Forældreformand: Regeringen har sat gang i et fejt tovtrækkeri mellem skole og fritid
Regeringen lægger op til, at undervisning og fritid skal kæmpe om alt for få ressourcer, men vi vil ikke slås om pengene, skriver Signe Nielsen, formand for Forældrenes Landsorganisation.
Signe Nielsen
Formand, FolaIfølge en artikel i Altinget er lærerformand Gordon Ørskov Madsen bekymret – eller måske nærmere temmelig fortørnet – over regeringens skoleudspil, hvor der lægges op til, at nogle af pengene, som frigives med en kortere skoledag, ryger tilbage til fritidstilbuddene.
"Pengene er brugt," pointerer han. I FOLA har vi længe været både særdeles bekymrede og fortørnede over, at en kortere skoledag vil betyde – ja, og allerede har betydet – at SFO'ernes og klubbernes budgetter skal strækkes over en længere åbningstid.
Lad os lige stille skarpt på det egentlige problem: Vores børn og unge er længe blevet forsømt af politikerne. Politikerne har sovet i timen. Imens er udfordringerne blevet større og selvsagt dyrere, men pengene er ikke fulgt med. Det er her hunden ligger begravet.
De samme børn og forældre
Regeringen har i en årrække med sine såkaldte ’frihedsgrader’ til skolerne ladet skolerne afkorte skoledagen, uden at der kom penge til fritiden. De frigivne ressourcer fra kortere skoledag var øremærkede til undervisning. Frihedsgraderne rakte ikke længere.
Nu ser det ud som om, det er gået op for politikerne, at der mangler noget. Så langt så godt.
Betyder det så, at vi jubler over, at nogle af pengene, der i sin tid blev taget fra fritidstilbuddene, kommer tilbage?
Det er et fejt tovtrækkeri, som regeringen har sat i gang, hvor undervisning og fritid skal kæmpe om alt for få ressourcer.
Signe Nielsen
Formand, Fola
Nej, faktisk ikke. Virkeligheden er blevet mere kompleks, siden man flyttede rundt på pengene.
Vi synes faktisk, at det er et fejt tovtrækkeri, som regeringen har sat i gang, hvor undervisning og fritid skal kæmpe om alt for få ressourcer, og bliver spillet ud mod hinanden. Det er i vores optik fattigt og uambitiøst på vores børns vegne. Pengene rækker ikke – det er det egentlige problem.
Vi kunne som interesseorganisation for fritidstilbuddene stå på ’vores’ side, og så kunne de interesseorganisationer, som har undervisning, stå på ’deres’.
Men hey, det er de samme børn (og forældre), hvis interesser vi er sat i verden for at varetage. Vi har som forældre oplevet fordelene ved et tæt samarbejde mellem fritid og undervisning, lærere og pædagoger. Vi har også set fordelen ved tovoksen-undervisning og set, hvordan pædagoger i undervisningen har hjulpet med at løse problemer i klasserne.
Vi har også mærket den absolut ikke særligt børnevenlige lange skoledag – som vi i FOLA altid har været imod.
Vi har desværre også oplevet et temmelig udsultet fritidsområde, som er blevet overskygget og glemt af en undervisningsdagsorden og skrækken for at blive overhalet af kineserne.
Det har desværre betydet fritidstilbud, som efterhånden mere ligner varmestuer end pædagogiske tilbud.
Eget budget
De 600 millioner kroner, som Gordon Ørskov Madsen er bekymret over skal overføres til fritidsområdet, kan ikke undværes i skolebudgetterne. Det er vi sådan set enige i.
Problemet er bare, at de heller ikke kan undværes i SFO'erne og klubberne. Lærerformanden udtaler, at det vil være ’fornuftigt’ at finde penge til SFO.
Vi tager den lige et skridt længere og pointerer, at det er fuldstændig afgørende for vores børn og unge, at der kommer flere ressourcer ud i både SFO'er og klubber.
Vi har kompetencerne derude, potentialet er der, men vi mangler at kunne indløse det, og det kan man ikke uden penge.
Signe Nielsen
Formand, Fola
Vi vil ikke slås om pengene. Ligesom dagtilbud og skole ikke slås om pengene. Fordi det er to adskilte institutioner/opgavefunktioner, som fungerer under forskellige lovgivninger og står i deres egen ret, bør fritid og skole heller ikke tvinges ind i et uskønt tovtrækkeri om ressourcer, berettigelse eller vigtighed. Dette hverken af denne regering eller en kommende.
Den problematik kan kun løses ved, at de pædagogiske fritidstilbud får deres egen lovgivning, med et eget formål, som understøtter den kerneopgave, der løftes her. Ja, og så bør de pædagogiske fritidstilbud som det mest naturlige sikres deres helt eget budget.
Forældrebetaling, som der er til de fleste af disse tilbud, bør levere det sidste afgørende argument for en lovgivning, der både sikrer, at forældrene får kvalitet for pengene, og at der værnes om forældreressourcerne, når de på deres børns vegne har valgt et fritidstilbud til.
Alt for mange børn og unge er pressede, stressede og ensomme som aldrig før. Det er vi enige om. En restriktiv skærmpolitik er et skridt, men hvis der ikke er penge til alternativer - om det er til bøger - eller til fede aktiviteter i fritiden, så er vi lige vidt.
At hjælpe børn og unge ind i fællesskaber, hvor der skabes tryghed og gode sunde relationer og sociale kernekompetencer, er det, der kendetegner fritidspædagogikken. Vi har kompetencerne derude, potentialet er der, men vi mangler at kunne indfri det, og det kan man ikke uden penge.
I FOLA stiller vi os på børnenes og de unges side. Vi går ikke på kompromis.
Der skal sikres penge både til en ordentlig undervisning for skoleelever, og der skal sikres penge nok til høj kvalitet i de fritidspædagogiske tilbud for de samme børn og unge.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
