Danmarks Idrætsforbund: Bedre trivsel starter med aktive fællesskaber

Vokser i fællesskab
Det gør stort indtryk på mig, når jeg hører om de udfordringer, som mange af vores børn og unge tumler med. Det er også noget, vores frivillige møder hver dag ude i de 6.000 foreninger, der arbejder med børn og unge i Danmarks Idrætsforbund.

Som Danmarks største børne- og ungeorganisation har vi en viden om, hvad der skaber trivsel hos vores 800.000 medlemmer under 18 år. I en ny undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd svarer 74 procent af de unge foreningsaktive, at de har et godt liv. Det samme gør sig gældende for 65 procent af de ikke-foreningsaktive.

Samtidig fremmer idrætsaktivitet både det fysiske og mentale helbred hos børn og unge, og det styrker selvtillid og selvværd og forebygger stress og angst.

Giv de unge ansvar
Når de unge trives bedre i idrætsforeningerne, så skyldes det formentlig først og fremmest, at vi kan tilbyde fællesskaber, hvor de unge får både sved på panden og smil på læben i et frirum fra præstationspresset i skolen og på sociale medier.

Men jeg tror også, at det skyldes, at de unge kan udvikle sig personligt og tage ansvar. De to ting skal vi blive endnu bedre til at balancere, så vores børn og unge får følelsen af at vokse med at tage ansvar for rammerne om deres egne fællesskaber.

Vi skal ikke lave fællesskaber for børn og unge men med børn og unge.

Karin Ingemann
Udviklingschef i Danmarks Idrætsforbund og medlem af trivselskommissionen

Jeg vil i Trivselskommissionen særligt bidrage på tre områder:

Det første handler om at lave fællesskaber på børnene og de unges præmisser. Vi er sammen med vores idrætter og med støtte fra A.P. Møller Fonden i fuld gang med at opdatere vores tilbud til børn og unge i 'Fremtidens Idræt for Børn og Unge.'

Vi lancerede i efteråret et nyt børne- og ungesyn, der blandt andet understreger trænernes betydning for træningsmiljøet og som skal opdatere måden, man indretter konkurrencer til børn og unge.

I fodbold, håndbold og ishockey er banerne blevet mindre, så der er mere spil og berøringer for børnene. Og i taekwondo er turneringsformen ændret, så der også er masser af sjov for alle på tværs af niveauer. De erfaringer kan vi sagtens brede ud til andre dele af ungelivet.

Andet fokus er at give medbestemmelse til de unge. Vi skal ikke lave fællesskaber for børn og unge men med børn og unge.

I Danmarks Idrætsforbund har vi netop nedsat et rådgivende organ af engagerede unge, der skal pege på både svagheder og udviklingsmuligheder i foreningerne. Udviklingen skal afspejle sig helt ude i foreningerne, så de unge bedre kan bidrage til træningen.

Det giver både motiverende træning og forhåbentlig lyst til at fortsætte med idrætten.

Det er bekymrende, at den nye aftale om folkeskolen både skærer i idrætstimer i udskoling og fjerner kravet om 45 minutters bevægelse.

Karin Ingemann
Udviklingschef i Danmarks Idrætsforbund og medlem af trivselskommissionen

Sidste fokus er mere bevægelse i skolen. Vi har fat i næsten ni ud af ti børn i idrætsforeningerne, men i folkeskolen har vi mulighed for at give alle glæden ved at røre sig. Både gennem bevægelse i undervisningen og ved at hive idrætsforeningerne ind som samarbejdspartner, så det kan give lyst til mere idræt også efter skoletid.

Her er det bekymrende, at den nye aftale om folkeskolen både skærer i idrætstimer i udskoling og fjerner kravet om 45 minutters bevægelse uden at pege på et alternativ. Jeg kommer til at arbejde for, at vi får sikret et godt alternativ.

Vi skal værne om de positive fællesskaber for vores børn og unge både i og efter skoletid. Dette har vi også fokus på i Trivselskommissionen, og jeg glæder mig til at bidrage både der og i Danmarks Idrætsforbund til et endnu bedre børne- og ungeliv.