Tjekliste: Det skal I have styr på, når I giver råd til mennesker med ondt i livet

FRIVILLIG RÅDGIVNING: Ulønnede frivillige sidder klar ved telefonerne for at rådgive mennesker, der har problemer med alt fra selvskade til ensomhed. Rådgivningen har stor værdi for brugerne, men stiller tårnhøje krav til organisationerne. Her er en tjekliste til, hvad man skal have styr på, før man lader frivillige rådgive sårbare grupper.

Frivillige skal blandt andet&nbsp;have gennemgået et grundigt introduktionsforløb og kende reglerne om tavshedspligt, inden de bliver sat til at rådgive sårbare grupper, fortæller sekretariatschef i RådgivningsDanmark Trine Krab Nyby.<br>
Frivillige skal blandt andet have gennemgået et grundigt introduktionsforløb og kende reglerne om tavshedspligt, inden de bliver sat til at rådgive sårbare grupper, fortæller sekretariatschef i RådgivningsDanmark Trine Krab Nyby.
Foto: Jeppe Carlsen/RådgivningsDanmark

Hvis jeres organisation går med overvejelser om at starte et rådgivningstilbud, hvor frivillige tilbyder rådgivning til sårbare grupper, så er der mange gode grunde til at arbejde videre med idéen. Det mener Trine Krab Nyby, som er sekretariatschef i RådgivningsDanmark.

Men selvom frivillig rådgivning kan hjælpe mennesker i svære livssituationer, så stiller det ifølge Trine Krab Nyby tårnhøje krav til organisationerne, som står bag rådgivningstilbuddene.

Her kommer RådgivningsDanmarks tjekliste til, hvad organisationer som minimum skal have styr på, inden de lader frivillige rådgive sårbare grupper som eksempelvis ensomme, selvmordstruede, alvorligt syge eller børn i problemer.  

Inden du lader frivillige rådgive, skal du sikre dig, at:

1. De frivillige har gennemgået et introduktionsforløb. Under introduktionsforløbet bør de frivillige blandt andet præsenteres for rådgivningens faglige fundament og oplæres i de metoder, rådgivningen arbejder ud fra – for eksempel motiverende interviews, særlige samtalemodeller og risikovurdering.

2. De frivillige er bevidste om betydningen af frivillighed i rådgivningstilbuddet. Den enkelte frivillige skal forstå sin egen rolle og rådgivningens kontekst, nemlig at frivillig rådgivning skaber en særlig værdi for brugerne udover det, det offentlige system kan tilbyde.

3. De frivillige har kendskab til tilbuddets målgruppe og de udfordringer, styrker og svagheder, der kendetegner den. Dét forudsætter, at rådgivningens annoncerede målgruppe stemmer overens med den målgruppe, de frivillige rent faktisk rådgiver, og derfor bør alle rådgivninger arbejde med brugerregistrering.  

4. De frivillige har de rette personlige kvalifikationer, eksempelvis egne erfaringer, særlig robusthed eller en specifik alder og eventuelt har relevante faglige kompetencer for eksempel uddannelsesmæssig baggrund eller særlig erhvervserfaring i forhold til at rådgive tilbuddets målgruppe.

5. Der er etableret faste rammer for faglig og individuel støtte til de frivillige rådgivere, for eksempel supervision, sparring og andre trivselsfremmende tiltag.

6. Der er velbeskrevne procedurer for, hvordan de frivillige håndterer forskellige situationer, eksempelvis etiske dilemmaer og livstruende situationer, samt procedurer for, hvordan rådgiverne lever op til relevant lovgivning, for eksempel reglerne for underretnings- og afværgepligt samt behandling af personoplysninger.

7. De frivillige kender reglerne for tavshedspligt. De frivillige bør i denne forbindelse have fået oplæring i, hvordan de kan sparre indbyrdes og samtidig opretholde brugernes anonymitet.

8. De frivillige er klar over, hvorvidt tilbuddet tilbyder fortrolig eller anonym rådgivning og forstår, hvad det betyder for henholdsvis brugere og de frivillige selv.

9. Der er indhentet børneattest på samtlige frivillige, hvis rådgivningen er målrettet børn under 15 år.

10. Der er sket en forventningsafstemning i forhold til den enkelte frivilliges engagement, for eksempel om antallet af rådgivningsvagter om måneden, deltagelse i introduktionsforløb og eventuel efteruddannelse samt andre motiverende faktorer for at sikre et stabilt engagement hos den frivillige.   

Dokumentation

RådgivningsDanmark arbejder for at sikre kvalitet i sociale rådgivningstilbud

RådgivningsDanmark er brancheforening for almennyttige organisationer, som tilbyder rådgivning til sårbare grupper. Brancheforeningen har som mål, at gratis rådgivning af høj kvalitet bliver mere tilgængelig for mennesker med behov for hjælp. RådgivningsDanmark har blandt andet en akkrediteringsordning, så organisationer kan få et kvalitetsstempel på deres rådgivningsarbejde, hvis de lever op til kvalitetskravene. RådgivningsDanmark har desuden lavet en samlet oversigt over medlemmernes rådgivningstilbud, som arbejder efter fælles kvalitetsstandarder. Oversigten kan findes på: radgivningsportalen.dk. Derudover tilbyder RådgivningsDanmark kurser, temadage og seminarer med fokus på kvaliteten i rådgivningstilbud.


Omtalte personer

Trine Krab Nyby

Direktør, RådgivningsDanmark, bestyrelsesmedlem, Civilsamfundets Brancheforening
cand.scient.soc (Københavns Uni. 2005)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion