsninger på de fattigste landes gældsproblemer.

Men hvis Danmark vælger at afgive en del af Sudans gæld, bliver de penge betragtet som udviklingsbistand - og dermed havner pengene i Finansministeriets kasse, fordi det er penge, der reelt ikke skal op af den danske stats lommer.

Derfor mener seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra DIIS, at problemet vil vokse i omfang, så længe strafrenterne fortsætter med at løbe ind på den samlede gæld.

"Problemet for Danmark med gælden bliver større og større. For hvad gør vi med gælden? Hvis man pludselig tager et stort beløb af den årlige bistand og bruger den gældsafgivelse, vil det jo skabe et ramaskrig," siger han og peger på, at der bør findes en anden løsning, så pengene ikke går fra udviklingsbistanden.

Erhvervsstøtte, ikke bistand
Vagn Berthelsen kalder det forargeligt, hvis udviklingsbistanden "skal betale for gamle eksportkreditter."

"Det er vigtigt at fastholde, at udviklingsbistand handler om fattigdomsbekæmpelse. Og det her er erhvervsstøtte," siger han og fremhæver Norge, der ikke indregner eksportkreditter som udviklingsbistand.

Heller ikke Enhedslisten bryder sig om, at en eventuel gældsafgivelse skal indgå som bistand.

"Hvis vi ikke tror på, at gælden bliver betalt tilbage, så må det blive lagt oven i udviklingsbistanden," siger han og fortsætter:

"Men man sletter ikke bare gæld uden videre. Det kræver en forhandling og analyse af, om landet kan betale tilbage."

Tilbage i midten af 00'erne fik Nigeria afskrevet et milliardbeløb på sin gæld til Danmark, og dengang blev pengene også betragtet som udviklingsbistand. Pengene blev fordelt på udviklingsbistanden over en årrække.

Gældsaftale må vente
Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) mener ikke, at Sudan vil kunne tilbage hele gælden. 

"Det er klart, at Sudan, som er et af verdens fattigste lande, næppe vil kunne betale de store udeståender, de har til deres kreditorer," skriver han i en kommentar.

Det vil være i Parisklubben, at en eventuel gældslettelse eller gældseftergivelse vil skulle aftales, påpeger ministeren.

"Vi skal dog først have endelig klarhed over, om Sudan overtager den samlede gæld, eller om Sudans gæld skal fordeles mellem Sudan og Sydsudan. Det forventer vi ikke at få afklaring på lige med det samme," skriver Christian Friis Bach.

Et egentligt tilsagn om gældslettelse fra Parisklubben og andre kreditorer er derfor, ifølge udviklingsministeren, ikke umiddelbart forestående.

"Og det er derfor endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt og hvornår en eventuel gældsaftale vil være mulig," lyder det.