Sundhedsvæsnet på slankekur

Pengestrømmen til sundhedsvæsnet er blevet skruet voldsomt ned siden nullerne. Men det er strømmen af patienter, nye dyre lægemidler og behandlinger ikke.

Derfor vil man de kommende år fortsat se, at patienternes adgang til behandlinger i sundhedsvæsnet bliver indskrænket yderligere. Det vurderer Jes Søgaard og Kjeld Møller Pedersen, der er begge er professorer i sundhedsøkonomi.

Jes Søgaard, der også er direktør i KORA, peger på, at den borgerlige regering startede neddroslingen.

"Man har bremset væksten i antallet af behandlinger. Men de enkelte sygehusbehandlinger bliver i gennemsnit fem procent dyrere årligt, givetvis fordi man løbende skifter til dyrere medicin og udstyr," siger Jes Søgaard.

Hvis blot man indfører brugerbetaling, som man ser i de andre nordiske lande, så er der mellem 3 og 5 milliarder at hente, alt efter hvor meget man indfører.

Jes Søgaard
Professor

Kjeld Møller Pedersen fra SDU peger på, at man under VK-regeringen indsnævrede adgangen til sundhedsvæsnet ved, at man fik udarbejdet strammere retningslinjer for, hvornår det offentlige skal tilbyde operation på en stribe områder lige fra fedme- til skulder- og rygoperationer.

Ved årets finanslovforhandlinger er et flertal af Folketingets partier blevet enige om spare 180 millioner tilskud på tandrensning. Det er sket med den begrundelse, at der ikke er dokumentation for, at folk generelt får sundere tænder af to årlige tandrensninger.

Efterkontroller er i søgelyset 
Et andet område, som står til beskæring, er efterkontrol af udskrevne patienter, forudser Kjeld Møller Pedersen.

"Det er langt fra sikkert, at den intense efterkontrol, man laver af mange patientgrupper, har den store sundhedsmæssige værdi for patienterne. Der er jo også kræftlæger, som har erkendt, at det er tilfældet inden for nogle kræftformer," siger Kjeld Møller Pedersen. Han understeger, at der for nogen kræfttyper er god evidens for, at efterkontroller har en målbar effekt.

Men også de efterkontroller med lav evidens for effekten bliver forsvaret, påpeger han.

"Argumentet for efterkontrollerne har jo været, at de giver patienterne en tryghed, også selv om den på en række områder er falsk," siger Kjeld Møller Pedersen. Men på grund af den økonomiske krise og stigende udgifter så vil den type argumenter i stadig større grad blive overhørt, vurderer han.

"Man er så småt gået i gang med at se på efterkontrollerne uden, at det har vakt den store opsigt," siger Kjeld Møller Pedersen.

Efterkontrol - en udgiftsdriver
Jes Søgaard deler den vurdering. Han peger på, at efterkontroller på kræftområdet har været en af de store udgiftsdrivere. Her har man hidtil mest har hørt om dyre kræftlægemidler, når talen er faldet på de stigende udgifter til kræftbehandling. Udgifterne til kræftbehandling steg fra 2007 til 2010 med omtrent 7 milliarder kroner.

"For efterkontrol generelt, vil man se et pres for at få flere af de ambulante behandlinger afskaffet eller flyttet til almen praksis, hvor prisen er lavere. Men det kræver, at man kan få lægerne med på det, hvis ikke det skal vække kritik herfra," siger Jes Søgaard.

I jagten på overflødige behandlinger forudser han også gennemgang af retningslinerne for, hvornår lægerne skal foretage diagnostiske undersøgelser med alt fra prøvetagning til dyre scanninger af patienter.

Han peger på, at man i det britiske sundhedsvæsen, NSH, har igangsat en rationaliseringsproces. Den skal sikre fire milliarder pund i besparelser. Hvis beløbet omregnes til danske forhold ville tallet lyde på fire milliarder kroner sparet i det danske sundhedsvæsen.

"Hele 30 procent af den besparelse påregner man skal komme fra, at man fjerner unødige behandlinger. Her i blandt er efterkontroller og diagnostiske undersøgelser som for eksempel MR-scanninger," siger Jes Søgaard.

Han stiller også spørgsmålstegn ved om, der er dokumentation for alt den genoptræning, som patienter tilbydes, har effekt.

"Men det er et meget sårbart område at gå ind i, fordi det er et område, som kun lige er begyndt at fungere," siger Jes Søgaard.

KL forslog selv for år tilbage, at ressourcestærke fremover skulle stå for mere af deres egen genoptræning.

Brugerbetaling spøger
Både Kjeld Møller Pedersen og Jes Søgaard anser udtyndingen blandt de effektløse behandlinger, som den milde form for prioriteringer i sundhedsvæsnet.

Men Jes Søgaard peger på to problemer ved denne tilgang.

"Man skal have lægerne med i dette arbejde. Man kan ikke bare politisk eller administrativt tage disse beslutninger. Alle kan jo godt huske hvor rasende de blev omkring fedmeoperationerne, hvor udarbejdelsen af de nye anbefalingerne blev hastet igennem uden klinikkernes opbakning," siger han.

Han mener ikke, at politikerne kommer uden om at udbrede brugerbetaling i sundhedsvæsnet. Det er en af de få sikre måder at skaffe de milliardbeløb, som sundhedsvæsnet over de kommende år vil mangle på grund af de mange flere ældre, kronikere og nye og dyre behandlinger.

"Hvis blot man indfører brugerbetaling, som man ser i de andre nordiske lande, så er der mellem 3 og 5 milliarder kroner at hente, alt efter hvor meget man indfører," siger Jes Søgaard.

Han tror dog ikke, at den nuværende regering politisk kan holde til at kaste sig ud i dette tiltag før efter et valg.