Kronik: Når vi fjerner Saszeline, gør vi kun problemet værre
KRONIK: At slette Saszelines instagramkonto løser ikke problemet med misinformation. Tværtimod risikerer vi at puste til en grundlæggende mistro til myndigheder og medier, skriver Eske Vinther Jensen og Sarah Steinitz.
Eske Vinther-Jensen
Grundlægger og partner, Common ConsultancySarah Steinitz
Partner, Analyse og Tal, forfatterUmiddelbart ligner det en sejr for videnssamfundet og kampen mod corona, når Instagram (der ejes af Facebook) lukker den tidligere S.O.A.P-sanger Saszelines profil, fordi hun har spredt misinformation om blandt andet vacciner og covid-19.
Vi tror, at vi kan ånde lettet op og glæde os ved tanken om, at endnu en sølvpapirshat er lukket ned. Det kan vi bare ikke. Det løser nemlig ikke problemet med misinformation at fjerne en af budbringerne.
Tværtimod risikerer det at skygge for vores forståelse af problemets omfang og karakter. Og vi undlader at ansvarliggøre Facebook for et problem, som de i meget høj grad er med til at skabe.
Løsningen er ikke latterliggørelse
Misinformation på de sociale medier er et alvorligt problem og kan have meget reelle konsekvenser for demokratiet.
Vi bør kræve, at Facebook i stedet for bare at smide folk af deres platform og fjerne uønsket indhold udvikler mere effektive og målrettede metoder.
Eske Vinther Jensen og Sarah Steinitz
Hhv. direktør for Common Consultancy og partner i Analyse og Tal
I USA har vi set, hvordan falsk information bliver brugt til at få folk til at holde sig fra at stemme og til at så splittelse og opildne til vold mellem befolkningsgrupper. I England har det ført til afbrænding af 5G-master og senest store demonstrationer mod myndighedernes covid-19 håndtering.
Herhjemme er det nok mest nærliggende at se tilbage på TV 2-dokumentaren 'De vaccinerede piger', som medførte et styrtdyk i antallet af HPV-vaccinerede piger. Med andre ord skal vi tage misinformation alvorligt og forsøge at komme det til livs.
Løsningen på problemet med misinformation er ikke at latterliggøre Saszeline og fjerne hendes profiler fra de sociale medier. Det afskærer hende selvfølgelig fra at eksponere titusindvis af danskere for alvorlig og skadelig misinformation omkring vacciner og covid-19 på den korte bane, men det løser ikke det grundlæggende problem.
Misinformation går på tre ben
For at blive bedre til at bekæmpe misinformation er vi nødt til at forstå, hvad der skaber den, og hvad den grundlæggende dynamik er. I den sammenhæng skal der tre til at danse tango:
For det første skal der skal være nogen, der producerer eller laver misinformationen. Det er eksempelvis folk eller virksomheder, der tjener penge på annoncer eller sælger produkter på deres hjemmesider.
Deres incitament kan være at generere kunder og indkomst med misinformation. Andre misinformationsproducenter omfatter politiske bevægelser, der ønsker at udnytte den energi, som er i for eksempel misinformation om coronavirus.
Og endelig er der en del konspirationsteoretikere, som higer efter anerkendelse af deres synspunkter og som er dygtige til at bruge andre anledninger til at sprede deres budskaber.
Sociale medier er med til at skabe problemerne
For det andet skal der være en social medieplatform, hvor misinformationen kan deles. Det vil sige Facebook, Instagram, Twitter, TikTok og alle de andre. Udfordringen med de sociale medier i denne sammenhæng er, at deres grundlæggende forretningsmodel er at vise brugerne indhold, som inviterer til reaktion.
Når vi liker, deler eller kommenterer på indhold på sociale medier, er algoritmerne indstillet til at sprede indholdet. Jo mere vi interagerer, des stærkere virker spredningseffekten.
Desværre er misinformation rigtig godt indhold i den forstand, at det i allerhøjeste grad inviterer til reaktion. Det overrasker, forundrer, foruretter og fremprovokerer i det hele taget mange følelser, der indbyder til handling. Derfor opnår det meget større spredning end faktuelt, nuanceret og afbalanceret indhold.
Med andre ord er den måde, som de sociale medier fungerer på, perfekt til at udbrede misinformation, og der er talrige eksempler på, at misinformation om covid-19 er gået viralt.
Modsat er faktuelt og nuanceret myndighedsindhold dårligt indhold i sociale mediers optik. Det starter ikke på samme måde hede diskussioner eller vækker stærke følelser, der får os til at interagere med indholdet.
Så selvom mange af de sociale medier, herunder Facebook, har gjort meget for at fjerne misinformation og pege os i retning af myndighedernes oplysninger, er de løbende med til at skabe problemet med spredning af misinformation. Spredning af provokerende og kontroversielt indhold er nemlig kernen i deres forretning.
Enkle svar i en kompleks verden
For det tredje skal der være en modtager af misinformationen. Der skal være personer, som bliver påvirket af det, som de ser på Facebook og er villige til at læse, dele og måske endda kommentere det.
Der er mange grunde til, at vi reagerer så "godt" på misinformation. Misinformation giver ofte enkle svar på meget komplekse spørgsmål. Det giver tryghed i en verden, som især efter corona kan virke meget uoverskuelig og farlig.
Og hvis det, som vi ser, bliver koblet sammen med noget, som, vi i forvejen tror på eller synes, er vigtigt, er vi meget villige til at lægge al tvivl og kildekritik til side. Endelig kan vi være af den overbevisning, at myndigheder ikke altid har ret, og at der god fornuft i at sætte spørgsmålstegn ved deres anbefalinger og krav.
Det er selvfølgelig en forenklet rollefordeling i misinformationsuniverset. I denne optik kan Saszeline både betragtes som modtager og forstærkende effekt ovenpå de sociale mediers infrastruktur – det, som har fået benævnelsen superspreder.
Grib fat om roden af problemer
Når man betragter misinformation på denne måde, bliver det tydeligt, at Facebook ikke har håndteret et eneste af de tre grundlæggende elementer i spredning af misinformation ved at fjerne Saszelines profil.
Det er mest af alt en PR-sejr for Facebook: "Se, vi handler resolut". Med fjernelsen af Saszelines profil fjerner vi ikke problemets kerne. Tværtimod fratager vi Saszeline sin ret til at sige, hvad hun mener (selvom vi ikke bryder os om det, og det kan være decideret farligt), vi giver vaccinemodstanderne en unødvendig martyr, og vi giver konspirationsteoretikerne endnu en grund til at tænke: "Der må være noget om snakken, hvis 'de' er så bange for én, der siger sandheden".
Vi må ikke tro, at vi ved at latterliggøre Saszeline og fjerne hendes profil løser problemet med misinformation om covid-19. Vi skal hellere se at finde ud af, hvordan vi kan håndtere de tre elementer i den.
For det første skal vi forstå, hvorfor så mange mennesker reagerer på misinformation omkring et specifikt emne som for eksempel vacciner. Hvad er de bekymrede for? Og så skal myndigheder, ngo'er og sundhedspersoner tage de bekymringer alvorligt og kommunikere i øjenhøjde.
Det betyder også, at vi skal turde indrømme videnskabelige usikkerheder og sikre mere gennemskuelighed i godkendelsesprocedurer for eksempelvis vacciner eller vedtagelse af 5G-udrulning.
Derfor er det også afgørende, at myndighederne kan kæmpe oplysningskampen i et digitalt univers Desværre glimrer de ved deres fravær i borgernes debatter på sociale medier, hvor meget af misinformationen bliver spredt.
Stil flere krav til sociale platforme
For det andet skal politikere i Danmark og EU turde stille flere – og ikke mindst mere begavede krav – til de sociale platforme.
Vi bør kræve, at Facebook i stedet for bare at smide folk af deres platform og fjerne uønsket indhold udvikler mere effektive og målrettede metoder. Facebook bør skrue på algoritmerne, så de systematisk og langt hurtigere "downranker" (den proces, hvor man fratager et opslags eller billedes spredningskraft) misinformation og samtidig henvise til troværdige kilder.
Det bør ske i langt større omfang end i dag, hvor Facebook ifølge en ny rapport fra ngo'en Avaaz fanger noget mindre end 20 procent af al misinformation på sundhedsområdet alene.
For det tredje er der behov for, at forskere og journalister afdækker de forretningsmodeller og intentioner, der ligger bag de aktører, som spreder misinformation herhjemme.
Det vil tillade os som forbrugere at tage mere oplyste valg. Samtidig kan vi presse de sociale medier til at fratage misinformationsproducenterne muligheden for at få del i annoncekroner eller reklamere for deres varer på platformen (også kaldet demonetization).
Ingen enkelt forsker, myndighed, ngo eller socialt medie kan afmontere den trussel, som misinformation udgør mod vores demokrati. Der skal brede alliancer på tværs af samfundet til.
Netop derfor skal vi alle sammen holde op med at fryde os over, at Saszeline har mistet sin platform på Instagram, og i stedet finde ud af, hvilken rolle vi selv kan spille i bekæmpelsen af et af de mest alvorlige problemer, som vi står over for lige nu og i fremtiden:
Den store spredning af misinformation.