For fire år siden forbød politikerne psykisk vold mod børn. Men ingen ved, om loven har gjort en forskel

Siden 2019 har psykisk vold i nære relationer - blandt andet mellem forældre og deres børn - været strafbart. Men der findes ikke gode data for, om færre børn og unge udsættes for psykisk vold, efter loven trådte i kraft.

Foto: Colourbox
Ella Hjalmsrud Jørgensen

I 2019 vedtog Folketinget, at psykisk vold i nære relationer skulle kriminaliseres. Handlinger, der nedgør, forulemper eller krænker børn og hæmmer deres frihed, er nu lige så strafbare som fysisk vold mod børn.

Men fire år senere er det ikke til at sige, om forbuddet har gjort en forskel. Der findes nemlig ingen undersøgelser, der kan påvise, om færre børn bliver udsat for psykisk vold efter 2019.  

Langt de fleste ved, at det er ulovligt at udsætte børn for fysisk mishandling.

0:000:00