Vildrede om regeringens uddannelsesmålsætning

AMBITIONER: Videnskabsministeren vil gøre 25 procent af en årgang til akademikere. Men undervisningsministeren er ikke taget i ed, og det står hen i det uvisse, hvad det betyder for regeringens 50 procents-målsætning.
Foto: Colourbox.com
Jørgen Skadhede
Det var tilsyneladende en frejdig solo-udmelding uden rygdækning hos resten af regeringen, da videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) for nyligt lancerede en målsætning om, at 25 procent af en årgang skal være akademikere.

For hun har hverken drøftet sin målsætning med undervisningsministeren eller andre i regeringen, og det er helt uafklaret, hvad hendes udmelding betyder for regeringens erklærede målsætning om, at 50 procent af en årgang skal have en videregående uddannelse.

Den målsætning er meget tæt på at være opfyldt allerede nu, hvor kun 20 procent tager en lang videregående uddannelse og dermed bliver akademikere.

Hvis videnskabsministerens ambition skal opnås, kan det gøres på to måder. Enten ved at flere skal tage en videregående uddannelse, eller ved at der bliver færre med en kort eller mellemlang videregående uddannelse som eksempelvis pædagog, skolelærer eller sygeplejerske.

Regeringen har ikke taget stilling
Men videnskabsministeren har ikke overvejet, hvad hendes udmelding betyder for regeringens nuværende 50 procents-målsætning.

Regeringen har ikke taget stilling til, hvad det betyder for 50 procents-målsætningen. Men jeg har forholdt mig til, at vi får brug for flere akademikere i fremtiden.

Charlotte Sahl-Madsen (K)
Videnskabsminister

"Regeringen har ikke taget stilling til, hvad det betyder for 50 procents-målsætningen. Men jeg har forholdt mig til, at vi får brug for flere akademikere i fremtiden, og derfor har jeg fastsat en ambition på universitetsområdet," siger Charlotte Sahl-Madsen.

Har du ikke drøftet det her med undervisningsministeren?

"Nej, den drøftelse har vi ikke haft i regeringen endnu," siger Charlotte Sahl-Madsen.

Hun oplyser, at der skal uddannes 3.000 flere akademikere om året for at nå hendes målsætning. Hvis regeringen vinder det kommende valg, kommer det formentlig til at indgå som et mål i universiteternes nye udviklingskontrakter, der træder i kraft i 2012.

Undren hos professionshøjskoler
Hos professionshøjskolerne, der huser de mellemlange uddannelser, har videnskabsministerens udmelding skabt undren, fordi den ikke er koordineret med regeringens 50 procents-målsætning.

"Lad os hellere få et mål for, hvor mange af en årgang som skal have en videregående uddannelse, uanset om det er hos professionshøjskolerne, erhvervsakademierne eller universiteterne," skriver Erik Knudsen, formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium i et brev til Folketingets videnskabsudvalg og uddannelsesudvalg.

DI: 50 pct. målsætning bør hæves
Både erhvervslivet og universiteterne selv er begejstrede for videnskabsministerens ambitiøse udmelding. Erhvervslivets organisation DI påpeger, at der bliver mangel på højtuddannede om få år. Men DI mener, at regeringen bør hæve 50 procents-målsætningen, hvis videnskabsministerens udmelding står til troende.

"Der bliver formentlig ikke behov for færre med kort og mellemlange uddannelser, så regeringen må spørge sig selv, om ikke det betyder, at 50 procents-målsætningen skal hæves til en 55 procents-målsætning," siger Charlotte Rønhof, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i DI.

Videnskabsministerens målsætning om, at hver fjerde skal være akademiker, bliver også mødt med begejstring hos universiteternes rektorformand, der som udgangspunkt ikke mener, at vi kan få for meget uddannelse.

Universiteter: Behov for niveaudeling
Han mener godt, at der kan optages endnu flere, end man gør nu, men så er det samtidigt nødvendigt med en form for niveaudeling.

"Jeg tror godt, at man kan presse citronen en del mere. Men vi må se i øjnene, at vi skal give uddannelse i flere tempi og på flere niveauer, så en femårig universitetsuddannelse ikke skal være den samme for alle," siger Jens Oddershede, formand for Danske Universiteters Rektorkollegium.

"Vi gør det jo i forvejen i Danmark. Gymnasierne har gjort det i årevis. Der kan man vælge at have flere højniveau-fag og få bonus for det. Der er det velaccepteret, så hvorfor kan vi ikke have et lignende system på universiteterne, hvor en cand. scient. eller en cand. jur. kan udmærke sig ved at tage flere fag på højeste niveau," siger Jens Oddershede.

Han påpeger dog, at barrieren for flere eliteforløb er, at det er meget dyrt, fordi det typisk betyder undervisning i små hold.

Altinget.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlotte Sahl-Madsen

Administrerende direktør, CoC Playful Minds, bestyrelsesformand, onecollection/House of Finn Juhl
Strategy Executive Education (Harvard Business School 2004), MIT Sloan Management (Boston 2006) m.fl.

Charlotte Rønhof

Formand, Bornholms Erhvervsfond, Campus Bornholm og ATV Science & Engineering Komité. Bestyrelsesmedlem, Hjerteforeningen, Innovationsfonden, KataFonden, Madkulturen, Seges Innovation og Speak.
cand.lact. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1989), hd i ledelse og organisation (CBS 2004)

Jens Oddershede

Fhv. SDU-rektor, professor em., bestyrelsesmedlem, Lunds Universitet, museumsrådet for Danmarks Nationalmuseum
cand.scient. i fysik og kemi (Aarhus Uni. 1970), dr.scient. (Aarhus Uni. 1978)

0:000:00