Svensk beskæftigelsesreform skal inspirere dansk opgør med jobcentre

Regeringen har varslet et opgør med jobcentrene og besparelser for tre milliarder på aktiveringen af ledige. En lignende øvelse har de lavet i Sverige, som regeringens ekspertudvalg lader sig inspirere af. Altinget har set nærmere på, hvad vi måske kan forvente.

I Sverige har den statslige myndighed Arbetsformedlingen gennemgået en stor reform mellem 2019 og 2022, hvor mange af opgaverne er udliciteret til private aktører. En evaluering af reformen ventes til efteråret. Allerede nu har regeringens ekspertudvalg dog sagt, at deres anbefalinger vil være inspireret af svenskernes øvelse.
I Sverige har den statslige myndighed Arbetsformedlingen gennemgået en stor reform mellem 2019 og 2022, hvor mange af opgaverne er udliciteret til private aktører. En evaluering af reformen ventes til efteråret. Allerede nu har regeringens ekspertudvalg dog sagt, at deres anbefalinger vil være inspireret af svenskernes øvelse.Foto: Arbetsformedlingen
Rikke Brøndum

Det er ikke kun de danske jobcentre, som har fået på puklen for at være for ineffektive og nu står overfor en omfattende reform og milliardbesparelser.

I Sverige har den statslige myndighed på området, Arbetsförmedlingen, også været i politikernes søgelys og de senere år gennemgået en større omlægning, som ventes at få stor indflydelse på regeringens kommende beskæftigelsesreform.

Her besluttede regeringen i 2019 at lukke 126 ud af de 238 fysiske kontorer til fordel for digital sagsbehandling.

Samtidig er aktiveringen af en stor gruppe svenske ledige blevet udliciteret til private virksomheder, som bliver aflønnet efter, hvor hurtigt de kan hjælpe dem i en uddannelse eller job, hvor de som minimum skal have en kontrakt på fire måneder.

Grupper, som har været ledige i længere tid og er sværere at hjælpe, udløser en højere betaling.

Det er dog stadig Arbetsförmedlingen, som har ansvaret og beslutter, om en arbejdsløs må vælge en privat virksomhed eller om de - på grund af for eksempel sociale udfordringer - har brug for nogle af myndighedens andre indsatser. Desuden skal leverandørerne leve op til en lang række krav, blandt andet til deres økonomi, og de kan højest aktivere ledige i sammenlagt ét år.

{{toplink}}
Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Modellen, der kaldes "Rusta och Matcha" – forbered og match – er som Altinget har beskrevet, blevet studeret nøje af regeringens eksperter herhjemme, der inden sommerferien kommer med anbefalinger til et nyt beskæftigelsessystem, som skal være tre milliarder kroner billigere end det nuværende. 

Også Dansk Arbejdsgiverforening ønsker at kopiere modellen.

0:000:00