Uffe Elbæk om at gå fra Alternativet til Frie Grønne og tilbage: ”Jeg fortryder ikke noget som helst. No regrets"

Uffe Elbæk har lært meget af sine partiskift frem og tilbage fra Alternativet til Frie Grønne. Og selvom han godt ved, ikke alle har været tilfredse med hans valg, fortryder han intet. Der er en højere mening med det hele, mener han.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Sofie Ewertsen Nissen

Hvis Uffe Elbæk ikke havde hoppet fra Alternativet til Frie Grønne og tilbage igen, så ville Franciska ikke have været partileder i dag. Forløbet fortryder han ikke, og situationen i dag er han meget tilfreds med.

Det siger han i et interview med Altinget:

”Jeg fortryder ikke noget som helst. ‘No regrets’, for at citere Frank Sinatra.”

”Jeg kommer hele tiden kommer tilbage til, at der er en højere mening med det hele. Hvis vi (red. Frie Grønne) ikke havde gjort det, vi gjorde, så ville Fransisca ikke have været partileder i dag. Og det er jeg rigtig, rigtig glad for, at hun er.”

Forløbet efter Elbæks afgang som formand i Alternativet blev meget mere tumultarisk end nogen kunne have ønsket sig:

“På det principielle niveau handler det bare om et enormt tillidsbrud mellem nogle helt centrale personer. Og det tillidsbrud var der ingen af os, der evnede at bygge bro over.”

Hvis du ringer til nogen fra Frie Grønne ville de fleste nok sige, at de på ingen måde syntes, at det var fedt, at jeg gik tilbage i sådan en tid. På ingen måde.

Uffe Elbæk
Stifter, Alternativet

Det er i det lys, at fire ud af fem Folketingsmedlemmer fra Alternativet forlader partiet, og at Uffe Elbæk, Sikandar Siddique, Susanne Zimmer og Niko Grünfeld senere stifter Frie Grønne.

”På det tidspunkt kiggede vi jo ind i et scenario, hvor Alternativet var på vej et sted hen, som vi andre havde svært ved at se os selv i,” siger han og tilføjer:

”I bagklogskabens kølige lys, skulle vi måske have haft mere ro på for at se, hvordan tingene ville forløbe.”

Fra Frie Grønne og tilbage til Alternativet

Det var op imod folketingsvalget i 2022, at Uffe Elbæk gradvist begyndte at gøre sig klar til igen at at sige farvel til – denne gang til Frie Grønne.

Han ville gerne have, at partiet skulle smelte sammen med Alternativet for at undgå stemmespild.

”Det er en løbende diskussion det sidste år mellem Frie Grønnes ledelse og mig. Men til sidst sætter jeg en deadline og siger, at nu bliver I nødt til at give mig et klart svar: ’Er der overhovedet chance for, at I vil med over til Alternativet?’”

Det ville partiets politiske leder Sikandar Siddique ikke.

”Jeg følte ikke, at der blev lyttet til de råd og anbefalinger, jeg kom med. Og det er selvfølgelig fair nok,” siger han og tilføjer:

”Der var en masse følelser i spil på det her tidspunkt. Jeg troede på det politiske projekt, vi oprindeligt havde formuleret sammen, og som jeg arbejdede ud fra. Men så sker der det, at Frie Grønne vælger en valgstrategi, hvor man fokuserer 95 procent på den antiracistiske dagsorden.”

Ifølge Uffe Elbæk var det derfor tydeligt for alle, at der var noget i den ligning, der ikke gik op.

”Jeg var ikke enig i den analyse som Frie Grønnes ledelse lå til grund for at den antiracistiske dagsorden var partiets vigtigste dagsorden. Ikke fordi den ikke er vigtig. Men fordi den grønne dagsorden for mig - som alle ved - er den afgørende udfordring vi skal have løst.”

Partiskilsmisserne

Var det nemt for dig bare at tage afsked med Frie Grønne?

”Nej, nej, nej, nej, nej, nej, selvfølgelig ikke. Det kan sammenlignes med en skilsmisse. Men omvendt, så i denne her situation, var jeg ikke i tvivl om, at det var det rigtige at gøre,” siger han om skiftet tilbage til Alternativet. Han slår det fast igen:

”Altså som overhovedet ikke i tvivl.”

Ifølge Uffe Elbæk var det ikke en populær beslutning i Frie Grønne, da han valgte at gå tilbage til Alternativet kort forinden valget.

”Hvis du ringer til nogen fra Frie Grønne ville de fleste nok sige, at de på ingen måde syntes, at det var fedt, at jeg gik tilbage i sådan en tid. På ingen måde.”

Ifølge Uffe Elbæk håbede partiet, at han ville gøre, som han gjorde. Eller han i det mindste ville vente til folketingsvalget var overstået.

Men Franciska Rosenkildes indtræden som formand får ham til at rykke hurtigere:

”Efter Franciska Rosenkilde træder til, begynder der at ske en reorganisering af Alternativet. Og derfor forsvinder årsagen til bruddet og forudsætningen for at vi oprettede Frie Grønne. Jeg er helt overbevist om, at Franciska Rosenkilde er den rigtige formand for Alternativet. Hun kommer til at spille en vigtig politisk rolle fremadrettet.”

Håber for Alternativet

Uffe Elbæk vil gerne gøre det klart, at han ikke fortryder noget.

”Men hvis jeg skal tage noget læring med mig, er det, at hvis jeg kigger ud ad et bestemt vindue og forstår verden på en bestemt måde, så er det ved Gud ikke sikkert, at dem, der står ved siden af dig, ser det samme.”

Uffe Elbæks læren af forløbet som partileder for Alternativet er, at han ved stiftelsen af partiet kunne havde organiseret anderledes.

Han ville gerne have lavet et internt akademi eller uddannelseskursus, hvor man kunne udvikle nye partimedlemmer, tillidsfolk og kandidaterne til byråds-, regions- og folketingsvalg. Det kunne have sikret en fælles forståelse for partiets politik og hvorfor det var organiseret og ledet som det er.

”Hvis jeg skal håbe noget på Alternativet vegne, er det, at de tager det her talentarbejde og medlemsudvikling meget alvorligt.”

Uffe Elbæk fortæller, at Christiansborg er et helt særligt ledelsesrum at skulle navigere i. Det ved alle partiledere på Christiansborg, mener han.

Politiske organisationer består af mennesker, og ifølge Uffe Elbæk agerer de ikke nødvendigvis, som man har forudset. Og det skal de ikke, siger han.

”Men det er vigtigt, at man lærer af konflikterne og man gør det anderledes næste gang, man står i en tilsvarende situation. Det kunne vi i Alternativet nok have haft brug for.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Uffe Elbæk

Forfatter, fhv. MF (ALT), fhv. kulturminister (R)
socialpædagog (Peter Sabroe Seminariet 1982), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1987)

0:000:00