Genopliv det uanmeldte besøg - men pas på snigløb

Som bekendt er det uforudsete, både i denne ferietid og ikke mindst i hverdagen, noget af det bedste, men chancen for at opleve det daler, når vi i aftagende grad dropper uanmeldt forbi hinanden. Malene Charlotte Larsen, lektor på institut for kommunikation og psykologi ved Aalborg Universitet og forsker i sociale medier, giver i avisen en forklaring på udviklingen:

"Særligt på grund af sociale medier kan vi jo mikrokoordinere og dermed kontrollere det meste. Man kan sende en besked, men også se hvornår personen sidst har været online, ja, endda hvor personen befinder sig, hvis de har lokation slået til. Dette er en vane hos især yngre mennesker, så de ved nærmest altid, hvem der ringer på døren. Jeg tror, at de fleste unge ville blive en smule pressede, hvis nogen kom på uanmeldt besøg. Man varsler altså ofte på forhånd, simpelthen fordi det er det mest høflige," siger hun i avisen.

Er det ikke en skam, at vi besøger hinanden mindre uden varsel. Altså bare viser hinanden opmærksomhed. Og selvfølgelig er fintfølende nok til at gå videre, hvis det ikke lige passer denne gang.

Men der en helt anden form for uanmeldt besøg, som de fleste næsten altid vil betakke sig for. Kristeligt Dagblad skriver denne sommer om, at Rigsarkivet drukner i henvendelser fra danskere, der søger viden om sig selv. Efter en ændring af arkivloven har 60.000 danskere på to år henvendt sig med spørgsmål som: - Hvem var min far?

At ringe på døren hos hinanden uden varsel kan både være en berigelse og en forbandelse. Men med lidt god etik og social følsomhed kan det kun bringe os nærmere hinanden i en ellers udskamningstid.

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Det kan man også søge svar på ved at tage en DNA-test som eksempelvis MyHeritage, der er grundlagt i Israel i 2003.

Men at rode i arkiver, hvad enten de er fysiske eller er gigantiske, globale DNA-databaser uden politisk, juridisk eller bare humanistisk kontrol, kan ende etisk problematisk, når man med sin nye viden vil banke uvarslet på døren til sin ukendte far, halvsøster eller nyopdagede fætter.

Marie Meier, der er ph.d. i historie fra Københavns Universitet og har forsket i familiehemmeligheder omkring psykisk sygdom i Danmark, peger på, at der ofte vil være en række etiske dilemmaer forbundet med slægtsforskning, der koncentrerer sig om den nærmeste familie. Især hvis man beskæftiger sig med emner som psykisk sygdom, selvmord, uægte børn og skilsmisser.

"Det skaber også en sårbarhed, når alt skal frem i lyset. Det kan være et grundlæggende behov for mennesket, at man har noget privat, og at man nogle gange ikke er helt til skue. Det bliver kompromitteret i en tid, hvor det forventes, at vi skal snakke om alting. Hvad er formålet med at få det frem? Hvordan vil andre opfatte det her? Kan det påvirke nogen mere, end det påvirker mig? Det kan også være, det giver rigtig god mening at få en historie frem. Men når det gælder familier, er man aldrig den eneste, der har retten til en historie. Det er godt at have en bevidsthed om, at man er meget forskellige i en familie og kan have forskellige behov," påpeger Marie Meier i avisen.

Et andet dagblad, Politiken, bringer for tiden "en række artikler med dem, som holder på hemmeligheder, og dem, som afslører dem. For hvad er prisen for at bære på en hemmelighed? Har du en familiehemmelighed, du vil dele? Så skriv til redaktionen. Det er muligt at være anonym."

Avisens koncern-broder, Jyllands-Posten, kunne svare igen ved at bede læserne afsløre muslimske mænd på gammel dansk jord, der - ganske ulovligt - har to eller flere koner. Mon ikke det også afføder en del halvsøskende?

Sådan er der så meget. Skråplan vil nogen mene. Og mange kan i hvert fald godt komme i sigtekornet.

Summa summarum: at ringe på døren hos hinanden uden varsel kan både være en berigelse og en forbandelse. Men med lidt god etik og social følsomhed kan det kun bringe os nærmere hinanden i en ellers udskamningstid, at vi igen begynder at besøge hinanden på chancen. Bare en stund. Ikke for at snigløbe nære eller fjerne slægtninge med et atombombet gentest-facit af uønskede sammenføringer af DNA-registre; men for at opmuntre, berige - kort sagt glæde hinanden.

Fortsat god sommer. Og på planlagt gensyn hér i spalten om to uger.