Regeringen vil skære i undervisning: "Det vil svække kvaliteten og inklusionen"
Det vil betyde farvel til tolærerordninger og andre inklusionstiltag, hvis længere åbningstider i SFO og klub skal finansieres med midler fra understøttende undervisning, advarer lærerformand. Ordførere er delte i spørgsmålet.
Signe Løntoft
RedaktørRegeringen vil finansiere længere åbningstider i SFO og klub med penge fra den understøttende undervisning.
Det fremgår af et faktaark om økonomien bag regeringens folkeskoleudspil og vækker skarp kritik fra Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening:
"Det er en uskik, at man lægger op til at bruge pengene to gange," siger han med henvisning til, at langt størstedelen af midlerne fra understøttende undervisning lige nu bruges på tolærerordninger ude i landets folkeskoler.
Det har de seneste år været muligt at konvertere understøttende undervisning til blandt andet tolærerordninger.
Med sit folkeskoleudspil vil regeringen fravige det hidtil gældende princip om, at understøttende undervisning kun må omprioriteres til andre undervisningsaktiviteter.
I stedet lægger udspillet op til at allokere op mod 600 millioner kroner til SFO og andre fritidstilbud, som vil få brug for at udvide åbningstiden, når børnene får tidligere fri fra skole.
Da midlerne skal prioriteres lokalt, vil det være op til lokale prioriteringer, hvor meget skoledagen afkortes, og hvor mange ressourcer, der i sidste ende flyttes fra skole til SFO.
Ifølge Altingets oplysninger handler de igangværende forhandlinger om folkeskolen blandt andet om fremtiden for den understøttende undervisning.
Økonomien i regeringens skoleudspil
Under overskriften ’Forberedt på fremtiden II’ fremlagde regeringen i oktober 35 forslag på skoleområdet. Udspillet lægger blandt andet op til kortere skoledage, mere praktisk undervisning og mere ansvar til skoleledere og skolebestyrelse.
Langt størstedelen af økonomien findes gennem omprioriteringer af den understøttende undervisning.
Understøttende undervisning blev indført med folkeskolereformen i 2014. Der er tale om læringsaktiviteter, som ligger ud over folkeskolens faste fag og emner.
De seneste tre år har det været muligt at konvertere den understøttende undervisningstid til blandt andet tolærerordninger, hvilket mange kommuner har gjort brug af.
Der er i øjeblikket forhandlinger om regeringens udspil i Børne- og Undervisningsministeriet.
Pest eller kolera
Danmarks Lærerforening skrev i januar til Folketingets undervisningsordførere for at advare mod at omprioritere ressourcer, der i dag bruges på undervisning.
"Bliver finansieringen som regeringen lægger op til, vil over halvdelen af skolerne være nødt til at nedlægge to ud af fem timer, hvor eleverne har ekstra støtte i klassen," lyder det blandt andet i brevet til ordførerne.
Ifølge lærerformanden risikerer udspillets gode ambitioner at støde på en mur, fordi man ikke har finansieringen på plads.
"Det vil svække kvaliteten og inklusionen, hvis vi skal lukke ned for tolærerordninger og andre tiltag, som vi ved virker," siger han.
"Hvis man vil finansiere nye initiativer ved at trække ressourcer ud af den almene undervisning, er det faktisk bedre at lade være."
Er det ikke naturligt, at man fører pengene fra skolen til fritidsområdet, når skoledagen skal være kortere?
"Jo, men pengene er jo allerede brugt én gang. Så det hænger ikke sammen."
Elisa Rimpler, formand for BUPL, bakker op om kritikken.
Hun er bekymret ved tanken om, at det bliver op til lokale prioriteringer, om der vil blive afsat penge til den længere åbningstid i SFO og klub:
"Som det ser ud nu, skal skolerne vælge mellem pest eller kolera. Enten kommer det i forvejen hårdt trængte fritidsområde til at betale prisen, eller også kommer der færre tovoksentimer i skolen."
Udover de 600 millioner kroner til SFO og klub lægger udspillet op til at omprioritere yderligere 475 millioner kroner fra den understøttende undervisning til andre af udspillets tiltag.
Regeringen afsætter dog også nye penge til folkeskolen, blandt andet til nye faglokaler og varige midler til undervisning i små hold fra finansloven 2024. Det fremgår af en oversigt over udspillets samlede finansiering.
Hvis man vil finansiere nye initiativer ved at trække ressourcer ud af den almene undervisning, er det faktisk bedre at lade være.
Gordon Ørskov Madsen
Formand, Danmarks Lærerforening
Ordfører vil starte forfra
Kritikken fra Danmarks Lærerforening gør indtryk på undervisningsordfører Lotte Rod (R):
"Det giver ikke nogen mening. Regeringen skal selvfølgelig finde nye penge til, at SFO og klub kan åbne tidligere, når skoledagen bliver kortere," siger hun.
Samme budskab lyder fra Sigurd Agersnap (SF), som kalder problematikken et eksempel på, at skoleudspillet ikke hænger sammen økonomisk:
"Der er helt sikkert behov for, at man finder penge til SFO'erne, som er meget pressede, men de skal ikke tages fra undervisningen," siger han.
SF deltager ikke i forhandlingerne om folkeskolen, da partiet meldte sig ud af folkeskoleforligskredsen før sidste folketingsvalg.
Det gør til gengæld Det Konservative Folkeparti, og undervisningsordfører Lise Bertelsen (K) minder om, at den understøttende undervisning er et levn fra folkeskolereformen fra 2014, som både regering og forligskreds er enige om har spillet fallit:
"Når nu vi skal tage afsked med den reform og de lange skoledage, er der brug for, at vi kan starte forfra. Det nytter ikke noget, at der er alle mulige bindinger og dillerdaller, som man vil beholde, for så kan vi ingenting," slår hun fast uden at lægge sig fast på den endelige model for, hvordan pengene skal prioriteres.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ønsker ikke at kommentere sagen af hensyn til igangværende forhandlinger, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.
Opdateret 8. februar 2024 med citater fra Elisa Rimpler.