Børns Vilkår: Alle med interesse for børn bør følge EU-valget

Et strukturelt problem
Børns Vilkår er dagligt i kontakt med børn og unge på blandt andet via BørneTelefonen. En del af henvendelserne indeholder et digitalt aspekt, hvor problemer enten opstår, er forstærket af eller eksisterer på sociale medier. Det kan være grooming, skadeligt indhold, mobning, koncentrationsbesvær og ensomhed.

Det vidner om et fundamentalt og strukturelt problem med særligt de sociale medier.

Sørine Vesth Rasmussen
Techpolitisk rådgiver, Børns Vilkår

Fælles for disse henvendelser er, at de vidner om et fundamentalt og strukturelt problem med særligt de sociale medier, som er de mest populære - dem, vi ville kalde techgiganterne.

En af årsagerne er, at de ikke er bygget med børn og unges rettigheder og trivsel for øje eller har dette som hovedprioritet.

Selvom der i Danmark er bred enighed om, at meget af det indhold, der findes på sociale medier, og de markeds- og fastholdelsesmekanismer, de anvender, ikke er egnet for børn og unge, så er der ikke meget, som politikerne i Folketinget egenhændigt kan gøre.

Det skyldes blandt andet, at de store sociale medier udbyder deres tjeneste (adgang til det sociale medie) i samtlige lande i EU – typisk med base i Irland.

Hvis de sociale medier effektiv skal tøjles, så kræver det altså, at de reguleres på EU-niveau af de 705 kommende medlemmer af Europa-Parlamentet, som dermed bliver helt afgørende for at tegne linjerne for fremtiden online.

Europa-Parlamentet skal prioritere børns rettigheder
Derfor har vi i Børns Vilkår de seneste år været aktive i Bruxelles og er medlem af den arbejdsgruppe, som skal udarbejde retningslinjerne for techgiganternes beskyttelse af børns rettigheder online i EU-landene.

Vi oplever, hvor vigtigt det er, at medlemmer af Europa-Parlamentet prioriterer børns rettigheder og ikke placerer ansvaret på hverken det individuelle barn eller dets forældre.

For ansvaret skal selvfølgelig placeres hos den virksomhed, som har et lettilgængeligt og meget tiltrækkende produkt for børn. Derudover glemmer både virksomheder og nogle af politikerne i Bruxelles tit, at ikke alle børn har forældre, og at ingen børn (eller voksne) kan følge med i den teknologiske udvikling på alverdens platforme.

Det er vigtigt, at medlemmer af Europa-Parlamentet prioriterer børns rettigheder.

Sørine Vesth Rasmussen
Techpolitisk rådgiver, Børns Vilkår

Lige så meget som landene i EU varierer i sprog, madkultur, kunst og indbyggertal, lige så meget varierer landene i forhold til børnesyn.

Mens nogle lande prøver at skærme børn og unge for alle farer, har vi i Danmark og Norden en tradition for at beskytte dem ved at gøre dem kritiske, handledygtige og sikre, at de overordnede lovmæssige rammer støtter deres rettigheder.

For børn og unge har ikke kun ret til særlig beskyttelse, men også ret til at søge og få informationer, forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og privatliv.

De sidste fire er særligt centrale for det danske og nordiske børnesyn, da disse vægter børns autonomi og mulighed for aktivt at handle og ytre sig i forhold til deres eget liv.

I den førnævnte rapport, har vi derfor prioriteret at anbefale lovgivning på EU-niveau, da vi som enkelt EU-land ikke kan gøre meget. Vores rapport er baseret på børnenes egne stemmer.

Udover uddybende interviews har vi foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 2.000 børn og sammenkoblet de forskellige problemstillinger, der er kommet frem, med dem, vi hører om på Børnetelefonen og Hørt.

Det har resulteret i viden om børns positive fællesskaber online, aldersverificering, børns forståelse af kommercielt indhold fra influencere og techgiganters brug af menneskeliggjorte chatbots som MyAI på Snapchat.

Alle disse emner har det til fælles, at de har afledte konsekvenser for børns rettigheder. For at skabe lovgivning, som ikke kun skærmer, men også beskytter børns ret til privatliv og ytringsfrihed, så skal børns stemmer bæres til bordet, når der reguleres i EU.

Når man stemmer til valget, stemmer man derfor også på, hvorvidt børns stemmer og rettigheder bliver en integreret del af fremtidens lovgivning - eller om det ender som fodnote.

Derfor er det særligt vigtigt, at de politikere, vi stemmer på til EP-valget, interesserer sig for og engagerer sig i børn og unges rettigheder.