Lektor i børneret: Genbrug er på mode – det ses helt tydeligt i Barnets Lov

Vi lever i en tid, hvor genbrug er et tegn på omtanke og respekt for ressourcer, og set i det lys scorer Barnets Lov højt. Der er masser af genbrug i den lov.

Både i forhold til genbrug af bestemmelser, hvis indhold vi kender fra Serviceloven, og i forhold til genbrug af bemærkninger til loven, hvor der i lovforslaget til Barnets Lov ofte er henvist til forarbejderne til tidligere love.

Det er der ikke noget mærkeligt i. For Serviceloven var slet ikke så ringe endda. Tværtimod forudsætter loven, at der træffes konkret individuelt vurderede afgørelser ud fra hensynet til barnets bedste. Og således at der iværksættes en helhedsorienteret indsats så tidligt som muligt.

Den vigtigste pointe med Barnets Lov er at få sagsbehandlingen i kommunerne til at rette ind efter det, som faktisk fremgår af lovgivningen – og som hele tiden har gjort det.

Hanne Hartoft
Lektor i børneret, AAU

Afgørelser som vel og mærke træffes på baggrund af samtaler med barnet og efter inddragelse af forældrene, og som dermed skal være udtryk for den rigtige løsning.

Kommunerne må rette ind

Alt det genfinder vi – heldigvis – i Barnets Lov. Desværre er der ikke i forbindelse med Barnets Lov foretaget et grundigt udredningsarbejde, der belyser, hvorfor det er så svært at overholde lovgivningen og de almindelige forvaltningsretlige principper i praksis. Og sidstnævnte er nærmest ikke nævnt i forarbejderne.

Det er ellers ikke uvæsentligt at blive klog på, hvad der ligger til grund for problemerne.

For med Barnets Lov vil man i høj grad det samme, som man har sagt ved tidligere reformer: Nemlig sikre rettidig indgriben inden problemerne vokser sig for store. Den kompleksitet som området rummer fjernes dog ikke med en ny lov.

Den vigtigste pointe med Barnets Lov er – efter min opfattelse – ikke så meget de såkaldt nye rettigheder. Det er derimod en øvelse, der går på at få sagsbehandlingen i kommunerne til at rette ind efter det, som faktisk fremgår af lovgivningen – og som hele tiden har gjort det.

Nemlig at afgørelserne skal træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, hvor barnets perspektiv reelt er inddraget. Og således at der vælges den indsats, som hurtigst muligt hjælper bedst muligt.

Også selv om det er noget så indgribende som en anbringelse uden for hjemmet, der skal sættes i værk.

'Barnets bedste' bliver altafgørende

I forhold til Barnets Lov har jeg særligt tre fokuspunkter, som jeg vil lægge mærke til, når loven om inden længe implementeres.

For det første: Bliver børnene og de unge løbende inddraget, og bliver der rent faktisk lagt vægt på det, de siger?

Det kan være aldeles afgørende set fra barnets eller den unges perspektiv, at der tildeles netop en bestemt kontaktperson, det skoletilbud eller den samværsordning, som barnet ønsker.

Men oplever børnene og de unge, at der lyttes til dem? Et spørgsmål, der er tæt knyttet til den økonomiske virkelighed og behovet for prioriteringer, hvilket er et spørgsmål som Barnets Lov ikke adresserer.