Vandværker og regioner: Vores drikkevand fortjener en sammenhængende plan for hele landet

Det øger risikoen for fejlinvesteringer, når vi ikke har en plan for den fremtidige forsyning, og når vi samtidig investerer så store beløb i både vandforsyning og ressourcebeskyttelse.

Vi risikerer at komme på bagkant med udviklingen. Derfor har vi brug for en overordnet ressourceplan.

Oversete oplande

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har netop udgivet en delanalyse for Miljøministeriet med en ressourceopgørelse, som vi håber er første skridt hen mod en egentlig vandressourceplan.

I dag er beskyttelsen af grundvandet splittet op mellem stat, region og kommune. Det fungerer ikke i praksis.

Susan Münster og Bente Villumsen
Hhv. direktør, Danske Vandværker og leder af Videncenter for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner

Derudover har vi brug for en sammenhængende beskyttelse i form af risikostyringsplaner for specifikke oplande, hvor der dannes grundvand til drikkevand.

Miljøministeren har nu lanceret den længe ventede akutplan for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Selv om det er en god start, er det langt fra nok. De boringsnære beskyttelsesområder tager ikke hånd om det samlede kredsløb, fra vandet falder som nedbør, til det måske først 50 år senere når en drikkevandsboring.

Derfor er vi nødt til at se på indsatsen i de områder, hvor grundvandet dannes – de grundvandsdannende oplande.

Beskyttelsen af grundvandet fungerer ikke

Inden for de grundvandsdannende oplande skal indsatsen hænge sammen. I dag er beskyttelsen af grundvandet splittet op mellem stat, region og kommune: Kortlægning og overvågning ligger hos staten, den afhjælpende indsats over for jordforurening ligger hos regionen, mens den forebyggende indsats mod ny forurening ligger hos kommunen.

Det fungerer ikke i praksis, fordi der ofte er tale om en blanding af punkt- og fladekilder – eller at vi ikke umiddelbart kan se forskel på, om en forurening stammer fra den ene eller anden type. Det betyder både noget for, hvad man kan gøre ved det, og hvem der skal gøre det.

Det gælder ikke blot pesticider, men også PFAS og andre forurenende stoffer, der med diffus spredning potentielt truer grundvandet på tusindvis af grunde.

Behov for sammenhængende indsats

Der er brug for, at de forebyggende og de afhjælpende indsatser tænkes sammen. Ellers er indsatsen spildt. Alene regionerne bruger mere end 200 millioner kroner årligt på at beskytte grundvandet mod forurening. Det er omsonst at udlægge grundvandparker, som sikrer grundvandet mod fremtidig forurening, hvis der ikke samtidig sættes ind over for de eksisterende efterladte forureninger, som allerede er sivet ned til grundvandet.

Der er brug for, at de forebyggende og de afhjælpende indsatser tænkes sammen. Ellers er indsatsen spildt. 

Susan Münster og Bente Villumsen
Hhv. direktør, Danske Vandværker og leder af Videncenter for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner

Vi har brug for, at myndighederne i samarbejde laver og gennemfører en risikostyringsplan for de samlede grundvandsdannende oplande. En plan, der både omfatter forebyggende og afhjælpende indsatser.

Det er netop den form for sammenhængende indsats, EU’s kommende Drikkevandsdirektiv beskriver. Direktivet skal nu omformes til dansk lovgivning, og det giver os muligheden for at gentænke drikkevandsbeskyttelsen i en ny systematik.

Det er en stor opgave at beskytte drikkevandet.  Men det er både nødvendigt og muligt: Vi har fantastiske data efter en generations grundvandskortlægning, men de skal ligge frit og nemt tilgængeligt. Samtidig har vi mere end 8.000 drikkevandsboringer med over 2.000 oplande i Danmark.

Planen skal derfor være for hele landet, mens selve beskyttelsesindsatsen bør udmøntes decentralt i samarbejde mellem regioner, kommuner og forsyninger. Det må ske med en koordination af forebyggende og afhjælpende tiltag ud fra vandets geografi.