Sundhedsorganisationer: Kom dog ind i kampen mod tobakken, Mette F.

Af Andreas Rudkjøbing, Anne Brandt, med flere
Se dokumentationsboksen
Regeringen varsler en prisstigning på en pakke cigaretter på ti kroner indfaset over to år. Det er en prisstigning – javist. Men den er alt, alt for lille.
En så beskeden prisstigning vil nemlig ikke for alvor dæmme op for rygningen blandt børn og unge. Den vil ikke betyde, at væsentligt færre danskere dør alt for tidligt af tobak efter flere år med sygdom og dårlig livskvalitet.
Regeringen undlader med sit økonomiske udspil at sætte effektivt ind over for rygning, der skaber så meget ulighed i sundhed. Det er skuffende.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
I Danmark oplever vi for første gang i mange år, at flere – især børn og unge – ryger. Det er et alvorligt tilbageslag for sundheden.
Derfor skal der sættes ind med det vigtigste virkemiddel: Nemlig prisen. Jo højere pris, des færre børn og unge vil begynde at ryge.
Der er et overvældende flertal i befolkningen for en pris på mindst 60 kroner.
Andreas Rudkjøbing, Anne Brandt, Anne Kaltoft, Grete Christensen, Jesper Fisker, Karin Friis Bach (R) og Peer Steensbro
Lægeforeningen, Lungeforeningen, Hjerteforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Kræftens Bekæmpelse, Danske Regioner og Diabetesforeningen
Det fastslår forskningen. En prisstigning til 60 kroner er minimum. Det er en god begyndelse.
Flertal for højere pris
Der er et overvældende flertal i befolkningen for en pris på mindst 60 kroner. Det er der også blandt alle partiers vælgere.
Og i Folketinget fastslog et markant flertal før folketingsvalget, at prisen på en pakke cigaretter skal stige med mindst 20 kroner pakken. Og det er der fortsat flertal for efter valget.
Vi håber derfor, at Mette Frederiksen (S) ændrer holdning og tilslutter sig det sundhedspolitiske flertal, så hun kan opfylde sin ambition om at gå over i historien som børnenes statsminister – også når det gælder de børn, som ryger.
Hver eneste dag året rundt begynder 40 nye børn og unge at ryge, og halvdelen af dem vil dø, hvis ikke de stopper igen.
Kom ind i kampen
Vi anerkender, at regeringens udspil rummer gode initiativer som at skjule tobakken i butikkerne, at gøre pakkerne neutrale og at indføre røgfri skoletid på alle grundskoler og røgfrie ungdomsuddannelser.
Men disse tiltag risikerer at virke langt mindre effektivt, fordi regeringen har fravalgt at bruge prisvåbenet. Det er som at kæmpe med hænderne på ryggen.
Vi håber, at Socialdemokratiet vil tilslutte sig det sundhedspolitiske flertal i befolkningen og Folketinget.
Kampen for en røgfri generation kan vi faktisk vinde, hvis alle gode kræfter står sammen om de rigtige indsatser med en langt højere pris på tobak som den vigtigste.
Kom nu ind i kampen.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste





































