Børns Vilkår: Der er ingen børnefaglige argumenter for at fratage mobilen fra anbragte børn. Tværtimod
Stik imod praksis er de børnefaglige organisationer ikke inddraget forud for et indgribende lovforslag på anbringelsesområdet. Det skinner tydeligt igennem, for forslaget er et tilbageskridt for børn og unges rettigheder, skriver politisk chef i Børns Vilkår.
Ingrid Hartelius Dall
Politisk chef, Børns VilkårOm lidt er der høringsfrist på lovforslaget om øgede magtbeføjelser i voksenansvarsloven. Et forslag, hvor der i al hemmelighed er sneget en tilføjelse ind til de eksisterende magtbeføjelser, der betyder, at voksne skal kunne fratage anbragte børn og unge både deres mobiltelefoner og alkohol.
Det er en indgribende lovændring, hvor man stik imod normal praksis har undladt at inddrage os og andre relevante aktører på området, inden lovforslaget blev stillet.
Det er ufint, og den manglende inddragelse skinner tydeligt igennem – særligt fordi, det er uklart, hvorfor de specifikke magtbeføjelser skal tilføjes.
Som reglerne om magtanvendelse ser ud på nuværende tidspunkt, har man allerede mulighed for at fratage anbragte børn og unge både telefon og alkohol, hvis det er til fare for dem. Det kan for eksempel være i en situation, hvor et barn prostituerer sig selv via telefonen eller drikker alkohol på en uhensigtsmæssig måde.
De nye ændringer er derfor – set fra vores perspektiv – unødvendige og mystiske.
Der er ingen børnefaglige argumenter for, at det er nødvendigt med den skærpelse i lovgivningen. Snarere tværtimod.
Afgørende kontakt med familie
De flere magtbeføjelser risikerer i stedet at mudre grænserne mellem, hvad der er en socialpædagogisk indsats, som tager afsæt i det enkelte barn, og hvad der bliver straf. Og dét er en falliterklæring.
Adgangen skal derfor være lige for alle – også selvom man er anbragt. Og netop det bliver udfordret, hvis lovforslaget stemmes igennem.
Ingrid Hartelius Dall
Politisk chef, Børns Vilkår
Det er så nemt at tage telefonen fra et barn og bruge det som straf for deres adfærd, fordi det kan være en sårbar genstand at være foruden.
Men magtbeføjelser må aldrig blive brugt som tilfældig straf eller risikere at bunde i, at der ikke er tid til en socialpædagogisk indsats.
Fra vores bisidning og samtaler på BørneTelefonen og HØRT ved vi, at mobiltelefonen ofte er anbragte børn og unges afgørende kontakt til familie og venner.
Telefonen bliver deres tryghed i at kunne række ud, hvis de føler sig ensomme, kede af det eller overladt til sig selv. Og det er gennem telefonen, at de kan være i kontakt med sagsbehandler eller bisidder.
Samtidig er mobiltelefonen adgangen til oplysninger, der alene er tilgængelige via MitID, digital post og deres sundhedsjournal.
Langt de fleste menneskers liv har et uundværligt digitalt spor, og adgangen til det univers er derfor en rettighed, der ikke kan negligeres.
Adgangen skal derfor være lige for alle – også selvom man er anbragt. Og netop det bliver udfordret, hvis lovforslaget stemmes igennem.
Meget hård straf
Når man som barn og ung allerede er blevet anbragt, væk fra alt og alle man kender, kan det blive en særligt hård straf at fratage telefonen, fordi det kan give børnene oplevelsen af at blive isoleret og stå tilbage med ingenting.
En udvidet magtbeføjelse i at kunne tage telefon og alkohol fra anbragte børn og unge matcher ikke med ambitionerne i Barnets Lov
Ingrid Hartelius Dall
Politisk chef, Børns Vilkår
Kigger vi bredere er det endda kun få måneder siden, at Barnets Lov trådte i kraft, og de mest udsatte børn og unge fik flere rettigheder. Men hvis man allerede nu i kraft af en anden lovgivning fjerner rettigheder fra børnene, er vi tilbage, hvor vi begyndte.
En udvidet magtbeføjelse i at kunne tage telefon og alkohol fra anbragte børn og unge matcher i hvert fald ikke med ambitionerne i Barnets Lov, der vil sætte børn og unge i centrum af egen sag, inddrage deres perspektiver, og sørge for, at de føler sig hørt, lyttet til og respekteret.
Der er derfor brug for, at processen bliver bremset og starter forfra på en ordentlig og inddragende måde.
Vælger politikerne derimod at gennemtvinge lovforslaget, vil det være en trist tilbagegang i et nyligt gennembrud for det moderne børnesyn, hvor man endelig var begyndt at se børn og unge, som nogen, der selvfølgelig har egne rettigheder.