Frie Grønne: Befri både børn og forældre fra konkurrencestatens tests og arbejdsbyrde

De fleste af os kan, når vi lukker øjnene, genkalde glade barndomsminder fra strandture, klatren i træer eller måske sågar fra et æblerov i naboens have. For vores egne børn husker vi bedst dagene med grin, skøre indslag og når de bare er børn, der får lov til at være børn.

Men det er ikke hele historien om vores børn og unge.

34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 år og 21 procent af mænd i samme alder har dårligt mentalt helbred siger Sundhedsstyrelsen i den nye sundhedsprofil.

Kigger man nærmere på tallene fra Sundhedsstyrelsen, fremgår det, at hele 52 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 år rapporterer om et højt stressniveau. Det samme gælder 31 procent af unge mænd. Det kan først og fremmest være katastrofalt for den enkelte unge, men det er samtidigt et symptom på et sygt samfund, hvor særligt unge præges af en præstations- og konkurrencekultur, der altså ender med at gøre dem syge.

Det er måske ikke så svært at forstå, når man kigger på det samfund, vi har bygget. Her måles menneskets værdi og omkostninger benhårdt i kroner og ører, og børn og unge paces frem gennem uddannelsessystemet, så de på den anden side er klar til at træde ind i hamsterhjulet og bidrage til den uendelige vækst. Du har bare at give sorte tal på bundlinjen, ellers er du ikke god nok.

Fodsoldater i konkurrencestaten
Fra anden klasse i folkeskolen begynder testene af børn. Det er de nationale test, der blandt andet tester elevernes evner i læsning, matematik, engelsk og fysik/kemi.

Dette er det første spæde skridt mod at gøre alle børn til dygtige små fodsoldater i konkurrencestaten. Allerede her taber vi de første børn. Det er nemlig ikke alle, der leverer godt under pres, og vi har i årevis hørt historier om børn, der får det både psykisk og fysisk dårligt i forbindelse med afholdelsen af nationale test i folkeskolen.

I den anden ende af skalaen finder vi elever, der muligvis klarer sig godt i test, men oplever så vanvittigt et pres for at præstere, at det også giver psykiske og fysiske udsving. Der er nemlig meget få vindere og en stor gruppe tabere i konkurrencesamfundet.

Der er nemlig meget få vindere og en stor gruppe tabere i konkurrencesamfundet

Susanne Zimmer (FG)
Børneordfører

Det er ikke bare i folkeskolen, der opstår problemer. Når børnene er blevet unge mennesker, der begynder på en erhvervs- eller gymnasial uddannelse og senere på universitet bliver farten ikke sat ned. Tværtimod øges det med et lovstadfæstet påbud om fremdrift. Også her mister vi nogle af vores unge, der oplever et umenneskeligt pres for at præstere. 

Farvel til test og 37 timers arbejdsuge
Medicinen er helt enkelt, at vi skruer ned for tempoet og forventningerne. At vi erkender, at alle mennesker har værdi i sig selv.

Vi er nødt til ikke bare at symptombehandle, men at tage fat om problemets rod, der starter allerede mens vi er børn. For nok er Frie Grønne tilhængere af, at det skal være gratis at komme til psykolog, men vi vil i endnu højere grad gøre op med de strukturer, der sender os til psykolog i første omgang.

Det er et politisk ansvar, og vi bør fokusere langt mere på at skabe gode liv, hvad det så end må indeholde for den enkelte, i hver enkeltes eget tempo, end at køre alle ned ad den samme ensrettede gade med kurs mod vækstsamfundet.

Til gengæld er vi også nødt til at frigøre forældrene, så de er mere til stede i deres børns liv

Susanne Zimmer (FG)
Børneordfører

Det kræver som det første, at vi siger farvel til de nationale test og karakterræset i folkeskolen, og skifter fokus til en individuel feedback kultur, der har til hensigt at styrke den enkelte elev både fagligt og personligt. Og lad os i samme ombæring droppe fremdriftsreformen for de studerende på universiteterne, der har den hensigt, at vores unge mennesker skal komme hurtigere igennem uddannelsessystemet.

Til gengæld er vi også nødt til at frigøre forældrene, så de er mere til stede i deres børns liv og har tid til uden at skulle få dårlig samvittighed over at være fraværende fra arbejdet.

Den nuværende samfundsmodel tvinger forældre til at vælge mellem børn og arbejde. Vi skal ned i arbejdstid, og det bør være en af de væsentligste fokuspunkter for arbejdsmarkedets parter. 37 timer er ikke endemålet eller en naturlov. Vi stoppede bare med at have ambitioner på det område.

Vi skal i langt højere grad hylde langsomhed, eftertænksomhed og fordybelse. For vi behøver ikke have så travlt, og det bør ikke haste med at gøre børnene voksne og påføre dem voksne problemer i forløbet.