Centerchef: Der skal mindre akademisering og mere kreativitet på pædagoguddannelsen

DEBAT: Vi udklækker ikke de mest kompetente pædagoger, hvis teori prioriteres over praksis. Derfor skal akademiseringen omgås, og de kreative fag skal igen indtage en central position på pædagoguddannelsen, skriver Ulla Voss Gjesing.

Af Ulla Voss Gjesing
Centerchef, Kulturprinsen

Uddannelses- og Forskningsministeriets stort anlagte evaluering af pædagoguddannelsen er undervejs, og til næste forår vil vi få den længe ventede evalueringsrapport at se.

Denne rapport vil være resultatet af et stort og naturligvis vigtigt arbejde. Men det er også rimeligt at forvente, at den kan blive så tung og bureaukratisk, at rapporten i sig selv kommer til at stå i vejen for nogle af de relativt simple tiltag, der bør tages for at skabe en markant bedre pædagoguddannelse.

Det er tiltag, som kan synes åbenlyse for os, der hver eneste dag har fingrene begravet dybt i pædagogfagets muld. Der er tale om to overordnede tiltag.

Akademiseringen skal omgås
For det første skal den akademisering af pædagoguddannelsen, som indtraf efter reformen i 2013, omgås med et fast blik for, hvad der er behov for i praksis.

Selvom Carsten Pedersen i sit indlæg den 3. november i Altinget ønsker at fjerne fokus fra akademiseringen, så er det netop hele den akademiske tilgang til pædagogfaget, der går forud for de uddannelsespolitiske problemer, som Carsten Pedersen påpeger i sit indlæg.

Akademiseringen skal ikke fuldt ud annulleres, men vi er nødt til at indse, at vi ikke udklækker de mest kompetente pædagoger, hvis teori prioriteres over praksis.

Det virker netop som en ganske gal prioritering, hvis pædagoguddannelsen i stigende grad skal tiltrække studerende, der er akademisk anlagte, snarere end dem, der forstår, hvad pædagogfaget fra inderst til yderst handler om: Nemlig omsorgen for samt dannelsen og udviklingen af mennesker af kød og blod.

Dermed ikke sagt, at de akademiske aspekter ikke er værdifulde, for det er naturligvis af det gode, at studerende får indblik i de underliggende teorier.

Der kan være megen gavn i en øget bevidsthed om, hvordan forskellige perspektiver på pædagogik dominerer eller har domineret i forskellige sammenhænge, æraer og kulturer. Men det er altafgørende, at pædagogfaget som helhed ikke fortaber sig i teoretisering.

Kreative fag skal indtage en central position
For det andet skal de kreative fag, som blev gevaldigt nedprioriterede efter 2014-reformen, atter indtage en central position på pædagoguddannelsen.

Den kreative tilgang som grundlag for professionen blev i vid udstrækning skyllet ud med badevandet, og lige siden er der udklækket pædagoger, som generelt mangler kunsten, kulturen, kreativiteten og legen som en central del af deres faglighed.

Det er ikke mindst disse elementer, der er med til at sikre, at de pædagoger, der skal arbejde med børn, kan være i øjenhøjde med børnene.

Men den kreative tilgang er også det allermest udslagsgivende parameter, når det kommer til at understøtte udviklingen af børn, som i sig selv er kreative.

Det er en tilgang, som resulterer i børn med en nysgerrig tilgang til deres omverden. Samtidig resulterer det i børn, som har øget trivsel, fordi mødet med det, der fraviger de trygge normer, typisk bliver til en positiv oplevelse, snarere end en angstfremkaldende én af slagsen.

Der er her tale om at børn dannes i "moderne" forstand – dér, hvor mødet med det hidtil ukendte, giver livslyst og mod på mere.

Kreativitet, nysgerrighed og trivsel
Det er netop evnen til at understøtte disse tre ting i børnene – kreativitet, nysgerrighed og trivsel – der bør definere, hvorvidt man som pædagog i dagtilbud er dygtig til sit arbejde.

Ikke éns evne til at komme i mål med prædefinerede læringsmålsætninger og ej heller evnen til at holde forskellige pædagogiske teorier op mod hinanden. Hvor værdifuld en nuancerende bonuskompetence dette end kan være.

Kreativiteten, nysgerrigheden og trivslen kommer naturligvis til udtryk i den aktivitet, som fylder det meste af tiden i dagtilbud til danske børn: Legen.

Jo mere kreativ og fantasifuld en tilgang et barn har til det at lege, jo mere stimulerende og sjov bliver selve legen. For det er gennem legen, at et barn udforsker verden omkring sig. Det er her relationer til andre mennesker opbygges, og her regler og koncepter både forstås, udvikles og udfordres.

Kreative børn vil generelt ikke tage til takke med, at det kun er de samme fem lege, der kan leges på legepladsen. Tværtimod vil kreative børn betragte alle stativerne og gyngerne på legepladsen som elementer, der kan eksperimenteres med, og som kan generere nye lege og oplevelser end dem, der er defineret på forhånd.

Målstyring og læringsdagsordener skaber ikke kompetente mennesker
I visse menneskers ører kan hele denne omfavnelse af leg og kreativitet måske lyde som en blødsøden tilgang til børns udvikling. Som om de bare skal have lov at lege hele tiden, fordi man er bange for at stille krav til deres færdigheder. Som om, at det er en dårlig ting at have parametre, som man rent faktisk kan måle på.

Men det er imidlertid slet ikke tilfældet. Faktisk er det en tilgang til børns udvikling, som kan bære at blive spændt for selv den mest markedsfokuserede vogn. I hvert fald hvis man bruger World Economic Forums liste over fremtidens mest efterspurgte færdigheder som målestok.

Blandt disse færdigheder finder man netop kreativitet, idéudvikling, fleksibilitet, kritisk og analytisk tænkning, aktiv læring og fleksibilitet.

Det er således noget nær det stik modsatte af idéen om målstyring og specifikke læringsdagsordener, der skaber fundamentet for fremtidens mest kompetente medarbejdere, entreprenører og erhvervsledere – ja, de mest kompetente mennesker.

Således er det på høje tid, at vi indser, at det netop er denne kreative og legende tilgang til de kære små, der allerbedst modsvarer de krav, som både et fremtidigt arbejdsmarked og livet som helhed vil stille.

Vejen til en bedre pædagoguddannelse
Er der brug for et indblik i, hvordan kunst og kultur i praksis kan inddrages i det pædagogiske arbejde i dagtilbud, tillader jeg mig at henvise til Kulturprinsens projekt Legekunst.

Dette projekt forener mere end 20.000 børn med 1.000 pædagoger, 8.000 pædagogstuderende, hundredvis af kunstnere og kulturinstitutioner og en vifte af forskere og uddannelsesinstitutioner fra hele landet.

Med 25 millioner kroner i ryggen fra Nordea-fonden skaber vi en støt voksende guldgrube af viden, erfaringer, erkendelser og resultater, som kan og bør komme alle, der arbejder med børn og pædagogik, til gode. Det gælder således også for Uddannelses- og Forskningsministeriet i deres evaluering af pædagoguddannelsen.

Vi hævder naturligvis ikke at have alle svarene på rede hånd. Men vi er fuldt ud overbeviste om, at vejen til en bedre pædagoguddannelse går via mindre akademisering og et markant øget fokus på fordybelse i de kreative fag.

Forrige artikel Ellen Trane Nørby : Regeringen skaber ulighed blandt børn Ellen Trane Nørby : Regeringen skaber ulighed blandt børn Næste artikel Forsker til Astrid Krag: Børns og forældres rettigheder er ikke modsætninger Forsker til Astrid Krag: Børns og forældres rettigheder er ikke modsætninger