Vismænd rejser penibel debat: Bør Danmark droppe selvstændige klimamål efter 2030?

Det er allerede aftalt, at kvotesystemet skal udvides til flere sektorer som transport og byggeri, og det vil kun forstærke effekten.

”I givet fald vil der fra begyndelsen af 2030'erne med få undtagelser kun være en reel klimaeffekt ved selvstændige danske klimareduktioner i landbrugssektoren, fordi EU's kvotemarkeder medfører en lækagerate (kvoter købes af andre lande, red.) på tæt ved 100 procent ved indsatser i alle andre dele af økonomien,” skriver vismændene.

Ser allerede problemer med dansk klimamål

Det er heller ikke uproblematisk, at Danmark frem mod 2030 styrer efter både et højt nationalt klimamål og samtidig et EU-mål, mener Lars Gårn Hansen.

Helt konkret viser Energistyrelsens klimafremskrivning fra 2023, at Danmark cirka mangler 16 millioner ton CO2e-reduktioner i perioden fra 2021-2030 for at leve op til EU’s klimamål. Det er billedet, selvom Danmark ifølge samme fremskrivning er på vej mod nå det danske klimamål om 70 procents CO2-reduktion i 2030.

Desto flere forskellige mål, man styrer efter, desto mere besværligt bliver det – både for embedsmænd og politikere.

Lars Gårn Hansen
Professor i økonomi og formand for Det Miljøøkonomiske Råd.

“Vi styrer efter et dansk klimamål i 2030, men når vi så kommer tæt på, finder vi måske ud af, at der er et EU-mål, der er mere bindende, så vi så pludselig kan risikere at skulle lave om på vores politik,” siger han.

Og når politikere pludselig skal ud i feberredninger for at nå et mål, bliver det dyrere samfundsøkonomien, siger økonomiprofessoren:

”Når klimamålet ændres med kort varsel, har samfundets aktører kortere tid til at tilpasse sig politikken. Og det gør den grønne omstilling dyrere.”

Besværligt at styre efter 

Som eksempel på dette nævner Lars Gårn Hansen husejere, der har oliefyr og en dieselbil. Hvis man ved, at der kommer nogle politiske reguleringer ude i fremtiden, som kan fordyre eller gøre disse ting ulovlige, har man god tid til at planlægge udfasningen af dem, så de når at blive afskrevet.

”Men hvis politikerne pludselig skal nå et klimamål, kan de blive nødt til at tvinge borgere til at udfase eksempelvis oliefyr og dieselbiler hurtigt gennem afgifter eller regler. Derfor kan det blive en dyrere omstilling,” siger Lars Gårn Hansen, der uddyber, at denne mekanisme også gør sig gældende for virksomheder.

Udover at to forskellige klimamål ifølge den miljøøkonomiske vismand kan gøre den grønne omstilling unødigt dyr, kan det også være politisk og teknisk svært at have to mål at styre fra, lyder det fra Lars Gårn Hansen.

"Desto flere forskellige mål, man styrer efter, desto mere besværligt bliver det – både for embedsmænd og politikere," siger han. 

Ifølge mediet Politico forventes det, at EU-kommissionen præsenterer et udspil til EU-klimamål for 2040 den 6. februar.