Alternativet: Mere psykologbistand løser ikke problemerne med unges mistrivsel

Når en tredjedel af kvinderne og hver femte mand i alderen 16-24 år har et dårligt mentalt helbred - og når lidt mere end hver anden unge kvinde føler sig stresset, og det samme gælder for hver tredje mand, så har vi nogle grundlæggende udfordringer, der kræver mere end øgede bevillinger til gratis psykologhjælp.

I stedet for at symptombehandle de unges mistrivsel, er vi nødt til at lave strukturelle forandringer, der skaber rammer for trivsel. For trivsel er en forudsætning for positiv identitetsskabelse.

Det er en forudsætning for at skabe sociale kontakter. Det er en forudsætning for læring. Det er en forudsætning for godt ungdomsliv.

Tallene lyver ikke

Vi må vænne os til at tage de unges mistrivsel alvorligt i stedet for at behandle den som ynk og selvmedlidenhed og møde den med forstokkede holdninger om, at det altid har været svært at være ung.

Tallene lyver ikke. Der er tale om en enorm mistrivsel, der ødelægger liv, skaber ulykkelig ungdom, tab af livskvalitet, mistet læring og som koster enorme beløb, når vi skal reparere på det.

Uddannelserne skal være længere, det skal være lettere at skifte uddannelse

Torsten Gejl (ALT) og Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT)
Hhv. MF og ungeordfører

Det handler om at vokse op i et samfund med uendelige muligheder, hvor det næsten er umuligt at være god og smuk og dygtig nok. Det handler blandt andet om præstationsræs og nulfejlskultur. Det handler om spiseforstyrrelser, cutting, stress, ensomhed, overdrevet forbrug af alkohol og stoffer.

Og som et gennemgående fænomen: mangel på selvværd.

Men ud over at vi igen og igen bevilger gratis symptombehandlende psykologhjælp, så er ungdoms- og uddannelsesområdet fuldstændigt blottet for forslag og politiske ideer til at skabe de grundlæggende rammer for ungdomsliv, som forebygger mistrivslen. Jeg vil gå så langt som til at sige, at regeringen er blottet for visioner om at skabe trivsel hos unge.

Her handler det om at få de unge så hurtigt og effektivt gennem ungdommen og uddannelsessystemet, at de kan gøre gavn for landets økonomi, så politikerne bliver genvalgt. Og det er næsten uansvarligt at tale om trivsel.

Enhver lille mulighed for pause eller luft i uddannelsessystemet betragtes som en endnu ikke udnyttet rationaliseringsgevinst. Enhver mulighed for at udvikle sine menneskelige sider og sociale potentialer gennem studenterarbejde, frivillige aktiviteter eller rejser betragtes som spild af tid. Og unge går i en konstant angst for at få skåret i deres SU.

Og mens de unge bliver behandlet som små potentielle produktionsenheder, som skal realisere politikernes konkurrencesamfund, så er de også en særdeles stærk gruppe af forbrugere og konsumenter.

Enhver lille mulighed for pause eller luft i uddannelsessystemet betragtes som en endnu ikke udnyttet rationaliseringsgevinst 

Torsten Gejl (ALT) og Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT)
Hhv. MF og ungeordfører

Mange virksomheder tjener store penge på at sælge alle typer livsstilsprodukter til unge, som hele tiden får præsenteret uopnåelige idealer og ikke har en chance for nogensinde at blive kloge nok eller sjove nok eller smukke nok eller dygtige nok eller, for den sags skyld, fulde nok.

Psykologbistand er ikke løsningen

Det er det, vi kalder ungdom, og det er ikke et sted for generel og bred trivsel. Nogen trives. Men mange bruger for stor en del af deres ungdom på at føle sig forkerte, ulykkelige eller stressede.

Det kan vi kun lave om ved at ændre nogle af de grundlæggende strukturer, som skaber de her udfordringer.

Uddannelserne skal være længere, det skal være lettere at skifte uddannelse, kammeratskab, trivsel og livskvalitet skal diskuteres på alle skoler og uddannelser, det skal på skoleskemaet og være dagsorden på lærerværelset.

Mobning skal bekæmpes, det der skal være plads til at opbygge sociale relationer og der skal være plads og mulighed for at de unge selv kan påvirke uddannelserne, samfundet, deres egne liv og muligheder

Ja, pladsen her er forkort til at beskrive alle de ting, der skal gøre, men det er i hvert fald ikke mere psykologbistand, der er løsningen.

Vi må erkende, at der skal nogle grundlæggende forandringer til, som der ikke rigtigt er plads til i regeringen og støttepartierne gråmelerede systemsamfund. Ikke bare på uddannelsesområdet, men helt fra barndommen og op gennem alle de institutioner, organisationer og ungdomsmiljøer, som unge finder vej igennem på vej mod deres voksenliv.