Debat

Danmarksdemokraterne: Barnets Lov risikerer at gøre mere skade end gavn for udsatte børn

At fjerne et barn fra sin familie er et af de største indgreb, staten kan lave. Barnets Lov burde i højere grad sikre, at samtlige muligheder i barnets familie og netværk er udtømte, inden man tyr til tvangsanbringelser, skriver Karina Adsbøl (DD).

Danmarksdemokraterne vil være meget opmærksomme på, at de retsikkerhedsgarantier, loven udsteder, også bliver fulgt og overholdt i praksis, skriver Karina Adsbøl (DD).
Danmarksdemokraterne vil være meget opmærksomme på, at de retsikkerhedsgarantier, loven udsteder, også bliver fulgt og overholdt i praksis, skriver Karina Adsbøl (DD).Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Karina Adsbøl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For Danmarksdemokraterne er det afgørende, at vi får styrket inddragelsen af børn og unge samt deres forældre.

Derfor er Danmarksdemokraterne enige i nogle af intentionerne i Barnets Lov, specielt dem der skal styrke barnets stemme og hæve kvaliteten i de sager, hvor der er behov for, at barnet eller den unge ikke bor sammen med mor eller far.

Når ordene på papiret bliver til virkelighed, og Barnets Lov træder i kraft, håber vi, at flere børn vil leve gode børneliv. Men vi frygter, at det modsatte bliver tilfældet.

I Danmarksdemokraterne deler vi ikke Mette Frederiksens ambition om, at flere børn og unge skal tvangsanbringes og tvangsadopteres. Det kan ikke være et mål i sig selv.

For os handler det om at sikre kvaliteten i sagerne. Alt for mange børn og unge, som vokser op uden deres biologiske forældre, oplever ikke, at de har fået et bedre liv, end de ellers havde udsigt til.

Vi risikerer at gøre mere skade end gavn, hvis regeringens fortælling om, at flere tvangsanbringelser automatisk fører til bedre børneliv. 

Karina Adsbøl
Børne- og familieordfører (DD)

Brug for stabilitet og faste rammer

Med Barnets Lov bygges der oven på tidligere lovgivning, der stod på de samme gode intentioner, men aldrig er blevet ordentligt implementeret.

Nu forsøger regeringen så igen, men uden samtidig at sætte ind og sikre, at ressourcerne står mål med opgaverne, så rettigheder, forenklinger og flere 'kan-opgaver' ikke bare bliver en kattelem for kommunale spareøvelser, der hverken fører til bedre børne- eller familieliv.

Vi har været vidne til sager, hvor børn er blevet fjernet på et fejlagtigt grundlag, lovbrud i kommunernes sagsbehandling og anbringelser, som er blevet brugt som led i spareøvelser. Der har endda været et eksempel, hvor en forvaltning forsøgte at fremskynde en fødsel, så barnet kunne fjernes før juleferien. Samt metoder som 'clean cut', hvor barnet pludselig bliver fjernet uden varsel fra en plejefamilie.

Børn har brug for stabilitet og faste rammer. Danmarksdemokraterne vil være meget opmærksomme på, at de retssikkerhedsgarantier, loven udsteder, også bliver fulgt og overholdt i praksis.

Læs også

Temadebat

Hvordan bliver Barnets Lov en succes?

Efter flere års politisk tovtrækkeri stemte Folketinget før sommerferien Barnets Lov igennem. Men går implementeringen af de over 1400 siders lovtekst for hurtigt?

Det vil vise sig fra 1. januar næste år, hvor Barnets Lov træder i kraft. I den forbindelse spørger Altinget: Hvad er de største benspænd for, at Barnets Lov bliver en succes? Og hvor meget kommer loven reelt til at forbedre vilkårene for udsatte børn?

Se oplægget til debatten og panelet lige her.

Om Altingets temadebatter

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected] for at høre om mulighederne.

Falsk fortælling om tvangsanbringelser

Det er intet nyt i, at man i dag skal inddrage og lytte til børnene såvel som deres forældre og nærmiljøet i de her sager. Det siger sig selv.

Problemet er, at det ofte ikke sker tilfredsstillende i praksis. Det kan nye paragraffer eller nyerhvervede rettigheder på et stykke papir ikke rette op på.

Derfor kommer Danmarksdemokraterne særligt til at holde øje med, om kommunerne i tilstrækkelig grad formår at afdække barnets netværk og afsøge mulighederne for, at barnet kan blive i sit netværk, når en anbringelse eller adoption vurderes til barnets bedste.

Der vil også være tilfælde, hvor forældre har potentialet til at tage vare på barnet, hvis de får mulighed for at bevise deres forældreegenskaber. Vi vil have fokus på, at familierne får den chance, når det er relevant. Det gælder særligt i de sager, hvor kommuner vælger at tvangsfjerne børn før fødslen.

Vi risikerer at gøre mere skade end gavn, hvis regeringens fortælling om, at flere tvangsanbringelser og tvangsadoptioner automatisk fører til bedre børneliv.

Tværtimod skal vi kæmpe for, at flere familier så vidt muligt kan bestå i forskellige former, fordi vi ved, at det har betydning for børns opvækst og trivsel, at de kender til deres biologiske ophav.

Læs også

At fjerne et barn fra sin familie er et af de største indgreb, staten kan gøre i familielivet. Vi skylder at sikre, at det sker på en ordentlig måde i de tilfælde, hvor det er nødvendigt. For der er situationer, hvor børn ikke skal bo sammen med deres biologiske forældre. Det skal der ikke herske nogen tvivl om.

Så når der træffes en beslutning om at fjerne barnet, skal det være, fordi vi ved, at det fører til et bedre børneliv, end barnet ellers havde udsigt til. Det sikrer vi desværre ikke med Barnets Lov.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karina Adsbøl

MF (DD), 4. næstformand, Folketingets Præsidium
social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen i Fredericia 2005), social sundhedshjælper

0:000:00