Tvivl om fusion ulmer i KL's bestyrelse

Ikke alle i KL's bestyrelse føler sig overbevist om, at det er en god ide at fusionere med Danske Regioner.

Indtil videre har særligt Konservatives repræsentant i bestyrelsen, Michael Ziegler (K), været stærkt kritisk over for planen. Han overvejer nu meget kraftigt at stemme imod, allerede når de indledende undersøgelser skal godkendes af bestyrelsen den 18. december.

Men også Enhedslistens repræsentant, Jesper Kiel, er skeptisk over for sammenlægningen. Han kan højst svinge sig op til et 'måske', når han bliver direkte spurgt, om han vil stemme for.

Jesper Kiel er først og fremmest bekymret for, hvilke muligheder de små partier har for at blive en del af en ny samlet bestyrelse.

”Der bliver jo færre bestyrelsesmedlemmer samlet set. Og hvis man fordeler pladserne på samme måde som i dag og samtidig skal afspejle stemmeafgivningen til såvel et regionsvalg som et kommunalvalg, så bliver der også plads til meget færre partier,” siger Jesper Kiel.

Problematisk projekt
Han frygter derfor, at en ny bestyrelse bliver så politisk smal, at kun to eller tre partier vil blive repræsenteret. Jesper Kiel vil ikke som udgangspunkt vende tommelfingeren nedad. Han vil først afvente, til det står mere klart, hvad beslutningen indebærer.

Det er uklart, om det her er en livsforsikring for regionerne, eller om det er dødskysset til regionerne.

MIchael Ziegler (K)
Borgmester i Høje-Taastrup og formand for KL's løn- og personaleudvalg.

Betyder en fusion, at kommuner og regioner kommer til at stå stærkere over for staten og kan være med til at sikre en fortsat demokratisk kontrol med regionerne, så kan han godt bakke op om det. Alligevel fastholder han, at det ud fra et demokratisk synspunkt er et problematisk projektet.

”Hvis vi får en dårlig konstruktion, hvor det er mere besværligt at sammensætte en bestyrelse, der samtidig består af nogle meget uensartede medlemmer, så risikerer vi, at politikerne mister den sidste grad af indflydelsen i organisationen, og embedsværket helt overtager kontrollen,” siger Jesper Kiel.

Heller ikke SF's medlem i bestyrelsen, Mette Touborg, er afklaret med, om hun vil stemme for. Hun vil først høre mere om KL's overvejelser, og vil indtil da vente med at komme med alt for kategoriske udtalelser.

”Jeg er som udgangspunkt positiv over for at få mulighederne for en fusion undersøgt. Det er en masse ting og spørgsmål, der skal overvejes, inden man kan afvise det. Og jeg synes, at det er et fint tidspunkt nu at få afklaret, om det giver mening eller ej,” siger Mette Touborg.

Redningskrans eller dødskys?
For hendes konservative kollega i KL's bestyrelse, Michael Ziegler, bunder modstanden mod fusionsplanerne først og fremmest i, at han ønsker at få regionerne helt afskaffet.

I mere end 25 år har det været en fast del af Konservatives politik, at der ikke er brug for tre administrative led i Danmark. Kommuner og stat må være nok. Og Michael Ziegler frygter, at en fusion kan stikke en kæp i hjulet for den dagsorden.

”Det er uklart, om det her er en livsforsikring for regionerne, eller om det er dødskysset til regionerne. Og det synes jeg, at man mangler et klart mål for, når man går ind i det her,” siger Michael Ziegler.

Traditionelt har de fire største byer en repræsentant i bestyrelsen. Ofte flere, som det er tilfældet i dag, hvor tre bestyrelsesmedlemmer er fra København. 

Når de fem regioner også skal repræsenteres i et eller andet omfang, ser Michael Ziegler en risiko for, at bestyrelsen vil blive præget af en mentalitet om, at 'stort er godt'.

Derfor er han heller ikke overbevist om, at en fusion nødvendigvis vil komme det decentrale Danmark til gode.

”Så synes jeg, at KL får en slagside. Man risikerer i virkeligheden at opnå det modsatte af det, man ønsker. Nemlig at KL vil gå ind i flere centraliseringsprocesser, fordi man har et 'mindset', der er præget af store organisationer,” siger Michael Ziegler.

Læg regionerne i graven
Han understreger dog samtidig, at han ikke er mere dogmatisk på spørgsmålet om fusion, end at han fortsat er åben over for gode argumenter og synspunkter.

Ligesom Konservative ønsker Dansk Folkeparti også regionerne afskaffet. Men hvor den ambition får Konservative til at modsætte sig fusionen, så ser Dansk Folkeparti fusionen som et skridt i den rigtige retning.

”Det er jo klogt allerede nu at fusionere sekretariaterne og organisationerne, hvis horisonten er, at regionerne skal nedlægges. Så kan man på forhånd få klaret mange af de grænseflader, der er imellem, hvornår en opgave skal være et kommunalt ansvar, og hvornår skal den skal være et statsligt anliggende,” siger Carl Christian Ebbesen.

Han mener, at fusionen på den måde gør det lettere for et flertal i Folketinget at træffe beslutningen om at lukke regionerne.

”Så vil den proces gå meget hurtigere og meget nemmere. Og også meget mere smertefrit,” siger Carl Christian Ebbesen.

Brodermord i bagagen
Med spørgsmålet om regionernes fremtid trækker den forestående fusion tråde tilbage til tiden før strukturreformen.

Under forberedelserne til reformen gik KL så langt i forsøget på at overtage opgaver fra de gamle amter, at det efterfølgende er blevet betegnet som et 'brodermord'.

KL manglede stort set kun at ”levere argumentationen for, at udenrigspolitikken også skal kommunaliseres”, som det med en vis grad af ironi bemærkes af forskerne Peter Munk Christiansen og Michael Baggesen Klitgaard i deres bog 'Den utænkelige reform'.

Og KL var da heller ikke bleg for at komme med meget håndfaste anbefalinger til, hvordan fremtidens offentlige sektor skulle indrettes.

”KL anbefaler (…) et antal regioner på 4-6 med direkte valg, uden skatteudskrivning og med den specialiserede sygehusbehandling som hovedopgave,” skrev KL blandt andet i et brev til Indenrigs- og Sundhedsministeriet kort tid efter, at Strukturkommissionen havde præsenteret sin betænkning.

Spørger man i dag KL, om foreningen kan anbefale at bibeholde regionerne i deres nuværende udformning, så henviser formand Martin Damm (V) til den foreløbige aftale med Danske Regioner om fusionsprocessen.

Her er man enige om, at fusionen ikke i sig selv vil ændre på kommunerne og regionernes opgaver, og at det i øvrigt er Folketingets ansvar at tage stilling til indretningen af den offentlige sektor.