V om medieforlig: Ikke et spørgsmål om for eller imod DR

Af Britt Bager (V)
Kultur- og medieordfører 

Debatten om mediestøtten bliver meget ofte en diskussion om for eller imod DR.

En diskussion om, hvorvidt man er for DR i det format og den størrelse, vi ser i dag, eller om man er imod og dermed vil skære i støtten til DR. Diskussionen om fremtidens DR er dog alt for vigtig til, at den skal negligeres til et for eller imod. Den bør i stedet starte et helt andet sted. Nemlig med spørgsmålet: Hvad er det for et DR, vi ønsker os nu, om fem og om ti år?

Fokus på indholdet
Med det udgangspunkt bør diskussionen starte med en indholdsdiskussion og med spørgsmål som: Hvad er det, vi forventer os af hele Danmarks Radio? Hvad er DR’s kerneforretning og –opgaver? Og hvordan lever DR op til sin public service-forpligtelse?

Hvad angår public service-forpligtelsen, er det værd at minde om, hvad der rent faktisk står i DR’s public service-kontrakt. Her er DR blandt andet forpligtet til at samle og spejle Danmark, til at stimulere dansk sprog og kultur samt til at sikre befolkningen adgang til væsentlig og uafhængig samfundsinformation. I min optik er de tre punkter fornuftige pejlemærker i en diskussion af fremtidens indhold.

I sin reneste form skal DR levere det indhold, som de kommercielle medier ikke kan levere. Og i en medieverden, hvor det private medieudbud eksploderer, skal DR differentiere sig og udbyde det, som det øvrige marked ikke kan eller vil levere. Som statslig kulturinstitution har DR en helt særlig forpligtelse til at fungere ”i offentlighedens tjeneste” og til at agere som kulturelt samlingspunkt.

Først efter en grundig indholdsdiskussion giver det mening at tage hul på diskussionen om DR’s størrelse.

Britt Bager (V)
Kultur- og medieordfører

DR's størrelse til diskussion
Først efter en grundig indholdsdiskussion giver det mening at tage hul på diskussionen om DR’s størrelse. For når vi er kommet frem til, præcis hvilken ramme DR skal udfylde, vil det også være mere tydeligt, hvad der falder uden for rammen – og dermed ikke bør være en del af fremtidens DR. Så er det ikke urimeligt at tale om at skære i DR’s budget. Heller ikke selv om vi samtidig efterspørger flere nyheder, flere dybdegående dokumentarer og mere originalt, dansksproget indhold. Og netop dansksproget indhold må være et afgørende punkt i indholdsdiskussionen.

Der er ingen tvivl om, at DR befinder sig i en ekstremt privilegeret position. Licenspengene tikker ind år efter år, og DR fylder mere og mere på tværs af flere og flere platforme. Med licenspengene i ryggen bliver DR dominerende på flere platforme på bekostning af de private medier, som må konkurrere på frie markedsvilkår. Det er hverken uproblematisk eller rimeligt! Vi har brug for et mangfoldigt mediebillede, men med den nuværende opsætning risikerer vi at opnå det modsatte.

Frem mod næste medieforlig
Vi lever i en tid, hvor medierne ændrer og redefinerer sig selv så hurtigt, at det politiske apparat har svært ved at følge med. Jeg ser frem til, at public service-udvalget kommer med sine anbefalinger til, hvordan man skal forstå public, og i forlængelse heraf mener jeg bestemt, at en modernisering af DR bør komme på tale.

Når vi indleder forhandlingerne om næste medieforlig, er det vigtigt at huske, at det ikke er et spørgsmål om for eller imod DR. Udgangspunktet for denne diskussion må selvsagt være, hvad det er for et DR, vi ønsker i fremtiden, men det må også være med blik for, hvilken indvirkning det har på det danske mediebillede med den urimelige konkurrence, der hersker i øjeblikket.