Folkekirken vil være grøn og har kortlagt sine klimasyndere

For første gang har folkekirken opgjort sine CO2-udledninger og kan pege på de største klimasyndere. Den viden skal bruges til at tage større grønne skridt og efterleve de nationale klimamål, siger biskop og formand for Folkekirkens Grønne Omstilling.

“Folkekirken er ikke en ø i samfundet, men en del af det. Derfor skal vi også bidrage til at nå klimamålene," siger biskop Peter Birch.
“Folkekirken er ikke en ø i samfundet, men en del af det. Derfor skal vi også bidrage til at nå klimamålene," siger biskop Peter Birch.Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Karl Emil Frost

Fossile brændsler er en af folkekirkens helt store klimasyndere.  

Alene ved at udfase olie og naturgas, er folkekirken næsten halvvejs, når det kommer til at efterleve de nationale klimamål i 2030.  

Det viser en ny rapport, som for første gang kortlægger folkekirkens klimaaftryk samt biodiversiteten på kirkegårdene.

Derfor bør gas- og oliefyr udskiftes med varmepumper og fjernvarme, og kirkerne bør overveje at anskaffe flere eldrevne maskiner og køretøjer, lyder anbefalingen.  

Desuden bør langt flere af folkekirkens arealer udnyttes til solenergi. Faktisk er det oplagt hos mere end halvdelen af sognene, fremgår det.

“Folkekirken er ikke en ø i samfundet, men en del af det. Derfor skal vi også bidrage til at nå klimamålene. Nu er vores CO2-udledninger kortlagt, og vi kan derfor sætte målrettet ind, hvor det har størst effekt," siger Peter Birch.  

Han er Biskop i Helsingør Stift og formand for Folkekirkens Grønne Omstilling, som er initiativtager til rapporten og har til opgave at trække folkekirken i grønnere retning.  

“Rapporten stiller grundig viden og anbefalinger til rådighed for alle menighedsrådene, som kan lade sig inspirere og omsætte det til lokal klimahandling, hvad end det drejer sig om at udskifte oliefyr, skaffe flere eldrevne maskiner og køretøjer eller spare på strømforbruget,” siger Peter Birch.  

Halter efter  

Anbefalingen i rapporten er, at CO2-udslippet fra 2019 årligt skal sænkes med 2000 tons. På den måde vil folkekirken i 2030 opfylde målet om CO2-reduktion på 70 procent sammenlignet med i 1990.  

Men så store årlige reduktioner er folkekirken ikke tidligere lykkes med. I perioden 2019-2022 har folkekirken konkret et efterslæb på 5500 tons CO2.  

Målet er da også ambitiøst, men ikke urealistisk, lyder det. Og den nye viden om folkekirkens klimaaftryk skal netop bruges som afsæt til flere og større grønne skridt, fortæller Peter Birch. Han håber, at mere detaljeret viden om udledningerne hos de enkelte sogne vil skabe yderligere motivation lokalt.  

Men hvordan sikres det, at man lokalt vælger at prioritere omstillingen?  

“Det kan vi ikke decideret sikre, fordi folkekirken er lokalstyret. Og vi anerkender, at menighedsrådene har vidt forskellige forudsætninger for at omstille sig. Både økonomisk og i forhold til nuværende udledninger. Men alle kan bidrage,” siger Peter Birch. 

Hvad overbeviser dig om, at anbefalingerne vil blive vekslet til handling?  

“Vi oplever en stor interesse fra menighedsrådene og lyst til at få viden om den nuværende klimabelastning. Den viden har vi nu, og det er jeg overbevist om kun vil skabe endnu større engagement lokalt, når man også begynder at måle på reduktionerne og styrket biodiversitet.” 

Kun 135 menighedsråd har bidraget til kortlægning af biodiversitet. Tror du, det siger noget om graden af engagement?  

“Det er rigtigt, at vi har fået lavet kortlægningen ved brug af en spørgeundersøgelse, hvor ikke alle har svaret. Men det tror jeg ikke man skal tolke entydigt på. For generelt er man på rigtig mange kirkegårde allerede i gang med at forsøge at styrke biodiversiteten,” siger han. 

Læs også

Skal løftes lokalt 

Kan du forestille dig et scenarie, hvor det kan komme på tale at gå på kompromis med kirkelige traditioner i klimaets navn? 

“Ikke hvor man i ordets forstand går på kompromis. Men et eksempel kunne netop være, hvordan man på mange kirkegårde i højere grad er begyndt at lade naturen passe sig selv. Men det oplever vi også, at langt de fleste borgere støtter.” 

Men det skal ikke til at gå ud over eksempelvis oplyste juletræer i december eller andre typer forbrug i forbindelse med højtider? 

“Vi skal generelt ikke slukke lysene i samfundet. Men vi skal være opmærksomme på at bruge mindst muligt energi. Derfor vil det ingen skade gøre, hvis man i stedet lod LED-pærer pryde juletræerne.”  

Flere solceller og eldrevne køretøjer koster også penge. Skal man gøre noget særligt for at hjælpe menighedsrådene med færrest penge? 

“Det er klart, at menighedsrådene også har forskellige muligheder rent økonomisk. Og derfor vil der selvfølgelig være lokale afvejninger af, hvilke indsatser man kan løfte. Det vil derfor også være forskelligt fra menighedsråd til menighedsråd.  

Folkekirken er landets tredjestørste jordejer. Og langt størstedelen er konventionelle landbrugsjord. Hvorfor indgår jordene ikke i klimaopgørelserne? 

“Allerede sidste år fik vi grundigt kortlagt folkekirkens jorde, som er en stor hjælp til at tage bæredygtige beslutninger om forvaltning af jorden. Derfor har vi denne gang haft fokus på udledninger i og omkring vores bygninger. Men jordene og udledningerne fra dem er stadig noget, vi er meget opmærksomme på.”  

Synes du selv, at en for stor del af folkekirkens arealer bruges til konventionelt landbrug? 

“Jeg har stor forståelse for, at man vælger at bortforpagte jordstykker, som ikke bruges. Men jeg mener, man bør overveje, hvad jorden bortforpagtes til, og om der eksempelvis i stedet bør søges støtte og kompensation til skovrejsning, så det ikke indebærer et meget stort tab,” siger Peter Birch. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Birch

Biskop, Helsingør Stift
cand. theol., Københavns Universitet, 1989

0:000:00