Ungdomspolitiker: Voldsom kritik af Nye Borgerlige er så tynd, at den er morsom

Bringer sig i opposition til borgerlige værdier
Hvis vi ser bort fra det ekstreme perspektiv i denne position, må det stå klart, at Liberal Alliances Ungdom herved placerer sig selv i opposition til alt, hvad det kendetegner borgerlige værdier.

Frihedsrettigheder vokser ikke frem ved vores blotte eksistens. De garanteres af et fællesskab, der kun eksisterer som produkt af traditioner, sædvaner og generationel overlevering.

Borgerlige dyder såsom flid, naboskab, mådehold og selvdisciplin er frugter på et træ, der kun kan vokse i en have gødet af folkelig kulturel sammenhæng.

"Frihed er det gyldne skjold, mod avind, list og overvold, hvor retsind fører sværdet. Bag den kan fredens ranker gro, men hvor den ej kan fæste bo, må freden fly forfærdet. Frihed er en stad så skøn, hvor enigheden bor i løn, og nabo smukt sig føjer, hvor så man skatter egen arv, at alle ser på næstens tarv, og ingen retten bøjer."

Sådan skriver Thomas af Strängnäs i 1439. Digtet er en visdomsbrønd af borgerlige erfaringserkendelser – og formidler på yndig vis, at friheden ikke er hverken forudsætningsløs eller kan formuleres som et universelt princip, sådan som Bøgevald giver sig i kast med.

Friheden konstituerer ikke sig selv og må således ikke gøres blind for sit eget fundament, herunder folkelig sammenhængskraft og historisk forankring. Uden et fundament af folkebevidsthed, en fælles folkelig fortælling, identitetsskabende myter og fælles kulturelle institutioner, forvitrer forudsætningerne for borgerligheden – og dermed også demokratiet.

Mangler basal indsigt i borgerlighed
Det er interessant at observere Bøgevald fremture med anklager om manglende forståelse for begrebet borgerlighed, når hendes indlæg samtidig afspejler en så eklatant mangel på indsigt – ikke bare i hendes forståelse for og viden om Nye Borgerliges politik, men også for den idéhistoriske position, som hun selv hævder af repræsentere.

Det er med andre ord svært at fremhæve en liberal tænker, der ikke som Nye Borgerlige betragter borgerligheden som noget, der er knyttet op på det nationale fællesskab, nationale værdier og en national kultur.

Idéen om fri bevægelighed på tværs af grænser som en almenmenneskelig rettighed er vist et påfund, der kun eksisterer i fantasien hos visse af det ungliberale segments proselytter.

Følgevirkningerne af en sådan politik vil være en yderligere svækkelse af en lang række uformelle frihedsrettigheder, herunder kvinders og seksuelle minoriteters tryghed i det offentlige rum, stadig videre afvikling af vores ytringsfrihed, voksende kriminalitet og politisk radikalisering på sådan en skala, at staten vil være tvunget til at gribe ind med endnu hårdere magtmidler.

Tryghed kræver grænser. Åbner man de ydre, lukkes de indre.

Forsvarer det modsatte af deres holdning
Det paradoksale er imidlertid, at Bøgevald som repræsentant for en liberal ungdom, der ønsker staten afviklet, i virkeligheden ender med at forsvare det modsatte.

For når den folkelige kultur udvandes, kulturinstitutioner svækkes, og den historiske arv nedbrydes, atomiseres individet, og der skabes et moralsk tomrum, der kun kan udfyldes af en stadig mere magtfuld stat.

Uden kulturel samhørighed og historisk tilhørsforhold svækkes tilliden og dermed den enkeltes lyst til at garantere sin næstes frihedsrettigheder – i forventningen om at få samme garanti retur.

At vi som mennesker kan regne med hinanden, er en helt central forudsætning for frie og selvberoende civilsamfund.

Når staten tværtimod opretholder kulturel kontinuitet, indre orden og værner mod ydre trusler, erstatter almindelig sædvaneret også langsomt behovet for konkret lovgivning.

Således kan mennesker som følge af fælles historiske, nationale og åndelige referencepunkter leve i gensidig respekt og anerkendelse uden nødvendigheden af en indgribende statsmagt.

Liberal order kræver kulturelle forudsætninger
Fælles forestillinger, værdier og anskuelser skaber en form for intern solidaritet og tilværelsesforståelse. Her lever vi sammen og træffer fælles beslutninger, fordi vi netop har en følelse af at høre sammen, at have et skæbnefællesskab og en fælles historie.

Den tyske retsfilosof Ernst-Wolfgang Böckenförde formulerede det sådan:

"Den frie, sekulære stat lever af forudsætninger, den ikke selv kan garantere."

Med andre ord kræver den liberale orden særlige kulturelle forudsætninger. Et delt etos, der opretholder forpligtelse til det fælles gode. 

Denne erkendelse skulle Bøgevald måske besinde sig på, næste gang hun vil anklage andre partier for ikke at være borgerlige.