Troels Lund udskyder omstridt analyse af kontanthjælpsloftet

Arbejdet med at belyse effekterne af kontanthjælpsreformen og 225-timersreglen trækker ud. Analysearbejdet har nemlig vist sig mere tidskrævende og teknisk vanskeligt end først antaget, lyder forklaringen fra Beskæftigelsesministeriet.

Derfor er analysen af, om kontanthjælpsreformen og 225-timersreglen får flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde, udsat til et endnu ikke fastsat tidspunkt, lyder det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i et svar til Folketingets beskæftigelsesudvalg.

"Så snart analysen er færdig, vil jeg orientere udvalget om resultaterne," lyder meldingen fra beskæftigelsesministeren.

Den udmelding falder ikke i god jord hos Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen.

Analysearbejdet skrider fremad, men har vist sig mere tidskrævende og teknisk vanskeligt end først antaget.  

Troels Lund Poulsen
Beskæftigelsesminister, Venstre

Han tolker udsættelsen som et bevis på, at ministeriet ikke kan dokumentere effekten af tiltagene.

"Det er meget mærkeligt, at analysen ikke er kommet, når man tænker på, hvor skråsikker ministeren har været utallige gange, når han har udtalt sig om den klare jobeffekt af lavere ydelser," lyder kritikken fra Finn Sørensen.

Metodiske udfordringer
Da regeringen præsenterede den første udgave af effektanalysen, viste den, at 600 fuldtidspersoner var kommet i job på baggrund af de to tiltag. Men Beskæftigelsesministeriets analyse kom efterfølgende i heftig modvind efter, at Cepos samt andre økonomer og forskere kritiserede ministeriets regnemodeller.

Blandt andet modtog ministeriet kritik for at have konkluderet på effekten af de to tiltag ved kun at have set på effekten for en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne. Og den effekt gangede man så med tre for at beregne den fulde effekt af de to tiltag for den resterende gruppe af kontanthjælpsmodtagerne.

Den regnemetode blev kritiseret af blandt andet forsker i Rockwool Fonden, Anders Bruun Jonassen.