"Hierarkisk" og "uklare arbejdsgange": Medarbejdere kritiserer arbejdsmiljøet på Statens Museum for Kunst
En tredjedel af Statens Museum for Kunsts medarbejdere udtrykker utilfredshed med direktionens ledelse og savner fokus på arbejdsmiljø. Det viser museets seneste trivselsundersøgelse. Direktør vil reagere “prompte” med ny handlingsplan.
Marie Møller Munksgaard
JournalistFor få hænder, dårlig kommunikation fra ledelsen og en hierarkisk struktur.
Det er nogle af de kritikpunkter, som medarbejdere fra Statens Museum for Kunst retter mod arbejdsmiljøet. Det fremgår af en række beskrivelser fra medarbejdere i museets seneste trivselsundersøgelse fra 2021, som Altinget har fået adgang til.
Her har 40 procent af respondenterne svaret, at de i mindre grad eller slet ikke er tilfredse med direktionens fokus på arbejdsmiljøet.
Det giver ifølge direktør Mikkel Bogh anledning til at “reagere prompte og omhyggeligt”.
”Vi skal lære sammen at skabe et bedre arbejdsmiljø, og initiativet skal naturligvis sættes af direktionen, men det kræver en kollektiv indsats,” siger Mikkel Bogh.
Arbejdspladsvurdering for Statens Museum for Kunst
- APV står for arbejdspladsvurdering, og alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en en skriftlig APV, som skal revideres mindst hvert tredje år.
- 67 procent af medarbejderne på Statens Museum for Kunst har besvaret den seneste APV fra 2021.
- Statens Museum for Kunst har senest lavet arbejdspladsvurderinger i 2012, 2017 og 2021.
Samtidig har 27 procent af respondenterne svaret, at de i mindre grad er tilfredse med direktionens ledelse, mens fem procent slet ikke er tilfredse med ledelsen på museet.
I APV’en har der været mulighed for at give uddybende kommentarer, og selvom mange fremhæver, at de har gode kollegaer på arbejdspladsen, beskriver flere arbejdspladsen som “hierarkisk” med haltende samarbejder på tværs af afdelinger og “uklare arbejdsgange”.
40 procent af medarbejderne udtrykker utilfredshed med direktionens fokus på arbejdsmiljø. Mener du, at I har et godt nok fokus på arbejdsmiljø?
”Når der kommer sådan et svar, så er mit svar selvfølgelig nej. Det er kun godt nok, når alle har en oplevelse af, at arbejdsmiljøet er godt. Hvis ikke det her ligefrem er et wake-up call, så er det da i hvert fald en reminder om, at vi aldrig må lade trivslen og det gode arbejdsmiljø glide i baggrunden.”
På baggrund af den seneste trivselsundersøgelse har hver afdeling samt ledelsen på museet lavet forbedringsforslag, som skal munde ud i en fremadrettet handlingsplan. Samtidig holder direktøren nu faste møder med de chefer, der ikke er en del af ledelsen, og man har gjort det til et fast punkt på organisationens husmøder at lave en opfølgning på APV’en.
Langvarige udfordringer
Det er ikke første gang, at museets arbejdsmiljø står for skud. Tilbage i 2001 kom det frem, at en række museumsinspektører sendte et klagebrev til den daværende direktør, hvor de beskrev arbejdsmiljøet som “autoritært” og “hierarkisk”.
Og i 2009 skrev sikkerhedsvagterne på museet et åbent brev, hvor de beskrev, hvordan der i årevis havde været problemer med dårligt psykisk arbejdsmiljø, dårlig ledelse og højt sygefravær.
Hvis ikke det her ligefrem er et wake-up call, så er det da i hvert fald en reminder om, at vi aldrig må lade trivslen og det gode arbejdsmiljø glide i baggrunden.
Mikkel Bogh
Direktør, Statens Museum for Kunst
Sammenligner man APV’en fra 2021 med den forrige fra 2017, var der også for fire år siden et ønske om større fokus på arbejdsmiljøet og en klarere ansvarsfordeling i organisationen. Her lavede man en handlingsplan for at tage hånd om problematikkerne.
Hvordan kan det være, at man fire år efter ikke er kommet udfordringerne til livs endnu?
”Man kan spørge sig selv, om de udfordringer kan kommes hundrede procent til livs. Det har ikke noget at gøre med, at vi ingenting har gjort. Men det, vi har gjort, er så ikke godt nok,” siger Mikkel Bogh.
Direktøren på Statens Museum for Kunst fremhæver, at de er en stor organisation, der skal samarbejde på tværs af mange afdelinger, og det kan udfordre kommunikationen og arbejdsgangene på arbejdspladsen.
Samtidig mener Mikkel Bogh også, at det kan tage mere end fire år at rykke ved kulturen på arbejdspladsen.
”Det er klart, at direktionen har det øverste ansvar. Men der er nogle overleverede hierarkier og forståelser af, hvem der gør hvad, som vi stadigvæk arbejder på at rykke ved. Der er det et langt og sejt træk for et museum, der har mange nedarvede arbejdsformer,” siger Mikkel Bogh.
Corona og færre hænder belaster arbejdsmiljøet
Ifølge direktionen på Statens Museum for Kunst kan utilfredsheden omkring arbejdsmiljøet have rod i en række forskellige ting. Men en af de mest centrale årsager, som Mikkel Bogh fremhæver, er coronakrisen.
”Coronasituationen har gjort det meget svært at etablere et nært forhold til sine medarbejdere - især som direktion.”
Han fortæller, at de fleste medarbejdere er tilfredse med deres nærmeste leder, mens direktionen “bliver meget fjern, når man er hjemsendt”.
"Der er nogle overleverede hierarkier og forståelser af, hvem der gør hvad, som vi stadigvæk arbejder på at rykke ved."
Mikkel Bogh
Direktør, Statens Museum for Kunst
Det har man prøvet at modvirke ved blandt andet at sende ugentlige nyhedsbreve ud og lave forskellige aktiviteter online. Med den nyeste APV i baghovedet anerkender Mikkel Bogh dog, at der skal flere initiativer til at styrke forbindelsen mellem ledelsen og medarbejderne.
Samtidig fremhæver museets tillidsrepræsentant, Thor Nørmark-Larsen, at der er "et stort arbejdspres", som hænger sammen med, at ressourcerne på Statens Museum for Kunst er blevet færre.
"Jeg ser APV’en som et udtryk for, at der er mange medarbejdere, der løber for hurtigt, og som har gjort det for længe," siger han.
Den oplevelse kan Mikkel Bogh godt genkende. Han forklarer, at man ad flere omgange har haft personalereduktioner, uden at man har ændret betydeligt i arbejdsbyrden for organisationen.
”Vi er færre mennesker til at udføre næsten de samme opgaver, og det har selvfølgelig givet et pres på nogle dele af organisationen. Det pres afspejler sig blandt andet i, at det bliver sværere at anerkende hinandens fagligheder.”