Ugens målinger: Radikal tilbagegang og mere tillid til embedsmænd

MÅLINGER: Altinget bringer de målinger, der har været bragt i den forgangne uge. Denne gang skal det handle om en markant meningsmåling, grøn politik og tillid til embedsmænd.

Sofie Carsten Nielsen har haft en hård start som politisk leder for Det Radikale Venstre. 
Sofie Carsten Nielsen har haft en hård start som politisk leder for Det Radikale Venstre. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

Godmorgen og velkommen til gennemgangen af forrige uges vigtigste politiske målinger.

Vi starter med en meningsmåling, der bugner af opsigtsvækkende historier.

Radikal tilbagegang  
Urolighederne i kølvandet på Morten Østergaards dramatisk exit som politisk leder for Radikale har haft konsekvenser for partiets popularitet i befolkning.

Det viser en ny og opsigtsvækkende meningsmåling, som Megafon har lavet for Politiken og TV2.

I målingen, der er udarbejdet mellem 19. og 22. oktober, står Radikale til 3,9 procent af stemmerne. Ved folketingsvalget i 2019 fik partiet 8,6 procent af stemmerne.

De 1015 respondenter er også blevet spurgt om årsagen til et eventuelt partiskifte.

Blandt de mange frafaldne radikale vælgere lyder begrundelsen ifølge TV2 entydigt, at deres skifte skyldes de seneste ugers udvikling, hvor debatten om seksuelle krænkelser har ført til Morten Østergaards farvel.

Men det er ikke kun Radikale, der skal bekymre sig om den nye måling, der viser en række markante bølgeskvulp i det danske vælgerhav.

Socialdemokratiet, der ellers har mønstret rekordstor opbakning under coronakrisen, ser ud til at have tabt en smule af pusten fra foråret og sommeren.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00