Unge: Lyt til os, for nutiden og fremtiden tilhører ungdommen

DEBAT: Enhver krise består også af muligheder. Verdensordenen er i forandring, og et generationsskifte er nødvendigt. Nu er tiden til at for alvor lade de unge komme til, skriver Valdemar Satoshi Røjle Christensen og Julie Arnfred Bojesen.

Af Valdemar Satoshi Røjle Christensen og Julie Arnfred Bojesen
Hhv. Bestyrelsesmedlem, Det Udenrigspolitiske Selskab Under 35 og sekretariatsleder, Det Udenrigspolitiske Selskab

De mange udsagn om, at vi med Den Kolde Krigs ophør så historiens afslutning – enten i den fejlciterede eller rigtige forståelse – har aldrig været sande.

Præmissen for dette var, at de samme mennesker, som havde ført Den Kolde Krig og de tidligere ideologiske kampe, altid skulle have magten. Men tidens gang kan man ikke ignorere. Mennesker forsvinder og nye overtager, som har en anden forståelse af tingenes sammenhæng.   

Et generationsskifte
Vi har organiseret vores verden, vores samarbejder og vores relationer i strukturer, der nu udfordres af nye teknologier og problemstillinger.

Med globaliseringen og ikke mindst den digitale revolution er det svært at operere ud fra de traditionelle westfalske rammer, eftersom disse ikke reelt afgrænser hverken globale udfordringer eller aktørers adfærd og indflydelse.

Klimakrisen og internettet er de tydeligste eksempler på, at den gamle måde at tænke i afgrænsede stater på ikke længere er fyldestgørende.

Det er overvejende de ældre over 65 år, der er imod abort. Det var de ældre, der afgjorde Brexit-afstemningen. Det er de ældre, som udviser størst skepsis overfor klimakrisen og dermed står på bremsen i forhold til at tage de svære og drastiske beslutninger, som er nødvendige. Og i Europa er det de ældre, som har flest stemmer til valg, eftersom demografien i Europa er ved at gøre unge til en minoritet.

The millenials med ’generation Z’ i hælene, som er vokset op med alverdens muligheder foran sig, som er digitalt indfødte, og som med lethed gebærder sig internationalt og føler sig som verdensborgere, er blevet voksne.  

Disse unge voksne er globaliserede. I Europa kan man tale om ”Erasmus-generationen” – alle dem, som har været på udveksling i udlandet, har været på backpacker-ture og har venner og kærester på tværs af landegrænser.

Noget at kæmpe for
I tider præget af dystre toner om politiske strukturer i kollaps, oprustning, mørke udsigter om fremtiden og demokratiets eftergiven til autoritære ledere, må vi ikke miste modet over negative overskrifter. Der er modstand, og den kommer primært fra de unge.

Klimakrisen som den overordnede trussel har sat gang i en massiv global bevægelse af mennesker, som endnu ikke er myndige – fra unge, som risikerer livet for klimakampen i Latinamerika til massive elevstrejker i lande som Sverige og New Zealand.

I Danmark er Den Grønne Studenterbevægelse et eksempel på en massiv græsrodsbevægelse, der er opstået i løbet af få måneder, og som allerede er i gang med at omstrukturere uddannelsesinstitutioner og deltage i forhandlinger i Bruxelles. De er bange for deres fremtid. Derfor reagerer de.

I Rusland er de første fra ”generation Putin”, som aldrig har levet under andre regimer end det nuværende, begyndt at protestere. I Polen, Ungarn, Ukraine og Armenien har vi det seneste år set protester og demonstrationer mod autoritære regimer – i høj grad fra de unge. I Hongkong går hundredtusinder af studerende på gaden mod et udemokratisk regime for at kæmpe for deres fremtid og muligheder.

Greta Thunberg er blevet et ikon for hele den globale klimabevægelse, endda før hun er myndig. De unge er på gaderne for at presse politikere verden over. Og det har en effekt, man ikke kan overse.

Demonstranterne i Hongkong har nyligt erklæret sympati med de catalanske uafhængighedsforkæmpere, som ikke kun udfordrer idéen om den spanske stat og nation, men også hele EU’s suverænitetsprincip.

Ved hver skillevej skal der tages valg. Lige nu oplever vi et verdenssamfund i forandring. Nye magtbalancer skal findes, og fremtiden skal formes af de valg, vi tager i dag. Vi må støtte op om dem, som er kritiske, stiller spørgsmål, viser engagement, og som tager ejerskab over deres egen fremtid.

De unge viser igen og igen, at de er modne til at tage ansvar – ofte i højere grad end verdenslederne, som givetvis har et noget kortere fremtidsperspektiv.

Morgendagens udfordringer
Francis Fukuyamas kendte konklusion henviste til Den Kolde Krigs ideologiske modpoler. Nye ideologier er vokset frem siden, men de har andre snitflader: grønnere politik, kampen mod sexisme, digitale initiativer for fred og inklusion og kravet om at leve i et demokratisk samfund.

Lyt til de unge. Inddrag dem – og gør det i dag. De ved, hvad der kræves, fordi de kigger fremover på et langt liv med konsekvenserne af gårsdagens beslutninger.

Morgendagens løsninger på nutidens globale udfordringer skal løses i samarbejde med de unge. Det er deres fremtid. Det Udenrigspolitiske Selskab-U35 uddeler i dag Lippmann-prisen sammen ned Lippmannfonden som hyldest til ungdommen og anerkendelse til en yngre person, der har udvist et særligt mod på det internationale eller det humanitære område.

Forrige artikel  Rektorer: Vi er ved at sætte en uddannelsessucces over styr Rektorer: Vi er ved at sætte en uddannelsessucces over styr Næste artikel Astrid Krag til forsker: Ingen snuptags­løsning kan løfte handicapområdet Astrid Krag til forsker: Ingen snuptags­løsning kan løfte handicapområdet
Hummelgaard erkender: Vi kommer ikke til at hæve dagpengesatsen

Hummelgaard erkender: Vi kommer ikke til at hæve dagpengesatsen

FLEXICURITY: Regeringen anerkender problem med udhuling af dagpenge, men mangler politisk opbakning til at hæve ydelsen. Beskæftigelsesministeren kalder boom i lønforsikringer en "pragmatisk og forståelig" måde at håndtere udfordringen på.