Kommentar af 
Malene Angelo

Børn betaler en enorm pris for offentlige instansers dårlige samarbejde

Alt for mange børn med fraskilte forældre mister kontakten til enten mor eller far. Det er brug for en koordineret indsats mellem Familieretshuset, Familieretten og kommunerne, skriver Malene Angelo.

Flere børn skal vokse op med en god relation til begge deres forældre. Andet kan vi ikke være bekendt overfor børnene, skriver Malene Angelo.
Flere børn skal vokse op med en god relation til begge deres forældre. Andet kan vi ikke være bekendt overfor børnene, skriver Malene Angelo.Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Malene Angelo
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvert eneste år er der børn, der kontakter BørneTelefonen, fordi de er i klemme i deres forældres konflikt.

Alt for mange af dem ender med permanent eller i en lang periode at miste kontakten til den ene af deres forældre.

Der er meget på spil for børn, hvis forældre er i ophedet konflikt. Det er derfor helt fundamentalt, at vi får skabt et system, hvor børns bevæggrunde for at frasige sig samvær med den ene forælder bliver undersøgt til bunds. Og hvor familien får tilbud om behandling og støtte.

Som systemet er lige nu, mister hvert syvende barn mellem tre og femten år forbindelsen til den ene af deres forældre, når forældrene bliver skilt.

Det kan have alvorlige konsekvenser for et barn at miste kontakten til mor eller far. Det gælder også i de tilfælde, hvor barnet selv ytrer ønske om det.

Malene Angelo
Psykolog

I flere tilfælde er det barnet selv, der afviser kontakten til mor eller far. Det kan der være mange grunde til. Barnet kan eksempelvis være udsat for omsorgssvigt eller overgreb og har dermed klare og forståelige grunde til at fravælge relationen til en forælder.

I andre tilfælde afviser barnet kontakten til en forælder, uden det står klart, hvad årsagen er til det. Ofte kan det handle om, at barnet er blevet inddraget i forældrenes konflikt og er påvirket af den ene forældres negative syn på den anden.

Men det kan have alvorlige konsekvenser for et barn at miste kontakten til mor eller far. Det gælder også i de tilfælde, hvor barnet selv ytrer ønske om det.

Når et barn inddrages i sine forældres langvarige og intense konflikter, kan barnet ende med at alliere sig med den ene af forældrene.

Ved at vende den ene forælder ryggen skal barnet nemlig kun forholde sig til én sandhed, og kan på den måde opnå mere ro og tryghed til at udvikle sig og leve sit liv uden konstant at skulle være på vagt overfor nye konflikter.

Men prisen er stor for børnene. Det påvirker deres selvbillede at tænke dårligt om mor eller far. Og de mister muligheden for at mærke, at begge deres forældre elsker dem og passer på dem.

Temadebat

Hvordan håndterer vi udfordringerne i Familieretshuset?
En ny rapport peger på en række retssikkerhedsbrister i Familieretshusets sagsbehandling. Samtidig er Familieretshuset er ramt af en stor fyringsrunde. 

Derfor spørger Altinget Social og Altinget Børn nu: Hvordan sikrer man et familieretligt system, der passer på børnene, når de kommer i klemme i en skilsmisse?

Om Altingets temadebatter
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected] for at høre om mulighederne.

Oplevelsen af at blive svigtet vil i mange tilfælde påvirke barnet negativt resten af livet. En ting er at miste kontakten til en forælder, som barnet inderst inde gerne vil have en god relation til.

Men at barnet også skal se tilbage og vide, at de selv vendte deres mor eller far ryggen er meget smertefuldt. Det ansvar bør ingen børn efterlades med.

Derfor skal børn, der konsekvent afviser samvær med mor eller far, mødes af et system, der kan afdække de komplekse forhold, der er i spil, når et barn frasiger sig samvær med mor eller far. Det gør de ikke i dag.

Langt de fleste børn vil have bedst af at have en eller anden form for sikker kontakt med begge forældre.

Derfor er det helt afgørende, at kommunerne, Familieretshuset og Familieretten i højere grad end i dag samarbejder om at iværksætte de rette undersøgelser og udveksler informationer, så de tre instanser sammen kan understøtte børnenes forhold bedst muligt.

I dag oplever mange forældre eksempelvis, at Familieretshuset ikke indhenter vigtige dokumenter fra kommunen, der blandt andet belyser børnenes hverdag og familiedynamikker. Viden, der er afgørende for at forstå et barns grunde til at afvise en forælder.

Det kan have alvorlige konsekvenser for et barn at miste kontakten til mor eller far. Det gælder også i de tilfælde, hvor barnet selv ytrer ønske om det.

Malene Angelo
Psykolog

I de situationer hvor børn helt afviser kontakten til en forælder, er der ofte brug for længere udrednings- og behandlingsforløb, hvor man hjælper den trygge relation mellem barnet og den afviste forælder på vej.

Det kræver blandt andet, at man får åbnet begge forældres øjne for, at det er bedst for barnet at have en relation til begge forældre, og at forældrene indgår i et samarbejde om at beskytte barnet mod konflikter.


Forældrene vil ofte skulle arbejde
med egen angst eller vrede, der kan have ført til underminering af barnets relation til den anden forælder. Og netværket omkring familien skal ofte også lære at bakke op om barnets relation til begge forældre.

Ikke mindst skal barnet have den tid og støtte, det skal bruge for at blive tryg i relationen til begge sine forældre. Den behandling er imidlertid uden for Familieretshusets mandat.

Som det er i dag, er det kommunerne, der har ansvaret for at tilbyde behandling til familier med børn, der mistrives som følge af forældrenes konflikt, og som er i risiko for at miste kontakt til en forælder.

Familieretshusets opgave at oplyse sagerne, mens Familieretten træffer afgørelser på baggrund heraf. Men der mangler koordinering mellem instanserne, og der mangler procedurer og systematik i forhold til at iværksætte behandling målrettet denne specifikke problematik.

Læs også

Foruden at der i Danmark mangler systematik i forhold til, hvem der modtager behandling, så mangler der ofte også incitament hos forældrene til at tage imod et eventuelt tilbud om behandling.

I England har man god erfaring med, at dommerne træffer afgørelse om barnets bopæl på baggrund af behandlingsforløb, hvor forældrene demonstrerer deres evner til at skabe forandring og møde barnets behov.

Hvis man lod sig inspirere af dén model, ville man herhjemme kunne tilbyde behandlingsforløb, hvor man undersøger familiedynamikken og forældrenes parathed til at skabe positiv forandring for barnet. Og så skulle kommunen samarbejde med Familieretten, så resultatet af behandlingsforløbet kunne få konsekvenser for den endelige afgørelse.

Bopælen skulle så i flere tilfælde end i dag tilfalde den forælder, der udviser evner og vilje til at sikre barnets ret til begge sine forældre. Det ville give forældrene incitament til at deltage i behandlingen.

Lige nu går tiden med nedskæringer, besparelser og kritik af Familieretshuset. I mellemtiden får børn det tiltagende dårligere og risikerer at miste kontakten til en forælder.

Malene Angelo
Psykolog

Som jeg ser det, er der et stort behov for, at Familieretshuset og Familieretten i samarbejde med kommunerne kan iværksætte specialiserede undersøgelser og behandling til børn og familier med denne problematik. Vel at mærke uden lange ventetider.

Det kræver de rette rammer og midler, bedre koordinering og et tættere samarbejde mellem kommuner og de familieretlige instanser, end der er i dag.

Lige nu går tiden med nedskæringer, besparelser og kritik af Familieretshuset. I mellemtiden får børn det tiltagende dårligere og risikerer at miste kontakten til den forælder, de ikke bor sammen med, mens deres sag bliver behandlet.

Der er meget, der skal gøres for, at disse børn kan blive hørt og mødt i deres behov. Det er ikke kun Familieretshusets ansvar at sikre børns ret til deres forældre.

I Danmark mangler vi viden og kompetencer til at håndtere de komplicerede processer, der kan føre til, at børn afviser kontakten med en forælder. Alt er ikke løst med bedre koordinering.

Men indtil der kommer mere forskning og evidens på området, må Familieretshuset, Familieretten og kommunerne udvikle en ny praksis på området.

Vi skal have skabt rammerne for et system, der sikrer god nok kvalitet og sammenhæng i udredning og behandling af den enkelte familie. Flere børn skal vokse op med en god relation til begge deres forældre.

Andet kan vi ikke være bekendt overfor børnene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00