Forskningschef: Naturen er et fantastisk pædagogisk rum, hvis pædagogerne har opbakning til at bruge det

Der er tidligere blevet beskrevet i disse spalter, hvordan gode tidlige indsatser drejer sig om børnenes relationer mellem hinanden og til de voksne, set ud fra børnenes perspektiver, med leg, fællesskaber og dannelse som centrale omdrejningspunkter.

Måske er der også lejlighedsvis behov for at beskrive nogle mere konkrete pædagogiske initiativer. De er ikke fyldestgørende, og de er ikke kogebogsopskrifter. Snarere kan det være eksempler på noget af det gode pædagogiske arbejde, der foregår i mange danske dagtilbud.

I Danmark er der en lang tradition for at bruge grønne omgivelser i pædagogisk arbejde.

Børnene er ofte udenfor hver dag, typisk mellem to til fire timer, og der er mange naturbørnehaver i Danmark. Undersøgelser af udeliv på nul-seks års området viser en række sundheds-, trivsels-, lege- og læringsmæssige gevinster, ved at lægge noget af det pædagogisk arbejde i grønne omgivelser.

Børn kan udforske vindretninger ved at sætte drager op, eller blive klogere på naturens gang ved at indfange skovbundes dyr og se, hvordan de udvikler sig.

Over for de udsatte børnegrupper kan udeliv have et potentiale. Det viser sig i hvert fald, at nogle børn leger med andre, når de er ude.

Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Andre eksempler kan være udflugter til stranden, for at finde skaller og sten til videre bearbejdning eller en tur til naturlegepladsen, for at løbe og bevæge sig og afprøve nye legekonstellationer.

Det kan også bare lige være et smut udenfor hegnet med en vuggestuegruppe for at læse bøger i det høje græs, fordi det giver den variation, som udearealerne kan tilbyde. Der er selvfølgelig forskelle på land og by, men der er mange eksempler på institutioner i indre København, der bruger parker og grønne områder flittigt.

Mange børn kommer med en naturlig nysgerrighed på verden, og udeliv kan være en god ramme for, hvordan de skal udforske den.

Det skal ske i rammer, som det pædagogiske personale er ansvarlige for. Ikke alle børn kaster sig hovedkulds ind i legen. De skal have støtte og guides. Overfor de mere udsatte børnegrupper kan udelivet have et potentiale. Det viser sig i hvert fald, at nogle børn leger med andre, når de er ude.

Der er også flere lege mellem drenge og piger. Det skaber nye relationer og fællesskaber.

Børn leger også på andre måder udenfor. Vildt, fantasifuldt og udfordrende. Når ledere og pædagoger fra andre lande besøger de danske dagtilbud, ser de i første omgang med en vis skepsis på det vilde udeliv. Det kan virke lidt kaotisk, og hvad med sikkerheden?

Igen skal det selvfølgelig ske i rammer, hvor det pædagogiske personale har ansvaret og sætter ind med den nødvendige støtte og hjælp. Når udeliv fungerer, er det i børnenes øjne ikke kaotisk. Det virker snarere restituerende og urodæmpende.

Det betyder selvsagt ikke, at alle børn i dagtilbud skal være udenfor hele tiden. Nogle naturbørnehaver har dette som hovedaktivitet, men ellers er det snarere et spørgsmål om at gribe udelivets potentialer som en vekselvirkning til gode indendørs miljøer.

Hvad skal der så sættes ind med, for at støtte dagtilbuddene i det pædagogiske arbejde med udeliv? Der er noget, der kan bøvle. For eksempel det logistiske. Skal man besøge andre udendørs arealer end legepladsen, så skal der pakkes ting og tøj, smøres madpakker og træffes aftaler.

Uden det tilstrækkelige antal professionelle hænder, kan mange velvalgte pædagogiske ambitioner hurtigt fordufte.  

Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Forældreinddragelsen er central, så de ved, hvad der sker, og hvad der forventes af dem, når dagen byder på ture ud-af-huset. Flyttes det pædagogiske arbejde ud i naturen, kan der i det hele taget være behov for at skabe nye aftaler, regler og rutiner gennem aftaler med både forældre og børn.

Rutinerne omkring middagsmaden kan ændre sig, når børnene sidder i skovbunden frem for ved middagsbordet.

Nogle børnehaver har brug for at lave aftaler om brug af parker og skove, eller sågar private kolonihaver. Lokal og kommunal støtte og hjælp kan være påkrævet. I forlængelse af dette er den ledelsesmæssige opbakning til det pædagogiske arbejde med udeliv afgørende.

Både ledelsen tæt på den enkelte vuggestue eller børnehave og den, der på lidt længere afstand befinder sig på kommunalt niveau. Slutteligt er det pædagogiske personales interesse og formelle kvalifikationer i arbejdet med udeliv betydningsfuld.

Uden det tilstrækkelige antal professionelle hænder – gerne de rette hænder – kan mange velvalgte pædagogiske ambitioner hurtigt fordufte.

Der er en lang tradition for udeliv i de danske dagtilbud. De første naturbørnehaver startede i 1954. Området fylder også i dag, som en del af de pædagogiske læreplaner for nul-seks år, så der er på den måde mange gode erfaringer at stå på.

Det løser ikke noget i sig selv at tage børn med ud, hvis det ikke kan ske i rammer, hvor uddannet personale har det pædagogiske ansvar med støtte og opbakning fra forældre, ledere og kommunal forvaltning.