Bliv abonnent
Annonce
Om  
Charlotte Markussen

Ny direktør for omsorg, sundhed og beskæftigelse i Næstved

Charlotte Markussen bliver fra 1. maj en permanent del af Næstved Kommunes direktion. Fra venstre: Willy Feddersen, Charlotte Markussen, Henrik Harder og Nanna Lohman.
Charlotte Markussen bliver fra 1. maj en permanent del af Næstved Kommunes direktion. Fra venstre: Willy Feddersen, Charlotte Markussen, Henrik Harder og Nanna Lohman.Foto: pre
29. april 2026 kl. 12.00

Næstved Byråd har udpeget Charlotte Markussen som ny direktør for omsorg, sundhed og beskæftigelse i kommunen fra 1. maj. 

Det skriver Næstved Kommune i en pressemeddelelse

Markussen har været konstitueret som midlertidig direktør for velfærdsområdet siden januar i år, men kan nu sætte sig mere permanent til rette i direktørstolen.

"Jeg er virkelig glad for at få lov til at fortsætte det gode samarbejde med byrådet," siger Charlotte Markussen. "Jeg har oplevet en helt særlig Næstved ånd og en kultur, der er båret af stor venlighed."

"For en erfaren direktør som mig er det samtidig spændende at skulle være med til at implementere mindst tre reformer og en vision om Sundhedsby Næstved."

Læs også

Sundhedsby Næstved er et samarbejde mellem Næstved Kommune og Region Sjælland om at samle en række af kommunens sundhedstilbud på samme grund som Næstved sygehus.

Borgmesteren i Næstved Kommune, Kenneth Sørensen (V), lægger vægt på, at man med valget af Markussen "har ansat en strategisk og samlende leder for de centrale velfærdsområder."

Charlotte Markussen har siden januar været bestyrelsesmedlem i Rådet for Socialt Udsatte.

Inden sin ansættelse som midlertidig direktør, var Markussen ansat som dekan på Det Sundhedsfaglige Fakultet ved Københavns Professionshøjskole. 

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026