Voldelige unge terroriserede bosted, hvor Københavns Kommune placerede dem trods advarsler

Ledelsen på Borgervænget advarede adskillige gange Københavns Kommune om, at man på det kommunale botilbud hverken var godkendt eller gearet til at håndtere de farlige unge, som kommunen blev ved med at placere på stedet. 

Det fremgår af dokumenter fra Socialtilsyn Hovedstaden, som Altinget har fået aktindsigt i. 

Her kan man læse, at en gruppe beboere i mere end et år har terroriseret ansatte og beboere på bostedet med voldelig og aggressiv adfærd.   

Situationen på Borgervænget eskalerede i takt med, at botilbuddets ledelse i flere tilfælde advarede Københavns Kommune om, at botilbuddet ikke kunne behandle borgere, som kommunen ville visitere til bostedet, fordi de var for farlige eller behandlingskrævende. 

Jeg anser det for at være en spareøvelse, og den er gået helt galt.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, Aarhus Universitet

Kommunen valgte at fastholde sin beslutning trods advarsler om, at visitationen ikke var ”i overensstemmelse med målgruppe og ej heller en relevant visitation i henhold til tilbuddets aktuelle skrøbelige driftssituation”. 

Dermed har Københavns Kommune begået lovbrud, fastslår flere eksperter, der har læst dokumenterne fra Socialtilsynet igennem for Altinget. 

“Det, kommunen har foretaget sig her, er åbenlyst ulovligt. Man er fortsat med en praksis, selvom man godt vidste og var blevet advaret om, at den var helt gal,” siger Eva Naur, lektor i socialret ved Aarhus Universitet.    

Den vurdering deler John Klausen, professor i socialret ved Aalborg Universitet:

“Som kommune må man ikke placere borgere på tilbud, som åbenlyst ikke kan rumme dem, og det er det, der er sket her.”     

Af rapporter fra Socialtilsynet fremgår det, at der fra januar til slutningen af marts måned i år har været 40 tilfælde af overfald, selvmordsforsøg, trusler mod andre beboere og personale, samt indlæggelseskrævende overdoser på det københavnske bosted. 

Flere af episoderne har været så voldsomme, at politiet har været nødsaget til at rykke talstærkt ud. 

Heriblandt til en episode i juli, hvor to mænd blev ramt af knivstik foran indgangen til Borgervænget. 

I et svar til Altinget skriver Socialforvaltningen, at forvaltningen "skal sikre, at loven overholdes i alle sager":

"Der bliver altid foretaget en grundig faglig vurdering af den enkelte borgers situation. Den vurdering drøftes indgående på et bredt sammensat visitationsudvalg, før en borger indstilles til et konkret botilbud. I enkelte tilfælde kan der ske en vurdering, som efterfølgende viser sig ikke at være den rigtige," lyder det i mailsvaret. 

Lovede en rolig atmosfære 

Problemerne på Borgervænget har nu tvunget de københavnske politikere til at bruge 55 millioner kroner på at flytte farlige beboere væk fra bostedet og hyre ekstra personale, da Socialtilsynet ellers truede med at lukke botilbuddet. 

Botilbuddet lover ellers på sin hjemmeside, at psykisk sårbare unge mellem 18 og 30 år vil opleve en ”rolig” atmosfære i trygge omgivelser. 

I stedet vurderer Socialtilsyn Hovedstaden, at Københavns Kommune sendte nye beboere til Borgervænget, der lå ”udenfor tilbuddets godkendte målgruppe". 

Det var eksempelvis borgere med voldsom udadreagerende adfærd, spiseforstyrrelser og misbrug af hårde stoffer, fremgår det af dokumenter fra Socialtilsyn Hovedstaden.  

Ifølge Eva Naur er placeringen af den type borgere ”helt absurd”.

”Det er så dårligt et match, som man næsten kan forestille sig," siger hun. 

Jeg har sjældent set en kommune, der så åbenlyst fortsætter en praksis, som den igen og igen bliver advaret om er forkert.

Eva Naur, lektor i socialret, Aarhus Universitet

Ignorerede advarsler 

Socialtilsynet valgte kort før sommerferien at sætte Borgervænget under skærpet tilsyn og true botilbuddet med lukning.  

Her lød begrundelsen, at botilbuddet havde et for stort antal borgere indskrevet, som personalet reelt ikke var i stand til at behandle, og at Borgervængets ledelse ikke har rettet op på de omfattende problemer, som Socialtilsynet i mere end et år har påpeget.  

Otte ud i af de i alt 37 beboere på Borgervænget havde ifølge Socialtilsynet udfordringer eller adfærd der lå uden for botilbuddets ramme og godkendelse. 

Eva Naur kalder Københavns Kommunes ageren for “nærmest enestående” og ”grotesk”:  

“Jeg har sjældent set en kommune, der så åbenlyst fortsætter en praksis, som den igen og igen bliver advaret om er forkert,” vurderer lektoren.  

Ifølge John Klausen er det ledelsen på Borgervænget, der har ansvaret for, at afvise borgere, som det reelt ikke har evnerne til at behandle. 

Men da Borgervænget er ejet af Københavns Kommune, står ledelsen i et svært dilemma, forklarer professoren.  

“Det kræver, at lederen har modet til at sige sin arbejdsgiver imod, og det er jo aldrig en rar situation at stå i.” 

Ifølge Socialforvaltningen vurderede visitationsudvalget dengang, at borgerne, som altså i vidt omfang var voldelige og døjede med misbrug, var omfattet af Borgervængets målgruppe.  

Men i dag konstaterer forvaltningen, at der var et ”mindre antal” borgere på Borgervænget, som lå ”uden for tilbuddets godkendte målgruppe”. 

”De borgere er i dag revisiteret til andre botilbud. Forvaltningen vurderer, at alle borgere indskrevet på Borgervænget i dag er inden for tilbuddets godkendte målgruppe," skriver Socialforvaltningen. 

En spareøvelse, der er gået galt 

Samtlige eksperter, som Altinget har talt med, peger på, at der ofte ligger økonomiske overvejelser bag, når kommuner skal finde boliger til borgere med svære diagnoser og misbrug.  

“Det er meget dyrt for kommunerne at købe pladser til de her borgere hos for eksempel private botilbud, hvis de konkluderer, at de ikke selv har bosteder, der kan rumme dem,” forklarer Per Nikolai Bukh, professor i økonomistyring ved Aarhus Universitet.   

“Så er det nemmere og billigere at sende dem hen på de botilbud, som kommunen selv ejer og bedre kan kontrollere priserne på, også selvom tilbuddet reelt ikke matcher borgerens behov. Det er det, Københavns Kommune har forsøgt her.

"Jeg anser det for at være en spareøvelse, der er gået helt galt,” tilføjer han.  

Millionregning for oprydning  

Efter Socialtilsynets påbud og trussel om lukning af Borgervænget i maj har Københavns Kommune iværksat en handleplan, der skal rette op på problemerne på bostedet.  

I et skriftligt svar til Altinget oplyser Socialforvaltningen, at en “central indsats i handleplanen” er at flytte seks særligt udfordrende beboere fra Borgervænget til private botilbud.  

Samtidig har kommunen besluttet at ansætte mere personale, der skal være til stede på Borgervænget i dagtimerne. 

Socialtilsynet oplyser til Altinget, at tilsynet er i gang med at udarbejde en ny tilsynsrapport om Borgervænget.

"I den rapport, der er i høring, vurderer vi overordnet, at tilbuddet er nået i mål med de bekymringspunkter, der førte til vores afgørelse om skærpet tilsyn. Og derfor lægger tilsynsrapporten også op til, at det skærpede tilsyn ikke forlænges," skriver tilsynschef Dan Theolander Holmgren i et mailsvar. 

Altinget har igennem flere uger forsøgt at få et interview med Enhedslistens socialborgmester, Karina Vestergaard Madsen, om sagen på Borgervænget.  

Hun har dog ikke ønsket at medvirke i artiklen.