DLO: Aftalen om minimumsnormeringer skaber ikke et mere retfærdigt Danmark

Aftalepapiret, som vi kender under overskriften “Aftale om minimumsnormeringer”, indeholder ikke alene løfter om flere midler til normeringer i de danske dagtilbud.

I aftaleteksten har der også sneget sig en politisk hensigt ind, som stærkt vil begrænse muligheden for at drive privatejede dagtilbud og private pasningsordninger.

Netop i disse dage forhandler aftalepartierne, hvordan rammer og regler for fremtidens private dagtilbud skal se ud. Regler, der skal supplere de allerede eksisterende love, regler og kontrolfunktioner, som alle sikrer, at også de private tilbud lever op til dagtilbudslovens krav.

I DLO mener vi, at nye regler er udtryk for unødig overstyring, som oven i vil have en række afledte og uhensigtsmæssige konsekvenser. Måske aftalepartierne ikke er opmærksomme på konsekvenserne?

I 2019 blev det samme flertal, som nu har indgået aftalen om minimumsnormeringer, enige om forståelsespapiret “Retfærdig retning for Danmark”.

I det kan man læse, at politikerne vil styrke vores velfærd, så Danmark bliver verdens bedste land at være barn i. At velfærd skal give lige muligheder og frihed til forskellighed. Og at man vil tage et opgør med centraliseringen af Danmark, så udvikling, muligheder, arbejdspladser og velfærd kommer hele landet til gode.

Endelig understreger man, at det har en værdi i sig selv, at beslutninger træffes tæt på dem, det vedrører.

Eksistensgrundlag for private begrænses
2019 synes måske allerede som længe siden, men vores politikere og statsministeren taler dog stadig varmt om decentralisering, styrkelsen af velfærd og ikke mindst om landets børn.

Træder vi imidlertid ud af den ideologiske arena og ser på den hverdag, som “Aftalen om minimumsnormeringer” vil medføre for børn og forældre, er det tydeligt, at et retfærdigt Danmark er meget langt væk.

Man ser her bort fra, at vi allerede har gode regler på området, der forhindrer “profitbørnehaver”, som det polemisk bliver kaldt.

Thinne Nielsen-Tjørnfelt
Konstitueret sekretariatschef, DLO

Med aftalen begrænses eksistensgrundlaget for de mange nuværende private pasningsordninger og for fremtidens private dagtilbud.

Lige nu er det sådan, at det kommunale selvstyre og dets samarbejde med private leverandører gør det muligt at tilbyde alternativer til centraliseringen – og at velfærden dermed giver flere muligheder og frihed til forskellighed.

Samarbejdet skaber udvikling, muligheder, arbejdspladser og velfærd, også i områder hvor det er svært for kommunen selv at nå ud. Det skaber altså værdi i sig selv, at man mellem kommune og civile borgere kan træffe beslutninger tæt på lokalsamfundet.

“Aftalen om minimumsnormeringer” bryder med de eksisterende muligheder for lokalt at finde løsninger, der svarer til de konkrete, lokale behov.

Som en del af det politiske argument for at forbyde den private ejerform henvises der til svenske og norske erfaringer med kapitalfondes aktiviteter. Man ser her bort fra, at vi allerede har gode regler på området, der forhindrer “profitbørnehaver”, som det polemisk bliver kaldt.

Der findes allerede lovgivning, regler og kontrolfunktioner, som sikrer kvaliteten for børnene i deres dagtilbud eller pasningsordning. Og ikke mindst har vi kvalitetsbevidste forældre, der forstår at stemme med fødderne, hvis forholdene ikke er i orden.

Fører til mere kontrol og mindre frihed
Og de private dagtilbud er velbesøgte. Kvaliteten er god.

Politikerne har fremlagt et alternativ for fremtidens dagtilbud, hvor disse vil kunne etablere sig som selvejende. Men kender man til området, ved man, at det er endog meget svært for en selvejende forsamling at opnå lån til finansiering.

Argumentationen mangler at anerkende det levede liv i praksis, hvor forældre ønsker nærhed og mangfoldighed i tilbuddene. 

Thinne Nielsen-Tjørnfelt
Konstitueret sekretariatschef, DLO

Det er derfor, at mange af nutidens private dagtilbud er ejet af enkeltpersoner, som for eksempel har taget lån i eget hus og investeret egne midler for at kunne starte op.

De demokratisk valgte vil med argumentet om potentielt profitrytteri indføre mere lovgivning, mere kontrol, mindre frihed.

Argumentationen mangler at anerkende det levede liv i praksis, hvor forældre ønsker nærhed og mangfoldighed i tilbuddene, og hvor kommunerne har gode samarbejder med private aktører.

Især mangler der et blik fra Christiansborg for både det kommunale selvstyres udstrækning og det civile engagement.

Med aftalen om minimumsnormeringer spørger DLO: For hvem skal Danmark under den siddende regering blive mere retfærdigt?